6.5.06

Bibliotekarer: Bliv bedre til videndeling!

En artikel i Library Crunch påpeger en vigtig pointe ved bibliotekararbejdet: Den enkelte bibliotekar besvarer mange spørgsmål. Men vi er generelt meget dårlige til at opsamle sådanne spørgsmål-svar i en videndatabase, så andre også kan få glæde af det. Det til trods for at teknologien i dag er til at gøre det. Og de minimale ressourcer, der skulle lægges i det, ville være langt mindre end dette at skulle opfinde den dybe tallerken gang på gang. Læse forslagene til hvad vi kan gøre på
Library Crunch.

5.5.06

Skal svenske biblioteker sælge spiritus?

Kommunalpolitiker Marie Lennerljung vil gøre bibliotekerne i Ängelholms kommune (nord for Helsingborg) til udleveringssted for systembolaget (som vist i øvrigt er i fare for at blive nedlagt).
Marie Lennerljung argumenterer for at ældre medborgere, der gerne vil servere en lille snaps til frokosten, vil få lettere adgang til indkøb, og biblioteket vil få flere kunder.
Forslaget har ikke ligefrem fået resten af kommunalpolitikerne i Ängelholm til at juble. En afstemning på Aftonbladets hjemmeside har fået helt utroligt mange stemmer: 23.334 , heraf mener 40,7% at biblioteket skal sælge alkohol.

Aftonbladet: Biblioteken kan få sälja sprit i Skåne

Kundeservice 2

Er vi gode til service i bibliotekerne? - eller er det bare en selvtilstrækkelig opfattelse vi har? Et tidligere indlæg om Kundeservice affødte en kommentar om lige netop det! Det synes jeg er rigtig interessant at få nogle synspunkter på. For et stykke tid siden debatterede man Etiske Retningslinier i biblioteksvæsenet. Men er der nogen har arbejdet målrettet med service og har helt faste regler for kundebetjening.? Eller gør vi bare som vi plejer og synes det er godt nok?
Kundeservice. Indlæg med kommentar

4.5.06

Skypecast - telefonmøde på Skype

Nyeste skud på Skype-stammen (vers. 2.5) giver brugeren mulighed for at holde telefon-møder, angiveligt med op til 100 deltagere (hvordan undgår man lige at alle ævler i munden på hinanden?).
For at teste prøvede jeg at logge mig på en skypecast om podcasting, og da jeg først havde fået slået lyden til - pinligt - kunne jeg snakke med et par unge engelske herrer om glæder og sorger i forbindelse med podcasting. I Skypecasts preview kan man se, om der skulle være en samtale i gang om et interessant emne. Der er både feed og tags til denne side.
Skypecast er et fuldgyldigt medlem af web2.0 familien!

Download Skype 2.5 BETA
Skypecasts preview

Nyt Google værktøj

Jeg er lige blevet opmærksom på GoogleSketchUp - et gratis 3D tegneprogram.
Så nu kan Google også hjælpe dig, når du skal i gang med samtalekøkkenet, velværebadeværelset og alle de andre anbringelser af friværdien. Bagefter kan du lægge din 3D-tegning på Google Earth eller dele den med andre SketchUp brugere i 3D Warehouse't.

Google SketchUp

3.5.06

Napster genopstået

Napster blev nærmest et begreb i musikfildelingens barndom. Og massakreret i en række retssager. Nu genopstanden pr. 1. maj ifølge en pressemeddelelse. Foreløbig er den kun tilgængelig for folk i USA, men det fremgår af pressemeddelelsen at det vil ændre sig. Nyt er også et arkiv (Narchive), en ny web 2.0-ting.
Pressemeddelelse fra Napster.

1.5.06

Lav bibliotekets eget internetarkiv

Et af bibliotekernes fornemste opgaver er at sikre den trykte og digitale kulturarv. Det Kongelige Bibliotek arbejder med dette. På internettet er der derudover også Internet Archive og andre som gemmer gamle internetsider. Nu har sidstnævnte også udviklet Archive-IT, som gør det muligt for bl.a. biblioteker at lave deres eget arkiv. Tag den lille tour for at se hvordan det virker. Det er som næsten al anden moderne teknologi ganske enkelt og ligetil at bruge. Og forrygende effektivt.
Tour de Archive-IT.

Skole- og gymnasiebibliotekar: læs her om podcasting

Kan podcasting bruges i skole- og gymnasiebiblioteker? Det mener Esther Kreider Eash. Og hun beskriver i en grundig artikel ikke bare hvorfor, men også hvordan. Derudover er der også mange referencer til steder, hvor du kan læse videre. K12 er en populærbetegnelse for USA's folkeskolesystem. De går længere i skole derovre...
Artikel om podcast i skolebiblioteker.

29.4.06

Engagerede lånere

Bag EngagedPatrons.org står bibliotekaren Glenn Peterson, der har udviklet website for Hennepin County Library siden 95.
Titlen 'Engagerede lånere' er i mine ører misvisende, da det er Glenn Peterson, der tilbyder amerikanske biblioteker forskellige gratis tjenester, der integreres i bibliotekets eget website: blogs, rss-feeds, arrangementskalender og flere andre.
Servicen er gratis for amerikanske biblioteker, der har mindre end 1 mio.$ i årlig indtægt - for andre biblioteker koster det et højst overkommeligt beløb. Super tilbud til biblioteker uden ekspertise og/eller penge.

EngagedPatrons.org

28.4.06

Hvad er digital faglighed?

That's the question i et nyt projekt med base i Det nordjyske Landsbibliotek. Projektet Den digitale bibliotekar vil

"udtænke og afprøve nye måder at tænke og håndtere digitale ressourcer og informationer, og praktisk afprøve eksisterende og nye formidlingsformer- og kanaler både i det fysiske bibliotek og på distance, med det formål at opnå optimal og målrettet formidling af de digitale ressourcer til borgerne".
Projektet efterlyser i sin blog definitioner på digital faglighed, så drop forbi og læg en kommentar.

Den digitale bibliotekar

ABC - undskyld, ABM - for børn

ABM (arkiv, bibliotek, museum)-samarbejde for børn? Ikke helt almindeligt, men i Gentofte er alt hvad der kan krybe og gå indenfor ABM gået sammen om at lave en kulturjagt for børn i 3.-5. klasse.
Scenen er altså Gentofte, og man kan udforske togstationer, landsteder, landskaber, befæstninger og meget andet. Det er rigtigt meget stof - også interessant for voksne med hang til nordlige forstæder!
(Som sædvanlig er der enkelte elementer, der ikke ser rigtige ud i Firefox)

Kulturjagt.dk

Kundeservice

Vi er gode til service i biblioteksvæsenet. Her er et par råd, hvis indsatsen skulle være for nedadgående:
Don't point the finger : (Hvis du peger på nogen vil tre af dine fingre automatisk pege tilbage på dig selv!)
- "vi har lige fået ny version af vores bibliotekssystem - og det fungerer overhovedet ikke" Er ihvertfald kun brugbar de første 2 dage - så har man fundet ud af hvordan man tackler problemerne.
Take responsibility for your shortcomings
- Hvis fejlen er din, så tag ansvaret og løs problemet for brugeren så godt som det kan gøres
Don't finger the pointer.
- Alle kan spotte og udstille dårlig service - budbringeren skal ikke gøres ansvarlig eller kaldes brokkehoved
Don't be paranoid.
- Hav tillid til, at brugerne sikkert er fornuftige, og ikke alle er ude på at udnytte systemerne.
Der er ialt 10 bud til at forbedre servicen. Læs mere på:
The Art of Customer Service

