30.11.03

Powerpoint.
I en artikel om at levere varen som oplægsholder skriver William Germano i The Cronicle of Higher Education: "PowerPoint is for sissies. All right, not for sissies, exactly, but it's being done to death".
Og ja, det er efterhånden ikke til at komme på temadage, konferencer osv. uden at se mindst 'en af Microsofts færdige skabeloner. Måske bliver det næste en regulær retrobølge: tilbage til det talte ord i Grundtvigs fædreland?
En sissy er i følge Oxford Reference Online "an effeminate or cowardly person".

Cronicle of Higher Education


29.11.03

Lyt til seks radiofortællinger.
I en "perode på nogle måneder" kan man via Danmarks Blindebiblioteks hjemmeside lytte til seks radiofortællinger med samlet titel "Skrighals - gerningsstedet". Hver fortælling varer mellem 6 og 10 min.

Danmarks Blindebibliotek - cafeen
Skrighals' hjemmeside

27.11.03

Screenonline.
Det britiske filminstitut, BFI, har netop offentliggjort Screenonline. Her kan man finde populære klassikere, sjældne film og tv-programmer fra 1890'erne og frem til i dag. Tusindvis af blandt andet videoklips og fotos, pr-materialer og filmografi belyser Englands filmhistorie.
Adgang til film- og lydklip er begrænset til engelske skoler, colleges og biblioteker. Richard Paterson fra BFI fortalte på en konference i foråret, at det skyldes ophavsrettigheder.
Ikke desto mindre kan screenonline bruges også uden levende billeder, find f.eks. en filmografi for skuespilleren Kristin Scott Thomas (mere overskuelig end IMDB's).

Screenonline.

26.11.03

World Summit on the Information Society.
I december mødes regeringschefer og topledere fra 60 lande for at diskutere, hvad der skal blive af det internet, alle i den vestlige verden snart er afhængige af på den ene eller den anden måde.
ITsvar skriver: "Et af de mange vitale spørgsmål, der skal behandles, bliver: Hvem skal kontrollere nettet? For øjeblikket påvirkes net-reglerne af lokal offentlig lovgivning samt af organisationer som W3C og ICANN, hvoraf sidstnævnte blandt andet står for at kontrollere top-level domænenavne.
Der er lagt op til at disse funktioner dog skal overtages af ITU, den internationale telekommunikations-union". (Som står bag Digital Access Index, som omtalt mandag den 24. nov. her i bloggen)

Artikel i ITsvar
World Summit's hjemmeside

British Library sælger bibliografiske poster til Amazon.
Amazon får lov til at bruge kataloget, der indeholder 2.5 millioner titler, hvor de vigtigste er de 1.7 millioner fra før indførelsen af ISBN - numre.
Det nye tilbud kan findes under Amazon's "Marketplace". Hver titel vil få sin egen side, hvor sælgere kan lægge detaljer om det specielle eksemplar, som de har til salg og hvad det koster.
Ingen af parterne har kommenteret handelen, som må have været lukrativ for British Library
Læs Artiklen i The Independent

25.11.03

Nyt på childbooks.dk
"Nej! Se nu hvad du har gjort! - nu er alle tingene fra arkiv-kasserne faldet på gulvet!" Så gælder det om at finde den rigtige kasse (tidsperiode) til Lange Peter Madsen, Rasmus Klump og en hel masse andre kendte figurer.
Ikke nogen nem opgave! Særlig ikke, når denne tester ikke kunne få figurerne samlet op og lagt i kasse.
Fornyelsen på Childbooks er gjort mulig via en særlig bevilling fra Læselyst kampagnen.

Childbooks.dk

24.11.03

Læsningens magi.
Den første af fire publikationer i anledning af Læselyst kampagnen er på gaden (eller rettere nettet). Bogen er illustreret af Dorte Karrebæk og indeholder bidrag fra forskere, forfattere og biblioteksfolk. Næsten alle bidragydere har været læseheste som børn - se afsnittene 'Da jeg var barn...' Med undtagelse af Carl Quist Møller, der elsker historier, men ikke nødvendigvis bøger.

