Ret godt tænkt af Forsvarets uddannelser : De bruger deres Facebookside som en hurtig og nem adgang til at stille spørgsmål - og få et hurtigt og konstruktivt svar. Virker meget tiltalende som kommunikationsform med målgruppen. Der svares hurtigt og kontant.
Det er sikkert set før hos andre, men altså ikke af mig. God ide. Er der nogen biblioteker, der har tænkt den tanke også ? Biblioteksvagten??
http://www.facebook.com/forsvaretsuddannelser
Øget tilgængelighed (længere åbningstider)og styrket fokus på inspiration og læring lyder nogle af de helt centrale anbefalinger i rapporten. Også kompetenceudviklig, nye partnerskaber og etablering af et digitalt bibliotek, for bedre udnyttelse af digitaleresurser...
Rapporten kan ses på Styrelsen for Biblioteks og Mediers hjemmeside:
Folkebibliotekerne i Videnssamfundet.
Jens Thorhauge fortæller på sin blog om et interview han var med i Harddisken. Et gymnasiebibliotek i Boston har foræret alle bibliotekets bøger væk, og erstattet det med en laptop, e-reader og abonnementer til alle studerende. Og ansat ganske mange flere bibliotekarer til at hjælpe de studerende med at navigere i de elektroniske materialer!
Det kan sagtens i USA, og jeg er som dansker ganske svenskergul og grøn af misundelse over at de engelsksprogede lande nu er nået så langt med digitaliseringen, at det kan lade sig gøre. Det er ganske umuligt i Danmark, hvor producenter af materialer klamrer sig til ophavsret, økonomiske interesser og at vi for Guds skyld ikke skal gøre opmærksom på at vi også kan over for alt for mange.
Jovist, vi gør os på Facebook, MySpace, måske også Twitter og andre sociale netværkssteder. Men den mere forskningsprægede materialesamling i Danmark er og forbliver analog. Svært tilgængelig at få fat på, hvis ikke umulig. Godt hjulpet på vej af astronomisk dyre licensdatabaser og umulige brugergrænseflader som gør det til et forhindringsløb at bruge det lille som trods alt bliver digitaliseret.
En rød telefonboks. Bogbussen blev sløjfet og folk tog sagen i egne hænder. Nu bytter de bøger fra telefonboksen.
"Konklusionspapir om anvendelsen af åbne standarder for software i det offentlige". Ah hva be hva??? Så kringlet kan en særdeles vigtig Folketingsbeslutning lyde. Oven i købet med tilslutning fra samtlige partier. Og det bliver ikke bedre når du fortsætter. Men det er dog muligt at ane at der er store kræfter som her er på spil:
1. I medfør af folketingsbeslutning B103 (samling 2005/06) skal regeringen sikre, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder brug af software, er baseret på åbne standarder. Kravet om brug af åbne standarder gælder ved nyindkøb og ved større opdateringer og skal være udgiftsneutralt efter de gældende kriterier for den offentlige sektor.Og lidt længere nede begynder man at ane hvad det hele drejer sig om:
For at fremme anvendelsen af software baseret på åbne standarder i det offentlige og for særligt at fremme konkurrencen på kontorsoftware samt for at sikre, at borgere og virksomheder ikke er afhængige af bestemte kontorpakker i deres kommunikation med det offentlige, gøres følgende:Aha, kontorpakker. Mon det lugter lidt af Microsoft Office det her? Fortsæt selv læsningen af dokumentet. Jeg vil i stedet springe videre til punkt ...
4. Statslige myndigheder (1) vil fra 1. april 2011 være forpligtede til at afsende og kunne modtage dokumenter i formater omfattet af listen som er nævnt under punkt 2 - herunder ODF. For at sikre at alle, uanset platform, har adgang til redigerbare dokumenter, skal statslige myndigheder, såfremt de publicerer redigerbare dokumenter på deres hjemmesider, gøre dette i ODF og andre dokumentformater, som er optaget på listen.Hvad betyder det så i praksis. Jamen det betyder at Staten for det første har taget stilling til at den vil overgå til standard ODF. Ikke vælge en bestemt kontorpakke som fx Microsoft Office (som i øvrigt ikke lever op til den standard).