26.4.06

Materialevalgsportalen

.. er åbnet. Det er resultatet af et samarbejde mellem Gentofte Bibliotekerne, det Nordjyske Landsbibliotek og Roskilde Centralbibliotek under Materialeoverbygningsprojekt 2004.
Målsætningen er:
"at etablere et virtuelt netværkssamarbejde med fokus på videndeling, erfaringsudveksling og sparring centralbibliotekerne imellem omkring materialer, materialevalg, materialeindkøb, klargøring, mv."
Man kan læse om håndtering af digitalerettigheder, om chipløsninger og klargøring af specielle materialetyper.
Men forudsætningen for succes et jo at nogen vil være med til at dele erfaringer, så se selv nærmere på portalen og de nyeste indlæg:
http://www.materialevalgsportalen.dk/cms/

25.4.06

Kort, koncis, spændende, fængende og gerne provokerende

Sådan synes jeg en blog-post skal være ... indrømmet, det lykkes langtfra altid!.
Litteratursidens nye blog Litbloggen er et rigtigt godt initiativ, som skal have tid til at finde sine ben, men ikke desto mindre er her et par råd i utide:
- skriv kortere
- skriv mere personligt (genererer kommentarer)
- gør mere ud af overskrifterne
- lav et link til rss-feedet
- svar så vidt muligt på kommentarer, så læserne ved, at der er nogen ved tastaturet

Litteratursiden Litbloggen

23.4.06

Det interaktive børnebibliotek

Gyngefår, bogsandkasse, vandrebibliotek, vasketøj, ballontur og meget andet vildt, sært, sjovt og usædvanligt kan ses, prøves og udforskes på børnebiblioteket på Hovedbiblioteket i Århus.
Udstillingen ser ud til at være en messe værd, alternativt en tur til smilets by i udstillingsperioden 24. april til 6. maj. Og hvis det slet ikke kan lade sig gøre, så kig på
- udstillingens moblog Det interaktive Børnebibliotek
- eller læs på ÅKBs hjemmeside

Samsøgning med Metalib

Danmarks Pædagogiske Bibliotek går som de første i Danmark i luften med en samsøgningsfacilitet bygget på Metalib.
Søgestartsiden er udbygget med et faneblad 'samsøgning', hvor man på forskellig vis kan udvælge de ressourcer, man ønsker at søge i. Biblioteket hjælper selvfølgelig med at sammensætte nogle emnekategorier.
Med mindre du tilfældigvis er låner på DBP, kan du kun søge i de ressourcer, der ikke er markeret med en hængelås.

Danmarks pædagogiske Bibliotek: Metasøgning
- klik på 'samsøgning'

Google Maps og Fredericia Bibliotek

Fredericia har dygtigt udnyttet Google Maps til at synliggøre deres rejsebøger til forskellige dele af verden. Eksempelvis giver et klik på kortnålen i Grækenland et opslag i Fredericias katalog indeholdende rejsebøger om dette forrygende land.
Eneste lillebitte anke: ikke alle kortnåle-links ser helt rigtige ud i Firefox.

Start ferien på - Bibliotekerne i Fredericia Kommune

Weblogs stadig et mindretalsfænomen

I hvert fald i England, og mon det ikke også er det samme i Danmark? Mens 2/3 godt ved hvad en weblog er, så er det kun 10 % af befolkningen som læser dem. At der kun er 2 % som også laver weblogs, er ikke så overraskende. Vi behøver jo ikke alle skrive. Man kan vælge at sige at det så ikke er værd at satse på weblogs. Eller gribe chancen og producere nogle virkeligt gode weblogs, som kan trække kunder i butikken.
Artikel om weblogs i England.

Google gennem tiderne...

Ak ja, det er kun 7 år siden ingen anede at der var noget der hed Google. Og hvordan var det nu var, den så ud dengang? Den lidt Google-kritiske weblog, Google Blogoscoped, har samlet en lille historisk oversigt over hvordan Googles forside har set ud ... gennem tiderne.
Google Blogoscoped.

18.4.06

Web 2.0 freak på slap line

Michael Stephens er bibliotekar og et nærmest omrejsende cirkus for Library 2.0, bl.a. IM. Han har begået en ganske humoristisk artikel om "5 bemærkninger, som jeg ikke ønsker at høre igen". Tja, hvad skal man sige: det er da vist de samme ting der diskuteres alle vegne. Og det gælder vist ikke kun for IM... uanset om man så er enig i hans begejstring eller ej.

11.4.06

Vi siger tusind tak...

til Thomas (Angermann) der har hjulpet os med at få strømlinet Biblog'en. Thomas har vi - indtil fornylig - kun mødt på nettet. Han lavede vores første feed fordi han syntes vi manglede et. Nu har vi igen udnyttet hans flair for teknik, så Biblog'en ikke længere har et antikveret look. Hvis I ser på Thomas' hjemmeside og finder linket "Hvor er jeg" - vil I se at Thomas d. 7. april befandt sig på Københavns Hovedbibliotek - der var dér vi aftalte de sidste rettelser til Biblog. Spøjst!
Vi retter og tilføjer løbende flere links i "Vi læser!.
Thomas's hjemmeside

6.4.06

Litteratursiden - nu med blog

Der er nu kommet en blog på Litteratursiden: littblog. Det er bibliotekarer på Roskilde Bibliotek der - sammen med Lise Vandborg (redaktør på litteratursiden.dk) - står bag. Nyhederne er med personlige vinkler og inviterer til debat. Der er allerede god gang i kommentarerne, tjek selv.
Se littbloggen her
www.litteratursiden.dk

Afsløring: sådan virker en computer

Måske hører du til de, som tror at det er meget kedeligt, det som foregår inde i en computer. Men det passer ikke: der sker mange sjove ting derinde. Det skulle nu være dokumenteret på en tegning. Hvis først du begynder at kigge nærmere efter, hvad der sker, er det svært at holde op. (Via Phil Bradley)

5.4.06

Computerspil - sådan lærer du referencearbejde

“You Play World of Warcraft? You’re Hired! “ - artikel fra Wired..
Pointen er, at de evner du udvikler med computerspil er meget efterspurgte på arbejdsmarkedet. Det passer helt på bibliotekarernes informationssøgninger. Garvede referencebibliotekarer ser det som en "quest" at finde information, som deres lånere efterspørger. De kobler lånerne med andre personer, der evt. kan hjælpe - de bruger deres fantasi til at finde andre steder hvor informationen kunne findes - og de er vedholdende indtil der er fundet et godt resultat. Det er ligesom et spil! Og det er sjovt.
reference work as gaming - Fra Walking Paper

4.4.06

Folkets netværk

People's Network er de engelske folkebibliotekers portaler til fælles tjenester. En af dem er reader 2 reader, hvor man kan se hvad andre læsere mente om skønlitterære bøger.
Den sjoveste del af sitet er 'browse'-sektionen, som er opdelt i nogle ret usædvanlige kategorier, f.eks.: Take your seat (læs i sengen, lænestolen, på stranden), Caught in the middle (skrevet undervejs i læsningen), Bin a book (i papirkurven med den bog).

reader 2 reader

Genbrug

Thisted Børnebibliotek har taget et konsekvent skridt i retning af biblioteksstyrelsens stragegi for biblioteksudvikling:
Ved at inddrage hele dotbots forside som hovedvægt i Thisteds tilbud for børn, får de kære små (og lidt større) i Thisted et righoldigt tilbud ... stort set uden arbejdstidsomkostninger for Thisted. Genbrugsguld!