Læsningens magi (pdf)

Verdens bedste it-nation?
Adskillige statsministre har haft en vision om Danmark i spidsen for det internationale it-felt. Om det skyldes politikernes indsats eller andre forhold, vides ikke, men en ny global undersøgelse viser, at vi er virkelig godt med.
Bag undersøgelsen står FN-organisationen International Telecommunication Union, og vi ligger som nr. 2 i deres Digital Access Index, lige i hælene på Sverige og med Island, Korea og Norge på de følgende pladser.
Et af delresultaterne giver Danmark en suveræn førsteplads. Vi er det land i verden, hvor bredbånd er mest udbredt: 20.284 bits pr. indbygger i DK og 10.611 bits pr. indbygger i Sverige på andenpladsen.

Digital Access Index: World’s First Global ICT Ranking

20.11.03

Lån e-bøger, 1.
På denne grå regnvejrstorsdag blev flere e-bogstiltag sat i gang:
København, Århus og Randers søsatte det fælles projekt downlaan, som henvender sig til i alt 1200 testbrugere. Projektet er blevet til i samarbejde med DBC, DBCmedier, Blindebiblioteket og med Gyldendal som observatør. Der er foreløbig 45 it-bøger fra forlagene Globe og Libris og i løbet af de næste dage stiger tallet til 105.
Lån e-bøger, 2.
Århus har desuden samlet titler fra Systime og eLib i et fælles katalog. Århus er alene om Systime titlerne, men både Randers og København udlåner e-bøger fra eLib (indtil videre er det vist kun disse tre folkebiblioteker, der udlåner e-bøger).

Downlaan.
Århus' e-bogsside.

Biblioteksskolen har undersøgt brugen af filtre på bibliotekernes pc'ere.
"Kun i 14 kommuner har bibliotekerne installeret filtre på deres computere, der gør, at børn ikke kan få adgang til porno på nettet. Uenighed blandt bibliotekarerne om, hvorvidt filtre er den rigtige løsning" - skriver Politiken.
Biblioteksskolens undersøgelse af pornofiltre viser blandt andet at afhængigt af filterproduktet, frasorteres fra 1 til 26% af den relevante og ”tilladte” information. Eksempelvis blokerer nogle filtre for websider som Sexlinien fra Foreningen Sex og Samfund og SKUM, Danmarks Radios ungdoms-site. Undersøgelsen viser, at filtrene frasorterer mellem 84 og 97% af de ikke ønskede pornosider. Ingen filtre virker altså 100% efter hensigten, men de nærmer sig i forskellig grad den ønskede hensigt.
Emnet var d. 18 november til debat på konferencen : Bibliotekerne og pornofiltre, der afholdtes på Biblioteksskolen.
Beretning fra Biblioteksskolens konference d. 18. november
Artikel fra Politiken
Læs rapporten

19.11.03

Gentofte Bibliotek tilbyder trådløs brug af PC'ere
Indenfor bibliotekets mure er det nu muligt at bruge sin egen bærbare PC via det trådløse netværk. Der er ingen tidsbegrænsning på brugen af Internetadgang på denne måde.
Læs mere om de tekniske krav til PC'en.

18.11.03

Søg litteratur OM - på bibliotek.dk
I dag er der premiere på en ny funktion i bibliotek.dk: søg f.eks på Joanne K. Rowling, ved en af de første poster er der mulighed for at søge efter 'litteratur om Jeanne K. Rowling'. Det giver 61 poster, som kan være websteder, bøger og artikler. Der kan også søges efter kunstnere og komponister for musikkens vedkommende.

Bibliotek.dk

Informationsarkitektur.
'Murstensarkitektur' kræver viden om æstetik, håndværk, materialer osv. På samme måde kræver opbygning af et website forskellige værktøjer og viden, og det er gruppen af processer, aktiviteter og færdigheder, som bruges i udviklingen af webbaserede informationssystemer, der gemmer sig bag begrebet informationsarkitektur.
BFs it-faggruppe afholder sammen DF med en spændende 2-dages konference om emnet til marts næste år. Som i det store udland er der mulighed for early bird rabat.