Se videoen - en ildsjæl, der brænder for bøger, uddannelse og har etableret et æselbibliotek!
Her er fin omtale af flere af bibliotekernes digitale tilbud, fx netlydbøger, netmusikken, ebøger og Filmstriben. Så forvent flere forespørgsler. Der er også gode tip om spil.
For et par år siden opgav Københavns Hovedbibliotek at fortsætte med at have aviser på mikrofilm. Vi havde Politiken, Aktuelt og Weekendavisen på denne måde. Gentofte og Frederiksberg havde andre, og på denne måde var Storkøbenhavns borgere ganske godt dækket ind. Hvis de altså ville undgå at gå på Det Kongelige Biblioteks Avislæsesal.
Men så gik apparatet i stykker, og det blev besluttet ikke at anskaffe et nyt. Siden var vores brugere altså afskåret fra at kigge med i gamle aviser fra siden disses start. Nu ser det imidlertid ud til at der er lysning på vej til historisk interesserede avishungrende læsere.
Ifølge en artikel i Version 2 er flere danske aviser i gang med at digitalisere de gamle mikrofilm til gavn og glæde for alle. Ikke mindst dem selv på grund af den trafik det uvægerligt vil trække til deres hjemmesider.
Det drejer sig om alle udgaver af Politiken og Ekstra Bladet gennem over 100 år. Politiken udkom første gang i 1884. Ekstra Bladet i 1904. 24 årgange skulle allerede være klar til brug, og resten til sommer.
Indskanningen er Flash-baseret. Det hele bliver så OCR-skannet så vi kan søge i det.
Det er endnu ikke muligt at danne sig et indtryk af det, udover de prøvesider som er i artiklen fra Version2.
Politikens forsidehistorie, og kultursektionens også, handler om Det Kongelige Bibliotek og Erland Kolding Nielsens udspil om at lade Google skanne bibliotekets bøger frem til 1940.
Ingen kan vist være i tvivl om at hvis hele vores boglige kulturarv vil blive tilgængeligt digitalt, vil dette ikke alene være et fantastisk fremskridt for forfattere, forlag, biblioteker og først og fremmest boglæsere. Det ville også markere dansk kultur internationalt.
Men i praksis har det set anderledes ud. Økonomiske og ophavsretlige problemer har i næsten et årti bogstaveligt lammet processen. Google har som den eneste virksomhed i praksis vist vilje og også evne til at løfte denne opgave. EU, den danske stat, andre søgemaskiner .... der har ikke manglet på smukke ord og hensigtserklæringer. Men vi er gang på gang blevet skuffet. I stedet er det blevet til at alle i samlet flok er faldet over Google - som stadig er den eneste der reelt får skanningen til at flytte sig.
Kig blot på indslagene på denne weblog for de seneste par måneder: Det har været en bedrøvelighed. Og nærmest udstillet hvor pauvert og figenbladsagtigt de hidtidige danske og europæiske initiativer hidtil har været.
Når ingen således har formået at opstille et alternativ til netmastodonten, må det siges at være en logisk beslutning. Nu kommer vi endelig i gang. Og det vil helt sikkert ikke blive uproblematisk. Vi er allerede sakket langt agterud. Meget skal indhentes. Google vil helt sikkert stille krav. Og kan Det Kongelige Bibliotek acceptere disse? Oxford University Library og andre europæiske biblioteker har i årevis haft aftaler.