Thisted Bibliotek: kids

2.4.06

Uppdrag24

Malmø Stadsbibliotek (og en del andre organisationer) indbød i marts de studerende på Malmø Högskola til at skrive en konkurrenceopgave om biblioteket. Der blev dannet ti hold, som opholdt sig på biblioteket i 24 timer i træk - serveringen bestod af oplæg, foredrag osv., og så var det ellers bare med at komme i gang med at skrive.
Det vindende hold er udpeget, men deres opgave er ikke offentliggjort (endnu?).
Biblioteket fik på denne måde et anderledes syn på virksomheden, og uppdrags-døgnet beskrives på denne måde af en ansat: "Det var ett riktigt spännade dygn med studenter i huset under 24 timmar".
Og præmien? 25.000 gode svenske kroner
Så vidt vides, er noget lignende ikke prøvet i DK.

Uppdrag24

Fra alle os til alle jer!

Nej, rolig nu - jeg er ikke forud, og det er ikke jul endnu.
Men sådan hedder Hernings og Randers' bibliotek 2.0 projekt (projektmodningsstøtte fra styrelsen). Fra ansøgningen:

...at afsøge nye veje i folkebibliotekernes webbaserede formidlingsformer....at udvikle bibliotekernes hjemmesider fra envejskommunikation bibliotek til bruger til åbne, interaktive rum for kulturel dannelse, inspiration og formidling bruger til bruger og bibliotekar til bruger.
Vi glæder os til at høre mere. Også fra andre biblioteker, der arbejder med bibliotek 2.0.

Herning Centralbibliotek: Fra alle os til alle jer

1.4.06

Mere om Jubii IQ

Pind til bibliotekernes ligkiste? Måske (se Eriks post den 30.3.). I hvert fald er det underholdende at læse alle de mærkelige ting, folk spørger om (og får svar på som regel indenfor 10 minutter efter spm er åbnet). Hvorfor taber misbrugere deres tænder? Hvad er den biologiske fordel i at kunne høre forskel på mol og dur? Hvem har lavet karaoke for døve?
Hvorfor lokker vi ikke nogle brugere til biblioteksvagten ved at offentliggøre spm. og svar? - anonymiseret, forstås.

Jubii IQ

31.3.06

En pris til Biblog..

Kære læser:
Denne weblog er modtog i går den årlige pris fra: Dansk Forening for Information og Dokumentation.dfid som er en interesseorganisation for informationsspecialister uanset ansættelsessted og uddannelse. Det er foreningens formål at holde medlemmerne ajour med udviklingen inden for informations- og dokumentationsområdet.
Janette Flatman skrev til os:"Jeg er på dfid's bestyrelses vegne rigtig glad for, at det i år er jer der modtager vores pris for jeres kæmpe pionerarbejde med BibLoggen".
Vi er meget stolte af, at vores arbejde med bloggen bliver påskønnet, og at vi når så langt ud med vores informationer.Der er pt. ca. 800 tilmeldt vores ugentlige nyhedsbrev. Vi har ca. 50 læsere via Bloglines.
Læs mere om dfid-prisen og foreningen
Læs Biblog'en her

30.3.06

Endnu en pind til bibliotekernes ligkiste?

Bibliotekernes selvforståelse er under hård beskydning fra de mange gode redskaber på internettet. Senest gør Informationsportalen opmærksom på Jubii IQ. En direkte konkurrent til Biblioteksvagten. Og en dansk version af Google Answers og Yahoo Answers. Jan Larsen fra Irma gør i seneste nummer af Bibliotekspressen opmærksom på at personalet må blive bedre til at vise hvad de kan, fordi vi for brugerne er "ikke eksisterende". De meget populære Answers-tjenesterne viser at procentdelen af hurtige og gode svar ("wisdom of the crowd") er ganske god mellem alt det andet. Er Biblioteksvagtens såkaldte ekspertsvar bedre?

28.3.06

Reboot for ottende gang

Jeg kan varmt anbefale at deltage i Reboot-konferencen, som i år finder sted 1. og 2. juni på Frederiksberg (Kedelhallen).
Reboot er en konference for praktisk visionære "who are at the intersection of digital technology and change all around us".
Årets emne er renæssance, forstået som "rebirth of old ideas in a new context" og "rediscovery and revitalization".
Formen (formatet) består af traditionelle keynotes, talks i mindre lokaler, forum'er, demoer og så selvfølgelig alt det andet uformelle. Målet med formatet er 50% broadcast, 50% interactivity og 100% informal.
Sidste år deltog nogle få fra biblioteksverdenen, i år bør mange flere være med!

Reboot

Ikke WEB 2.0 - men

"This is the live Web". En ny forståelse af nettet som levende, hvor alle er på, og de nye tjenester forlader sig på brugernes vilje til at berige webstederne med indhold. Flickr, Del.icio.us, Myspace er eksempler på den nye bølge. PÅ MySpace flokkes også berømthederne for at få opmærksomheden fra deres publikum, som er der i forvejen. Interessante betragtninger. Læs mere på:

The New Wisdom of the Web (Newsweek)

27.3.06

Download videoer (i Denver)

Nu behøver man ikke gå på biblioteket for at låne videoer i Denver. Man kan downloade dem fra bibliotekets hjemmeside. Det er dog kun for biblioteket lånere, så glæd dig ikke for tidligt. Biblioteket er det første i USA, som gør det.
Mediedownload fra Denver Bibliotek.

Leksikon-krigen raser

Encyclopedia Britannica har som forventet svaret igen på en artikel i Nature, som sidestillede informationsniveauet i Wikipedia med det hæderkronede leksikon. De mener i et åbent brev at Natures undersøgelser er ugyldige. Så vidt jeg kan se har de en dårlig sag, men enhver kan selv læse Natures undersøgelse. I stedet burde de måske fokusere på at Britannica er meget bedre struktureret og bedre redigeret.
Åbent brev fra Britannica.

25.3.06

Svensk netmusik

Bibliotekstjänst har netop lanceret en tjeneste, musikwebb.se, svarende til Bibliotekernes netmusik, men med den vigtige forskel at brugeren kan overføre filer til en bærbar afspiller, som understøtter Microsofts WMA-DRM.
Ellers ligner den svenske tjeneste meget vores egen. Der er 170.000 tracks i musikwebb, 1 og 7-dages lån. Desværre er det kun muligt at overføre 1-dages lån til bærbar afspiller. For mig at se er det et stort spørgsmål, om særlig mange gider logge ind, hente filen og derefter overføre den til mp3-afspilleren for at kunne lytte i 24 timer.

Musikwebb.se

Love Libraries

Do you love libraries? You do? Fantastic!
Kampagnen blev lanceret den 22. marts i England: I løbet af 12 uger gennemgår tre biblioteket en radikal forandring. Bibliotekerne skal ende med at være eksempler på fremtidens biblioteksservice.
Via humaniorabloggen

Love Libraries

Public Libraries in the Learning Society

Biblioteker har en vigtig rolle at spille, når det gælder livslang læring. PuLLS-projektet, som ÅKB er projektleder for, har til formål at lave en brugbar model for et åbent læringscenter. Modellen, der består af ni punkter, bliver nu testet af de seks medvirkende biblioteker, fordelt over Europa.
PuLLS finansieres af EUs Grundvigprogram.