Program og tilmelding

16.11.03

Chatman i pilotdrift på Haslev Bibliotek.
Den langnæsede børnesøger Chatman kan prøves i den virkelige virkelighed på Haslev Bibliotek. Chatman er en blanding af søgning i bibliotekets materialer/BibHit og muligheden for at chatte med andre søgere. I visning af søgeresultater kan man sortere i materialerne: vis kun bøger, lydbøger osv.
Der er også en hel del personalisering i grænsefladen: gemme bøger, websteder og læseliste til skolen, skrive anmeldelser.
Og så er der mange sjove detaljer, prøv f.eks. at lade musen køre over chatman's karseklip eller få ham til at skele for vildt. Eller læg mærke til chatmans bemærkninger, f.eks. vildt mange fund.

Chatman i Haslev

15.11.03

Udstilling om danske børnebøger i Skotland.
Mandag 17. nov. åbner the National Library of Scotland udstiilingen A World of Wonders – Danish Children's Literature.
Udstiilingen er produceret af Dansk Litteraturcenter og består af såvel tekst og illustrationer som interaktive indslag (cd-rom, børnefilm og lydbøger). "This exciting mix of elements will capture the imaginations of both children and adults", skriver biblioteket i pressemeddelelsen.
Lene Kaaberbøl, Brøgger og Dorte Karrebæk læser op og holder workshops på udstillingen.

Natiional Library of Scotland

14.11.03

Integration af indhold.
En af de sværeste, men vigtigste opgaver i det digitale bibliotek er samsøgning / fælles præsentation af indhold fra databaser, websites osv.
Også i USA er spørgsmålet på dagsordenen: hvem kan finde på at sætte bøgerne op efter udgiver? spurgte David Seaman, Digital Library Federation, i et indlæg på Library and Information Technology Associations årmøde i oktober.

Læs omtalen i Library Journal

Netmus i København.
Det er nu næsten et år siden, at København og Frederiksberg som de første i landet lancerede udlån af musikfiler.
Nogle tal for brugen i København: 2500 lånere har benyttet Netmus, der er p.t. 1898 musikfiler i databasen, og det samlede udlån udgør 10.400 (=antallet af downloads).
Topscorere er Raveonettes: Attack of the Ghost Riders og Beat City og Junior Senior: Move Your Feet og My Tornado.

Netmus

12.11.03

Nomineringer til "Bedst på nettet 2003".
Bibliotekerne dominerer fuldstændig i kategorien kulturinstitutioner. Silkeborg, Helsingør, Fredericia, Kolding og Frederiksberg er indstillet (blandt de 11, der fik fem netkroner).
Fredag den 21. nov. udløses spændingen.

Nomineringer.

Adgang hjemmefra for københavnere.
Den 9. september gav København adgang hjemmefra til Ebsco, Oxford Reference Online og Grove Music, men kun til brugere, der er indmeldt i KKB og bosiddende i kommunen (sådan som licens-betingelserne giver mulighed for).
Statistikken for den første måned viser, at 777 unikke besøgende har været forbi de tre tjenester, fordelt på 1.441 visitor sessions og med 35.889 sidevisninger.
Samtidig viser statistikken også, at besøget var markant højere lige efter lancering, da der både var presseomtale og omtale på forsiden af vores egen hjemmeside.

Adgang hjemmefra.

11.11.03

Nye boghandler i bibliotek.dk.
To nye boghandler har tilsluttet sig bibliotek.dk: Akademisk Boghandel og Nordisk Korthandel, så det går fremad - stille og roligt.
For dem, der aldrig køber, er det via 'mit bibliotek.dk' blevet muligt at slå købeknappen fra.

Børn, unge og computerspil.
Medierådet har samlet flere forskningsresultater om børn og computerspil. Er computerspil skadelige, bliver børn og unge afhængige, hvilke typer spil kan piger henholdsvis drenge lide, hvordan skal spillene mærkes?
Det rigtigt tricky spørgsmål om spil er skadelige kan ikke besvares endnu, forskningen deler sig i to retninger: ja og nej.
Medierådets sammenfatning bør være obligatorisk læsning i bibliotekernes børne- og ungdomsafdelinger.

Medierådets rapport.

10.11.03

Udviklingsplan for bibliotek.dk sendt i høring.
Høringsoplægget kan læses på biblioteksstyrelsens hjemmeside. Der er det kendte stof: værkvisning, bedre match, artikellevering osv. Og der er grydeklare projekter: Vis alle mine afgivne bestillinger, se materialets udlånsstatus, adgang til lektørudtalelser (mod betaling) osv.