Forhåbentligt strander dette initiativ ikke på at nogen af parterne bliver for "selvcentrerede". Men for mig at se er dette den bedste julegave dansk biblioteksvæsen, de danske bogelskere og også udenlandske interesserede overhovedet kunne have fået. Selv om den foreløbig kun er en slags "ønskeliste". Men nu lader det da i det mindste til at vi er i gang. 2010 vil vise om der også kommer noget konkret ud af det.
Dette undrer man sig over gang på gang når man er ansat i det kommunale. Det er ikke enestående for Københavns Kommune. Når jeg en gang imellem rejser rundt i landet, så oplever jeg at det er en generel tendens. Med lidt ondt-skulen i øjenkrogene kunne man godt blive sådan lidt konspiratorisk, og begynde at få den tanke at Microsoft har købt mange kommunale it-indkøbere for at monopolisere kommunernes teknologi.
Nuvel. Det kunne jeg naturligvis aldring nogensinde finde på endsige at antyde er tilfældet. Og jeg affinder mig da også tjenstvilligt med de produkter som kommunen nu engang af en eller anden grund (og jeg tillader mig her at antyde at det ikke er økonomiske eller kvalitetsmæssige grunde der ligger bag) har valgt at deres ansatte skal betjene sig af. Ved at fratage medarbejderne (human ressources, som det hedder) rettighederne til at downloade til deres computere, har man også sikret sig at disse human resources ikke får farlige ideer når de opdager andre muligheder.
Der er dog enkelte undtagelse. I Lyngby har de siden 2003 anvendt Open Office uden nævneværdige problemer. Med nogle enkle justeringer og tilpasninger kører det tilsyneladende problemfrit. De sparer sikkert en hulens masse penge i Lyngby. Og som privat bruger af Open Office (jo, jeg har jo trods alt ret til herhjemme ikke at bruge Office-pakken) kan jeg da bekræfte at Open Office er fuldt ud, hvis ikke bedre end Microsofts Officepakke. De lærer også den yngre generation i Lyngby at tænke selvstændigt. Det er vel ikke så galt?
Må man søge efter dansk bog?
Må man søge i dem online?
Må man kigge før man køber?
Må man undersøge varen?
Må man checke en forfatter
for citater og for udsagn?
Må man se om bøger handler
om de ting som vi skal bruge?
Næ, næ næ næ næ det må vi ikke
Fy fy skamme skamme fy fy ah ah
slemme slemme fy fy næ næ nix nix
slut forbudt
I Roskilde har vi en julekalender kørende med fremfundne finurligheder fra et gammelt snydekartotek - altså lang tid før Google, www og nem videndeling gjorde den slags mere eller mindre overflødig. Der gemte man så også de sjove ekspeditioner:
Der er sikkert masser af eksempler rundt om på landets biblioteker på noget lignende - læg en kommentar, hvis I har gode historier
Ifølge Videnskab.dk har regeringen med en finanslovsbevilling signaleret hvad det er den prioriterer inden for digitalisering: Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet kan juble over at have fået 23 millioner over tre år til at digitalisere Grundtvigs værker og kommentere dem så de er forståelige for nutidens læsere. Og får nu en ekstra saltvandsindsprøjtning. Ifølge centerlederen vil det tage tage 20 år og 193 millioner kroner at skabe den digitale udgave af alle Grundtvigs værker.
Det får mig til at tænke på en pædagogisk debat som Grundtvig førte med en af Danmarks internationale sværvægtere, H. C. Ørsted, ad flere omgange. Mens H. C. Ørsted var af den opfattelse af dannelsen af Det Gode, Det Skiønne og Det Sande i høj grad måtte bygge på naturvidenskabelig viden, fordi netop den er god til at begrunde eller forkaste gyldigheden af påstande, så Grundtvig denne viden som noget elitært kvababbelse og mente i stedet at alle disse ting så at sige ville springe ud af de jævne menneskers hoveder når de kom på højskole.
Ifølge professor Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School skyldes Danmarks konkurrencedygtighed denne "vældige folkelige kraft, som vi fik i 1800-tallet".