PuLLS.dk

23.3.06

Chips og tricks


Læs en kort opsamling på de forskellige indlæg fra Biblioteksskolens temadag d. 16. marts, RFID i Bibliotekerne. Der er erfaringer fra Silkeborgs og Middelfarts chipindførelse - og en fremtidsvision fra Innovation Labs Christian Schwarz Lausten
Biblioteksskole Nyt

21.3.06

Tøm sparekassen!

Hvis man (biblioteket??) kun skal investere i én gadget her i foråret, skal det være en iPod eller en anden mobil enhed, der understøtter afspilning af video.

  • Jazz Video Podcast præsenterer Sonny Rollins: The Bridge. Se og lyt til en eksklusiv koncert og et interview med Rollins (læs mere på musikbibliotek.dk.
  • Danmarks Radio og TV2 podcaster udvalgte udsendelser. Find dem og mange andre på Podhead.

Jazz Video Podcasts

Podhead - danske podcasts

19.3.06

Dybe links

Vi gør det allesammen - linker direkte til indhold på andres sider (f.eks. aviser). Det var faktisk ulovligt - indtil en dom i Sø- og Handelsretten her i begyndelsen af marts. I begrundelsen for dommen hedder det:

»Det må anses for almindeligt, at der på søgetjenester stilles dybe links til rådighed, hvorved brugeren på en effektiv måde kan komme direkte til de ønskede oplysninger (...) Aktører, herunder udbydere på internettet, må således påregne, at der fra søgetjenester etableres links til de oprettede sider (...)«
Rart at være på samme side som lovens lange arm....

ComOn: Lovligt at linke dybt

17.3.06

Det digitale lydbogsbibliotek

Lydbøger på mp3 er et hit i Sverige, USA og sikkert også andre steder i den store vide verden.
Den sædvanlige fodslæben i den danske forlagsverden har betydet, at der sådan set ikke er sket så meget endnu i den hjemlige andedam, men det har vi da tænkt os at gøre noget ved i KKB (ingen falsk beskedenhed her) i projektet Det digitale lydbogsbibliotek, som har fået støtte fra Biblioteksstyrelsen.
Danmarks Radio har en kortfattet, men præcis beskrivelse af projektet og andre tiltag, bl.a. Gyldendal-satset på mp3-lydbøger.

DR: Litteratur for ørerne

IM-forarbejde i Sverige

Mens vi venter at flere danske biblioteker går i gang med IM, undersøger svenskerne nu om IM kan supplere de allerede kendte kommunikationsmidler. Det er i forbindelse med Fråga Biblioteket. Internt diskuteres det i fx KKB, men foreløbig er blot Blågårdens Bibliotek gået i gang. Indvendingerne er mange og berettigede. Andre, men lige så berettigede indvendinger, kan man rette mod email, telefon og brevpost. Indtil videre har det ikke medført at nogen overvejer at afskaffe email, telefon og breve som kommunikationsmidler. Imellemtiden bruger en overvældende mængde unge (læs: under 30 år) IM som et af deres væsentligste kontaktmidler!
Via Eklumme.

16.3.06

Engelsk sprogundervisning i vælten

Lær børnene engelsk i børnehaveklasserne - tilbyd alle voksne danskere et engelskkursus. Det er nogle af de nyeste indlæg i debatten om danskerne og det engelske sprog. Roskilde Bibliotek er så småt gået i gang med projektet : Engelsk for alle, der skal styrke bibliotekernes rolle som formidler og inspirator til at genopfriske eller lære mere engelsk. Visionen er bl. a at bibliotekerne skaber fysiske og virtuelle miljøer der fremmer og understøtter formidlingen. Projektet er et 2 årigt samarbejde mellem Herning Centralbibliotek og Roskilde Bibliotek. Biblioteksstyrelsens udviklingspulje har givet støtte.
Globaliseringsråd til statsministeren. Naser Khader og Per Paludan Hansen(Politiken)
Århus vil tilbyde engelsk i børnehaveklassen (Politiken)
Læs mere om projekt "Engelsk for alle"

15.3.06

Google-humor

I hele debatten om Google for/imod biblioteker falder der også lidt humor af. En gang imellem. Dels om Googles kolde udseende vs. personlig betjening (det sidste kunne jo være på et bibliotek...), dels om generationsforskellen mellem Google-brugere og biblioteksbrugere.

13.3.06

Sælger Google bøger?

Måske ikke endnu, men Google Books Partner Program giver redskaber til forlag til at sælge deres bøger, når de én gang er blevet fundet på Google Books. Det går ud på, at når en person har fundet en bog på Google Books, kan de betale for at læse hele bogen på skærmen. Det bliver altså ikke muligt hverken at gemme bogen på computeren eller printe den ud. Foreløbig gælder ordningen dog kun i USA og Storbritannien.
Google sælger bøger?

Bibliotek "tagger"

Bib-log har vist efterlyst det før: hvorfor giver danske bibliotekssystemer ikke brugerne lov til at tagge? Det har University of Pennsylvania nu givet brugerne mulighed for. I det hele taget ser det ud til at dette biblioteket er ret meget fremme med disse "sociale redskaber", som de hedder. Så et besøg værd for de som ikke har set det før. (Pligt!)
Library Stuff om tagging på biblioteker.

12.3.06

Librarians' Internet Index

LII, BNGs amerikanske storesøster, står overfor drastiske nedskæringer - ikke mindre end 50% fra 1. juli! LII har lagt et spørgeskema på nettet, som skal hjælpe personalet med at finde overlevelsesstrategier (og en underforstået støtte til LII).
Så brug 5-6 minutter på at udfylde spørgeskemaet!
Via Netnyt for bibliotekerne i Vejle Amt

Spørgeskema - inden 16.3.

Drive-in brugeren, arbejdsbien og biblioteksentusiasten

Disse tre bibliotekspersonaer optræder i rapporten "Lånernes forventninger og krav til det hybride bibliotek" (Deff-projekt). Absolut læseværdig, både mht. indhold og form! Efter endt læsning står man tilbage med en fornemmelse af en stor forskel mellem brugernes og vores opfattelse af et bibliotek og personalets rolle. Nedenfor nogle markante citater fra rapporten:

"...langt størstedelen ikke forventer, at medarbejderne på biblioteket kan bidrage med ting, der går udover det, som relaterer sig til fremskaffelsen af materialer." (s. 9)
"...brugerne ofte udvælger deres litteratur uden bibliotekets påvirkning.(s. 12)
"Arbejdsgruppen mener at kunne se ud fra brugernes udsagn, at brugerne vil sætte stor pris på flere og bedre arbejdspladser i bibliotekets rammer. (s.29)
Om udvidet åbningstid: "Brugerne udtalte, at det vigtigste er rådigheden over de fysiske lokaliteter og ikke at biblioteksmedarbejderne er til rådighed." (s. 40)
Rapporten handler om forskningsbibliotekerne, men i det store hele gælder det samme for folkebibliotekerne (tror jeg), hvor fremskaffelse af materialer efterhånden fylder i hvert fald lige så meget som vejledning.

Lånernes krav og forventninger til det hybride bibliotek

10.3.06

Muslimer i Canada kræver magasiner væk fra bibliotekerne

Ifølge en artikel i Edmonton Sun har en muslimsk organisation krævet at bibliotekerne fjerne bladet Western Standard fra hylderne, fordi det har bragt Muhammed-tegningerne. Det er dog ikke sket endnu, og bibliotekerne tænker heller ikke pt. på at fjerne dem.
Artikel i Edmonton Sun.