Læs høringsoplægget

Ny udgave af Googles værktøjslinje.
Nyeste bud fra Google laboratorierne er Googles deskbar, som viser sig i proceslinjen og er brugbar, også selvom du ikke har en browser åben (men det går selvfølgelig ikke uden en internetforbindelse).
Googles deskbar er lynhurtig at installere.

Hente deskbar'en her.

6.11.03

Købeknap i Silkeborg
Det går nemmere at få aftaler i stand med de lokale boghandlere jvf. Silkeborgs netop indførte "købeknap" til de 2 lokale Bog&Ide forretninger. På bibliotek.dk er der stadig ikke så mange muligheder for køb. Senest er Akademisk Boghandel og Nordisk Korthandel kommet med som leverandører. Som bekendt? sagde Boghandlerforeningen oprindelig nej til at være med på Bibliotek.dk, fordi prisen var for høj

Silkeborg Bibliotek
Bibliotek.dk
Computerworld ( fra juni måned )

3.11.03

Politiken ( m.fl. ) skriver:
"Google siger nej til Bill Gates - Microsoft får ikke lov at købe internet-søgemaskinen Google. Google vil hellere sælge aktier på børsen".
Google menes at have en værdi på mellem 15 og 20 mia. dollar (97 til 130 mia. kr.).
Artikler:
New york Times(gratis registrering)
Politiken
Computerworld

Illustreret Tidende fra 1859 til 1924
Flere af de store biblioteker har Illustreret Tidende stående i deres magasin. Nu er der også mulighed for at se den digitaliserede udgave via Det Kongelige Bibliotek:

"Illustreret Tidende skildrede i mere end 60 år sin samtid på en enestående måde. Perioden omfatter bl.a. Det Moderne Gennembruds epoke, og fra 1859 til 1924 kom Illustreret Tidende på gaden med nyheder, aktuelle oplysninger, litterært stof og underholdning af høj værdi. Bladet var unikt for sin tid, og er i dag en vigtig historisk kilde.
Du kan browse enten via årstal eller årgang. Der er forskel på disse to metoder, da Illustreret Tidendes årgange for det meste gik fra oktober til september, og altså ikke fulgte kalenderåret"

Læs Illustreret Tidende ved hjælp af en plugin (DjVu- skal installeres) eller i PDF-version :
Illustreret Tidende

Forsøg med bibliotekslokaliseringer i Google
- posterne lægges ud så bibliotekernes materialer kommer frem ved Googlesøgninger. Derefter kan man klikke videre til beholdningsoplysninger.
Forsøget skal foretages med populære bøger fra OCLC's WorldCat. Man vælger nogle, hvor der lokaliseringer til mere end 100 biblioteker. Antallet vil være ca. 2 millioner titler til at begynde med.
Læs mere
i Information Today
på OCLS's hjemmeside

2.11.03

Million Book Project.
Carnegie Mellon University og Digital Library of India har kastet sig over et lillebitte projekt: en million bøger skal være digitaliseret ved udgangen af 2005!
Bøgerne scannes og lægges i en fælles database, som skal være søgbar og frit tilgængelig for alle. Indtil videre er der 30.000 bøger i databasen, så det bliver nok et par travle år for de medvirkende universiteter og biblioteker (fra USA, Indien og Kina).
Indholdet bliver dels bøger udenfor ophavsret, dels bøger, der er forhandlet ret til at digitalisere og formidle via projektet (f.eks. et forlags udgivelser før 1990).

Million Book Project.
Carnegie Mellon University Libraries FAQ side om projektet.

Videopriser igen.
I Danmarks Biblioteker nr. 9/2003 er der et par nye indlæg i debatten om bibliotekernes indkøbspriser på video.
Harald von Hielmcrone gennemgår på vanlig kompetent vis de retlige forhold, der ligger til grund for bibliotekernes udlån og Peter Danelund, DBC Medier, gennemgår en rapport fra EU kommisionen om europæiske bibliotekerers vilkår for at udlåne videofilm. Desværre er rapporten ikke særligt anvendelig, konkluderer Peter Danelund, på grund af afvigelserne i den ophavsretlige lovgivning i de enkelte medlemslande.

DBFs hjemmeside om videopriserne