Mens H. C. Ørsted i dag er vidt berømt i udlandet, er det gået anderledes i Danmark. Lige så med naturvidenskaberne: De har trange tider og er under kraftig politisk beskydning og parlamentarisk mistænkeliggørelse.
Til lykke til Grundtvig Centeret!
Der er gået et stykke tid siden bogmessen i Frankfurt. Men her offentliggjorde Google planer om Google Editions. En onlinebutik med en halv million ebøger omfattende Googles samarbejdspartnere (forlag). Forskellen til andre ebogsbutikker vil bøgerne kunne læses på alle apparater med en browser, ligesom Sony's ebogslæser.
Dette kunne måske indikere at Google vil konkurrere med Amazon, Kindle, Barnes & Nobles og andre internetboghandlere. Men det hele er endnu på planlægningsstadiet, og vi må vente lidt med yderligere oplysninger.
Link
Search Engine Land.
Google Blogoscoped.
Meddelelse.
"Aftale om fordeling af UMTS-midlerne til forskning, IKT og innovation" hedder en aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF. Det kan man kalde en bred aftale om udmøntning af UMTS-provenuet på 1.104 mio. kr. Pengene skal uddeles i perioden 2010-2015 med 184 mio. kr. om året.
Den del af aftalen som måske er relevant for bibliotekerne, handler digitalisering af kulturarven. Til det er der afsat hele 7 mio. kr. årligt i 2010-2015. Bevillingen er behæftet med mange smukke ord om kulturarven som
"fundament for Danmarks identitet som et vidensamfund og et helt centralt råstof i fremtidens videnøkonomi."Hermed fik vi så introduceret at økonomi og viden hænger uløseligt sammen: Videnøkonomi.... Tyg lige engang på den formulering!
Jeg synes , at CBS's biblioteksblog: Innovation og ny viden - er rigtig god og informativ. På CBS har de også gjort sig overvejelser om hvad de ville opnå, hvor meget de ville skrive osv. Fra jubilæumsindlægget:
"Men hvorfor en CBS Bibliotek Blog? Baggrunden er biblioteksdirektørens ønske om et forum for:
Innovation
Ideudvikling
Ny viden
Vidensdeling
Afrapportering
Som udgangspunkt skulle det være en intern blog. Men vi håbede på, at andre også ville læse den og kommetere og dele deres ideer og viden med os. Der blev opstillet et par delmål:
Mere medarbejderinddragelse
Markedsføring af biblioteket
Et indlæg om dagen "
Læs jubilæumsindlæg - med indhøstede erfaringer, som vi alle kan bruge..
Et andet relevant indlæg er om at skabe omtale og begejstring via konkurrence :
"Det vigtigste ved sådanne udmærkelser er ikke prisen i sig selv, men den gode historie, der følger med. Vi får de gode biblioteker, nye ideer og innovation trukket frem i lyset til hyldest og det fortjener de".
Somme tider må vi vel have lov til at skrive om noget fordi det nu bare er "lækkert". Det synes jeg om de få billeder af Berlinmuren før og efter som New York Times har offentliggjort. Det er bare internettet når det er bedst. Billederne er delt i to, og med en lille skyder kan du vælge at se billedet delt, eller hhv før og efter. Værsgo og nyd!
Det er meget sjældent at Google oplyser fra hvilke databaser den henter sine informationer. Det kan være træls når man bruger fx Google Scholar eller Google News. Men for en gangs skyld har Google Books nu offentliggjort en liste over de magasiner som er indekseret. Jeg iler derfor med at viderebringe denne liste
Listen er ikke helt uvæsentlig, idet du nemlig i den avancerede søgning kan afgrænse til magasiner og dernæst til titlen på magasinet. Det drejer sig om specialmagasiner og lokale magasiner. Men der er dog også landsdækkende kendte magasiner som fx Life.
Opslag
Alle kommentarer
Opslag
Alle kommentarer