9.3.06

Infogalleriet - Formidling af digitale resurser i biblioteksrummet

Fra Århus Kommunes Biblioteker:
D. 14. marts lanceres Infogalleriet. Det er et nyt formidlingsværktøj, der kan gøre digitale ressourcer synlige andre steder end på hjemmesiden, og det kan fungere som en digital plakatsøjle.
Infogalleriet er blevet til i et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek,
Århus Kommunes Biblioteker og projektet Infogalleri under Alexandra
Instituttet. Infogalleriet udspringer af forskningsresultater fra projektet
Fremtidens Hybride Bibliotek, hvor Info-søjlen bl.a. blev lavet som
prototype.
Billeder af Infogalleriet: http://www.aakb.dk/infogalleri
Her har I en invitation til åbningen - Alle er selvfølgelig velkomne.

Link fra Google Books til biblioteksbasen

Her lidt til fingernemme biblioteksteknikere: en mulighed for at linke fra bøger, fundet i Google Books, til en automatisk søgning i den lokale biblioteksbase efter disse bøger. Endnu et eksempel på opfindsomhed og hvordan gammel og ny teknologi bringer helt nye muligheder?
Artikel i Superpatron.

8.3.06

Firefox mere sikker end Explorer

Symantec har nu bekræftet hvad mange Firefox-brugere har vidst i lang tid: Firefox er mere sikker end Explorer. Efter at have ændret sin metode til at tjekke fejl, viser det sig at der er lang flere sikkerhedsbrist i Explorer end i Firefox. Grunden til at Firefox før i tiden tilsyneladende kun var en anelse bedre, skyldes at Firefox er lettere at krydskontrollere for fejl. Fejl som Microsoft før kunne skjule. Explorers nye beta-udgave minder i øvrigt utroligt meget i funktioner og udseende om Firefox.
Artikel i ComOn.

Jyllands-Posten af 30. september som samlerobjekt

Den nu verdensberømte udgave af Jyllands-Posten med Muhammedtegningerne er ved at gå over i historien som en raritet: den er væk på flere biblioteker, Jyllands-Posten har ikke flere tilbage. Så skulle du have et eksemplar tilbage: gem det! Det kan blive mange penge værd. (Tip fra Finn Slente).
Artikel i Urban.

7.3.06

Skype - ny version er ude

Skype 2.0 kom ud i februar og giver nye muligheder for gratis IP-telefoni. Bl.a. kan man med den nye version holde telefonkonferencer med op til 10 deltagere (kræver dual-core cpu fra Intel, skriver Newz.dk) og man kan koble et webcamera på sin pc og se hinanden, mens man sniksnakker.
I KKB holdt vi for nylig en ansættelsessamtale via Skype - med webcamera - med en 'orlovsramt' ansøger, der befandt sig på Sri Lanka. En sådan ansættelsessamtale er helt klart ikke optimal, men det kan da bruges i en situaton, hvor det er den eneste mulighed.

Hent Skype 2.0

Bibcast - i amerikansk udgave

Denver Public Library tilbyder fra midten af denne måned film til download. Det er lidt sløjt med præcise oplysninger: hvilke film tilbydes, hvordan DRM-sikringen fungerer, krævet båndbredde og lignende. Denver har købt servicen hos Overdrive, som både leverer lydbøger, e-bøger og nu også film.

Downloadable Movies at DPL
Overdrive

Hvad mener vi?

World Public Opinion - rapporterer hvad vi tænker - andre rapporterer hvad vi gør. Et nyt website med opsamling på opinionsundersøgelser af enhver art. Der linkes til andre meningsmålingsinstitutioner, hvor det er relevant. Man kan vælge oplysninger fordelt på regioner eller på emner. Organisationen bag: Program on International Policy Attitudes, PIPA, har rødder på University of Maryland
World Public Opinion

6.3.06

Digitalisering og ophavsretslov

I en artikel i DF Revy (nr. 1, 2006) plæderer Harald v. Hielmcrone for, at der må være en fælles interesse for forfattere, forlag og biblioteker for ændring af ophavsretsloven, så det vil være muligt for bibliotekerne at formidle f.eks. tidsskriftartikler og andre digitaliserede tekster. Og at vi sammen burde anmode kulturministeriet om en ændring.
Harald v. Hielmcrone gør opmærksom på, at hvis danske tekster skal opfattes som et reelt alternativ til de engelsksprogede, skal der ske noget meget snart.
Forlæggerforeningen har lagt et svar på deres hjemmeside, som klart og tydeligt maner en sådan fælles aktion i jorden: forlæggerforeningen er i gang med ebog.dk, som

"...forhåbentlig og sandsynligvis [vil] imødekomme efterspørgslen efter digitale udgivelser af dansk faglitteratur".

Harald v. Hielmcrones artikel

Forlæggerforeningen svar

5.3.06

Årsberetning - på en anden måde

Det Nordjyske Landsbibliotek udgiver sin årsberetning 2005 som en folder, komplet med layout og reklamer. Sammenligner man med 2004-udgaven er der en stor forbedring m.h.t. layout og læseværdighed.
En årsberetning har vel som primær målgruppe politikere og embedsmænd, men andre må gerne læse med. Og det indbyder NJL's nyeste publikation i høj grad til.

NJL: Årberetninger - pdf-format

4.3.06

Statsgruppens Internatmøde 2006

Overskriften på dette var: Nye trends på fag- og forskningsbiblioteker. Og oplæggene fra det ligger nu på internettet. Det er bl. a. Esben Fjord og Erik Høy om weblogs, Anne Jersie Pouplier og Michael Kørner om Juraportal.dk, Kasper Løvschall om Webservices, Tina Pipa om Nye veje for bibliotekets brugeruddannelse og Kasper Bøgh om Bøger? Hvilke bøger?
Indlæg fra internatmødet.

2.3.06

I disse kanontider....

Vi lever som bekendt i en globaliseret tid, så her er en grafisk fremstillet international kanon, hvor man skal opfylde et par krav for at komme med: 1. Man skal være død og 2. Man skal være betydningsfuld i mere end bare sit hjemland.
Plakaten vil gøre sig fint i bibliotekernes skønlitterære afdelinger.

Vergilius Litterturtræ

Europas digitale bibliotek

EU Kommisionen udsendte i dag en pressemeddelse om et nyt storstilet digitaliseringprogram: 6 mill. bøger, dokumenter og andre kulturværker skal være digitaliseret i 2010. Kommisionen vil støtte oprettelsen af digitaliseringscentre og vil også gå ind i spørgsmålet om digital rights protection ved at udarbejde "policies".
Hvilket kan tyde på, at det ikke kun er historisk materiale udenfor ophavsret, der skal indgå.
Endelig skal det også være muligt for alle biblioteker, arkiver og museer at linke deres digitale indhold til European Digital Library.

European Commission steps up efforts to put Europe’s memory on the Web via a “European Digital Library”

1.3.06

Farvel til informationsarkitektur - goddag til 'ambient findability'?

Peter Morville skrev for 3-4 år siden "Information Architecture for the World Wide Web', en bog der vist nærmest har bibelkarakter, når det gælder informationsarkitektur.
Nu gør han op med sig selv i en ny bog 'Ambient Findability', hvor hans pointe er, at med søgemaskinernes udvikling er det allervigtigste at være til at finde. Mark Morsi på Kommunkationsforum citerer Morville på denne måde:

5 ting, du skal gøre for fremtiden for at være findable:
1. Lad brugernes brug skabe hierarkiet.
2. Sats på søgemaskineoptimering, det er den vigtigste vej til viden og dit vigtigste ansigt ud til verden.
3. Brug metadata strategisk. Det er jo det brugerne kan bruge til noget.
4. Brug anbefalingssystemer og mest-læste-lister, seneste søgte. Pointer er at brugerne skal se og lære hvad og hvordan andre søger.
5. Ad-sense er vigtigere en bannerannoncering.

Kommunkationsforum: Hvor findable er du?

Tegninger

143 aviser i 56 lande -- så mange har gengivet Jyllands-Postens profet-tegninger. E-jour - Danmarks Journalisthøjskoles blad - har lavet en oversigt med links til udgivelserne.
I Winnipeg diskuterer "City officials" om de skal opbevare Western Standard magazine på hylderne. Feb. 27 udgaven indeholder en gengivelse af tegningerne.
E-jour: 143 aviser viser tegningerne
City libraries debate stocking mag with Prophet cartoons

28.2.06

Hvad biblioteker skal med weblogs

Der er ikke mange biblioteker, som er gået i gang med at udnytte alle de potentialer som weblogs har. Måske mangler vi inspiration? Jamen, så prøv dog at kigge lidt på denne liste over hvad biblioteker i USA gør. Det er en liste specielt for weblogs for unge. Der er også nogle andre "web 2.0"-ting, som biblioteker har taget i anvendelse.
Alternative Teen Services.

Flickr-billeder som dokumentation

Indrømmet: mange billeder på Flickr ligner noget, som folk bare har lagt på for at prøve hvad det er. Men billeder af optøjer i Dublin den 25. februar viser at de også kan bruges som dokumentarfotos på nyheder. Klikker man på billederne, er der nærmere oplysninger. Også om hvor mange der har kigget på dem. Det er op imod tusinde allerede. Fotos som ingen pressefotograf har kunnet levere. Og så kan de frit bruges af alle.
Billeder af optøjer i Dublin.

Google Scholar på højde med Thomson

Endnu et søm i ligkisten for specialiserede databaser? Måske ikke, men endnu en undersøgelse viser at Googles gratis Scholar matcher ellers højt berømmede og velestimerede videnskabelige databaser. Denne gang er det Thomson der må til tælling. Det er ellers en dyr service, som kun de færreste vist har råd til.
Omtale af undersøgelsen.
Pdf-fil med undersøgelsen.

26.2.06

Messenger på Blågårdens Bibliotek

Stort set alle unge har en messenger-konto og bruger den flittigt til at holde sig i kontakt med netværket - på linje med sms'er. Men det er vist ikke mange biblioteker, der tilbyder vores unge brugere mulighed for at chatte med biblioteket via messenger.
Blågårdens Bibliotek på Nørrebro har fra i fredags åbnet for kontakt til bibliotekarerne via messenger.

Blågården om messenger

22.2.06

Potter index

Her kan man slå alle ord og sætninger fra alle Harry Potter-bøger op og få henvisning til nøjagtigt sidetal i den amerikanske udgave af bøgerne.
Sitet er lavet af Harry Potter fans for Harry Potter fans, studerende og lærere "to assist them in their Potter debates and studies".
Med den avancerede søgning er det bl.a. også muligt at begrænse sin søgning til en bestemt bog. så nu kan du f.eks. checke om tante Petunia omtales i The Half-Blood Prince.

Potter Index

21.2.06

Børn anmelder bøger (og andre materialer)

Allerød Biblioteks Bogsurferen er et eksempel på et site, hvor børn og unge fortæller andre om bøger, de har læst. Anmelderklub.dk er et andet eksempel: et fællesprojekt, hvor særlig nordsjællandske biblioteker giver de unge bogslugere mulighed for både at mødes om bøger og at anmelde.
Så vidt jeg lige kan se, er der ingen af bibliotekerne, der har linket fra titlen i katalogen til anmeldelsen - det ville ellers eksponere anmeldelserne gevaldigt. Og ja, jeg ved godt det er lidt tricky teknologisk, og det ville måske også kræve at man redigerede i børnenes tekst, hvilket også er tricky.

Allerød Bibliotek: Bogsurferen

Anmelderklub.dk

Scholar som det kommende Bibliotek.dk?

Scholar har nu "ædt" det svenske Bibliotek.dk, Libris. Sammen med en håndfuld andre landes nationale bibliografiske databaser. Endnu et kapitel i den fortløbende spændingsroman om Google og bibliotekerne. Jeg har lavet et mere uddybende indslag om dette fænomen på Internetsøgning.

19.2.06

Brugernes egne vurderinger i OpenWorldCat

WorldCat er en onlinekatalog, hvor posterne lægges ind og vedligeholdes af 9.000 medlemsbiblioteker - der er 61 mill. poster i WorldCat.
Brugerne kan lægge en anmeldelse/vurdering på posterne (hvis man opretter en gratis konto). Servicen må vist være ret ny, da adskillige søgninger giver poster uden vurderinger (eller også skyldes det den overvældende mængde af poster i WorldCat).
På nedenstående link kan man får en kort vejledning i at finde poster og skrive vurderinger.

Writing Reviews for Open WorldCat

16.2.06

Der er brug for biblioteket endnu

Før The shifted Librarian lukker hele bibliotekssektoren ned (se Eriks post Bibliotekernes fremtid), så lad os lige kaste et blik på virkeligheden anno 2006:
SkrivOpgave udskrev i januar en (ok, svær) konkurrence, som skulle tilskynde deltagerne til at vise deres informationskompetence ved at bruge skrivOpgave. Præmien var tillokkende, en iPod, så 250 forsøgte at besvare spørgsmålene, 27 gennemførte og af disse var kun 9 korrekte! Temmelig chokerende tal, som siger noget om, at der stadig er brug for biblioteker og bibliotekarer.
Spørgsmålet er så, om vi er de eneste, der ved, at de har brug for os!

skrivOpgave.dk

Bibliotekernes fremtid

The Shifted Librarian har følgende vision for de kommende års udvikling på bibliotekerne: (i uddrag):
2006-2007 Retsgrundlaget for at forhindre søgemaskinerne i at digitalisere forsvinder
2008 EU proklamerer at følgende landes biblioteker er totalt online: Frankrig, Danmark, Letland og Litauen. Google Book indeholder 10 mio bøger og tidsskriftartikler.
2010 Det sidste trykte dokument fra offentlige myndigheder udkommer
2012 Aviser er nu alle offline. Journalistskoler lukker, bibliotekerne er tomme. Apple sælger 50 mio. iNodes.
2013 Biblioteker findes nu kun online. Print tilgængelige for velhavende.
2014 Google køber Amazon, OCLC m.fl.
2015 Bibliotekerne lukker. Print sælges via eBay. Michael Gorman skriver fra sin bweblog at han advarede os for mange år siden, men “kun bloggere tog notits af det.”
Men måske tager Shifted Librarian fejl. Det kan være at det går stærkere end det.
Artikel i Shifted Librarian.

Søgemaskinerne og Kina

De store søgemaskiner har måttet forklare sig for Kongressen i USA om deres gøren og laden i Kina. Nu foreligger alle disse taler og afhøringer – selvfølgelig på internettet. Gary Price har samlet de vigtigste links, som bl.a. omfatter repræsentanter fra de store søgemaskiner og kongresmedlemmer
Link til taler og udtalelser.

15.2.06

Arrangementer i biblioteksbasen

Ved et tilfælde stødte jeg på en interessant detalje i Frederiksbergs onlinekatalog: biblioteket tilføjer arrangementer som poster i katalogen. I dette tilfælde er det et forfatterarrangement med Hanne-Vibeke Holst som dukkede op ved en søgning på 'kongemordet'.
Er der andre biblioteker, der gør ligeså? Og hvad er jeres erfaringer?

FKBs katalog

Gæst på E17

Lige nu kan du afprøve download af en ebog på E17 - eller bestille en digital lydbog.
Du kan bruge et gæstelogin og afprøve de muligheder, som indmeldte brugere har. Af ophavsretslige årsager, er det altid DBB's egen producerede titel "Digital biblioteksservise" som downloades eller bestilles. E17 kan opleves som indmeldt bruger via link fra forsiden. Der logges ind med bruger-id: gaest og kodeord: test. God fornøjelse..
Fra E17's egen weblog.
www.e17.dk
E17 weblog

14.2.06

Bibliotek 2.0 Roadshow

Hvis ikke Bib-logs læsere er fyldt op med Bibliotek 2.0, så er der et let læseligt foredrag på engelsk om emnet, om weblogs, rss, IM, wiki'er, Delicious og Flickr. Og hvad bibliotekerne kan bruge det hele til. Både teknisk og indholdsmæssigt.
ALA Tech Source.

13.2.06

Brug lige internettet!
Erik Høy appellerer i Internetsøgning til at bruge søgemaskiner og sund fornuft, før du hopper på hvad som helst i forbindelse med sagen om Muhammed-tegningerne.
Vi har masser af muligheder for at checke om en oplysning holder stik. Så brug dem, inden myterne slår rod.

Internetsøgning - Appeal: Use the internet!

Til alle digitale bog-delere: betal ikke.
Sådan lyder opfordringen fra Piratgruppen i anledning af den allerførste sag mod digitale bogkopister.
Forlæggerforeningen har hyret herostratisk berømte Johan Schlüters advokatfirma til at inddrive godt 9.000 kr. fra seks studerende, der har fildelt 44 lærebøger til brug på pædagogseminarierne.

Artikel i Computerworld

Piratgruppen

11.2.06

Danske sider hacket pga. protester
BBC beretter om at op imod 1.000 danske hjemmesider er blevet hacket pga. protester mod Muhammed-tegningerne.

Kampagneavis på gaden og nettet.
I forbindelse med Danmarks Biblioteksforenings e-bibliotekskampagne udkom den første af to kampagneaviser den 7.2. som et annoncetillæg til Jyllandsposten.
Ved læsning af avisen må man spørge sig selv, hvem søren den henvender sig til. Jeg synes, at i hvert fald nogle af artiklerne bærer præg af at være skrevet af og for fagets udøvere, ikke for vores brugere. Alenlange afsnit med f.eks. tekster som denne: "Derfor ser Dansk BiblioteksCenter et rationale i at udvikle systemmoduler, der kan kobles til DanBib og andre leverandørers bibliotekssystemer".
Hvem andre end os selv synes det er interessant? Og var det ikke en ide med noget journalistisk bearbejdning?

Kampagneavis nr. 1

10.2.06

Muhammed-tegninger - baggrundsmateriale.
Tidsskriftcenteret har udarbejdet en rigtig god og omfattende emneliste om hele forløbet. Der er henvisninger til centrale udtalelser fra nøglepersoner og henvisninger til artikler både på engelsk og dansk. Når I tjekker emnelisten ud, så se jer lidt omkring på Tidsskriftcentrets hjemmeside. Det er klare holdninger bag formidlingen af information
Emnelisten
Tidsskriftcentret

Bibliotekar ansat hos Ask
En af pionererne inden for weblogverdenen (Freepint, Search Engine Watch, Resourceshelf m. fl.), bibliotekaren Gary Price, er blevet ansat som director of online information resources hos en af de fem største søgemaskiner, Ask. Til lykke! Som erstatning har Search Engine Watch fået udgiveren af Search engine Roundtable, Barry Schwartz.
Læs mere i Ask's weblog.

8.2.06

EnterX i beta-test.
Alle er velkomne til at forsøge sig med det nye online læringsspil for børn på mellemtrinnet. Bl.a. Dotbot og Skolebiblioteksforeningen er blandt opdragsgiverne - styrelsen har støttet økonomisk.
Spillets plot er at lære sin søgemus at blive bedre til det der med at søge information på internettet. Der er - indtil videre - tre niveauer i opgaverne: vælg det bedste søgeord, brug OR (men sådan er det selvfølgelig ikke formuleret), brug anførselstegn.
Det lykkedes mig at tjene nok penge til at købe tøj til min figur! Der er også en multiplayer funktion (ikke testet).
Jeg kan rigtigt godt lide det grafiske udtryk - let, luftigt og søde/sjove figurer, som givet vil appellere til målgruppen, de 9-12 årige.
Husk nu, at det er en beta-version, så forvent ikke at alt fungerer!

EnterX
EnterX blog

Kast lys over kulturværdierne!
LIGHT – Bring to light the Values of Cultural Heritage et et EU-projekt, som Roskilde Bibliotek deltager i.
I Roskilde etableres en kulturportal Roskilde Light, som vil lette adgangen til links til kulturarven i den nye Roskilde kommune. Der er indgået et samarbejde med Roskilde Domkirke om at visualisere enkelte kongebegravelser, med Roskilde Lokalhistoriske Arkiv om at digitalisere nogle lokalhistorisk vigtige dokumenter med kommentarer og med Sjællands Stiftsbibliotek om at præsentere Peder Sørensen Samlingen digitalt. Der samarbejdes med Roskilde Museum.
I Europa samarbejdes der med folkebiblioteker i Ungarn, Italien, Portugal og Grækenland Portalen findes på www.roskildelight.dk
Projektets hjemmeside findes på www.light-culture.net

7.2.06

Hug til KKB fra fhv. kulturborgmester.
Debatten om email/sms advarsel før lånetid raser stadig i København. Tom Ahlberg var i en årrække (en rigtig god) kulturborgmester i København og er nu ansvarshavende redaktør for kulturtidsskriftet Søndag Aften. Han skriver i februar udgaven bl.a.:

"Københavns holdning til email-varsler ville svare til, at politiet modsatte sig opsætning af flere skilte med hastighedsbegrænsning - i rædsel for at Staten ville miste indtægter fra fartbøder. Politiet har heldigvis en højere etisk standard end de københavnske biblioteker."

En bruger kommenterer:
"Det svarer lidt til at vedtage, at hvis der juleaften ikke er taxaer nok i København til at alle ældre mennesker kan komme hen til familien juleaften, - så må man opstille et generelt forbud mod at ældre kører i taxa juleaften."

Søndag Aften: Dummebøder til biblioteker
Brugernes kommentarer

Protester mod Muhammed tegningerne i den digitale verden.
Ingeniøren skriver om en markant stigning i antallet af 'defacement' angreb i løbet af weekenden. Et defacement angreb består i at erstatte forsiden med sin egen, hvor der f.eks. kan stå 'fuck, fuck, fuck', 'hacked by Turkishhacker', 'fuck all denmark', 'no dinamarka' eller andre lignende hårdtslående argumenter.
Der har også været en stribe 'denial of service' attacks, hvor en klynge klonede computere alle forsøger samtidig at få adgang til f.eks. en avishjemmeside, og derved får webserveren til at bryde ned.

Artikel i Ingeniøren

Liste over hackede hjemmesider (en del er allerede blevet 'repareret')

4.2.06

IM bibliotek-lånere
Flere og flere biblioteker i USA bruger IM, altså Instant Messengers, til at kommunikere med deres lånere. Her er en temmelig lang liste over dem, med angivelse af hvilken model de bruger. Vi mangler vist stadig et dansk bibliotek, som giver sig i kast med det.

3.2.06

Mød brugerne der hvor de er...
Det prøver tre af bibliotekernes netbiblioteker på messen Uddannelse uden grænser i Forum. SkrivOpgave har før - med succes - været på IT-messe for udannelsesfolk. For at møde vores direkte målgruppe, som er opgaveskrivere mellem 14 og 18 år, besluttede vi at tage på uddannelsesmesse. Vi overtalte Biblioteksvagten og Bibliotekernes Netguide til at være med både i Herning og i København. As we speak(fredag d. 4. kl 14.30).. er standen i fuld gang med at fortælle elever, lærere, forældre og andre om de fantastiske muligheder bibliotekerne tilbyder på nettet. Og de er alle interesserede og relativt imponerede - for de kender ikke mulighederne!. Vi har allerede talt om, at vi til næste år vil forsøge at lave en endnu bredere stand, hvor vi fx også har Biblioteksskolen med. Uddannelse uden grænser slutter lørdag d. 4. kl. 16. I kommer til at høre mere om vores erfaringer.....
www.skrivopgave.dk
www.biblioteksvagten.dk
www.bng.dk
Uddannelse uden grænser

LitteraturQuiz
Har I set at Litteratursiden er begyndt at quizze? Første emne er "Døden i litteraturen". Præmien er selvfølgelig?! bøger. Man skal logge sig ind for at være med.
Tjek selv:
Litteratursiden - quiz

2.2.06

Find en sang.
Songtapper stiller en tjeneste til rådighed, som måske kan være nyttig i musikafdelingerne, når folk nynner et eller andet og spørger, hvad det er for en sang.
På Songtapper 'tapper' du rytmen på mellemrumstasten, venter en rum tid og får så nogle forslag til, hvilken sang det kan dreje sig om.
Jeg har prøvet både på nogle engelske og danske sange - ikke overraskende virker det rigtigt godt med engelske sange og ikke helt så godt med danske. Programmet kan dog lære det, hvis man tilføjer hvilken sang, man 'tappede'.
Via DRs Harddisken

Songtapper.com

Værsgo: hent 9 Mozart symfonier fra DR.
Symfonierne kan hentes fra DRs temaside om Mozart (i to kvaliteter) eller du kan abonnere på et podcast. Symfonierne er tilgængelige for download frem til den 27. feb.
An offer you can't refuse! Flot initiativ fra DR.
Via Musikbibliotek.dk

DR: Få en symfoni

1.2.06

Ny beta version af Internet Explorer.
Microsoft har i dag frigivet IE 7 beta 2, der som vigtigste nyhed indeholder fanebladsbrowsing (som i Firefox'en). Dvs at man ikke længere ender med de overskuelige stakke af browservinduer i proceslinjen.
IE 7 er blevet piffet op rent grafisk, og indeholder (som i Firefox'en) også en google-søgeboks, mulighed for at tilføje rss-feeds til læsning i browseren. En hurtigt afprøvning ser ikke ud til at give flere muligheder end Firefox'en, men mange hjemmesider vises pænere i IE end i Firefox (skyldes i de fleste tilfælde ikke firefox, men hjemmesideproducenten).
Microsoft forventer at den færdige version kommer ud sidst på året.

Præsentation af IE 7
Hent IE 7 beta 2 (hvis du må for din systemadministrator)

31.1.06

Canadiske biblioteker digitaliserer
Alouette Canada er navnet på et projekt som skal digitalisere 3-4 millioner af Canadas universitetsbiblioteker. Og de skal være tilgængelige allerede fra næste år. Gratis. Årsagen er først og fremmest forbedrede skanningsteknikker. Prisen er side er faldet til under 1/10.
CBC Canada.

29.1.06

Registrering af brugere af bibliotekernes computere.
Politiet må ofte opgive efterforskning af sager om download af børneporno, hacking eller terrorisme, fordi det er foregået fra en offenlig computer, f.eks. på et bibliotek. Politiet ønsker derfor en registrering.
Rolf Hapel, ÅKB, har denne fornuftige kommentar:

...man kan risikere at nærme sig et overvågningssamfund til skade for den enkelte uskyldige borger. »Jeg er ikke sikker på at det er det vi vil ønske os«.
Datatilsynets direktør Janni Christoffersen gør opmærksom på, at en evt. registrering vil kræve en lovændring.

ComeOn: Biblioteks-registrering får lunken modtagelse

27.1.06

Encyklopædien går på nettet.
Endelig, endelig! Augustinus-fonden har givet 8 millioner til formålet, så nu har Gyldendal engageret 10-12 fagredaktører og 300 forfattere til at opdatere netudgaven og forventer at online udgaven går i luften i efteråret.
Lars Boesgaard, leder af Gyldendals fagbogsredaktion:

"...vores hovedaftagere bliver skoler og andre institutioner. Og for dem bliver prisen utrolig billig."
Vi glæder os - og håber på, at der også til en let forhøjet pris bliver mulighed for at give vores brugere adgang hjemmefra.

Politiken: Encyklopædien går på nettet.

Tags i Bib-log??
Vi overvejer om, det er en god ide at have tags i Bib-log - det vil sige, at vi, der skriver, tilføjer nogle tags (helt ukontrollerede emneord), så læserne efterfølgende kan genfinde en post eller læse flere poster om et særligt interessant emne.
Esbens e-klumme kan I se et eksempel på brug af tags.
Så drop en kommentar eller en mail, pleeease! Vi er nemlig ikke indstillet på at lave en masse unødvendigt arbejde.

26.1.06

Biblioteks PR...
Det kan ikke siges for tit - bibliotekernes største problem er at vi ikke fortæller hvad vi kan og hvad vi tilbyder.
Den løbende kampagne fra DB og DBC kan måske hjælpe os lidt på vej - men der er ærlig talt mange og lange ord i budskaberne, som vi forventer vil blive læst og opfattet. Og har personerne i annoncerne appél til de brugere/ikke brugere vi gerne vil overraske?
Prøv at se hvordan et bibliotek: Oxford Brookes University Library i England - har grebet en "opmærksomhedskampagne" an. Deres udgangspunkt er at være brugerorienterede - ikke produktorienterede. Et slogan : “come for an hour and improve your grades!” eller biblioteksurl'en trykt på beer mats (dansk ord??): – satisfy your thirst for knowledge with the library. Eller de delte æbler ud med klistermærker med bibliotekets url....etc.
Hvad mener I? Har I lavet "anderledes" PR på jeres bibliotek?
www.e-bibliotek.nu
Oxford Brokes University Libr. omtale

25.1.06

Motiverende webdesign.
I morgen torsdag udkommer en vigtig bog for webmastere og andre interesserede - Jens Hofman Hansens "Motiverende design".
Det klassiske biblioteks-eksempel på motiverende design: Relevante anbefalinger popper op, når brugeren netop har afsluttet en reservering. Brugeren er motiveret for at lade sig inspirere netop i det øjeblik, hvor hun har afsluttet sit oprindelige ærinde.
På engelsk taler man om persuasive design og seducive moments.

Læs mere på e-klumme