Naturkatastrofer

AT-opgaven i år handler om naturkatastrofer. Københavns Biblioteker har lavet en hjemmeside til opgaveskrivere og biblioteker om emnet.

Biblioteksliv anno 1842

Det Kongelige Bibliotek oplyser om islands Nationalbibliotek, at tanken blev barslet i 1818 af den danske officer C. C. Rafn. Dengang kaldet Stiftsbibliothek i "Reikevig", da Island dengang var en del af Danmark. Indtil 1881 indrettet på Reykjavik domkirkes loft.
Hvordan livet formede sig den ansatte bibliothekar (og dermed også brugerne), fremgår af en bog fra Google Bogsøgning, Fortegnelse over Islands Stiftsbibliothek (1842).

Instrux for Bibliothekaren

§ 1. Ham ere Nøglerne til Bibliotheket betroede, og han maa ei tilstæde Uvedkommende Adgang til samme, og indestaaer i et og alt for de Bøger, der, forsynede med Bibliothekets paatrykte Stempel og Numere bliver ham overleverede.

§ 2. I en dertil anskaffet Protocol anfører han strax alle til Bibliotheket skjenkede Bidrag med Givernes Navne saavelsom andre til Bibliotheket anskaffede Bøger.

§ 3. Han holder sig de for Udlaan foreskrevne Regler efterrettelige og indfinder sig til bestemt Tid paa Bibliottheket.

§ 4. Han indfører i en dertil af Directionen autoriseret Bog, naar og til hvem Udlaan skeer, tillige med Bogens Numer, samt ligeledes naar den tilbageleveres.

§ 5. Han holder strængt over, at de udlaante Boger i rette Tid tilbageleveres og ei beskadiges, og melder strax Direktionen, naar saadan Uorden skulde finde Sted.

§ 6. Han aflægger Rigtighed til Directionen for Bibliotheket og de indkasserede Penge, naar det af samme forlanges, og fremlægger da Udlaans-Protocollen, samt Beviserne til Eftersyn.
§ 7. Han sørger for at Bøgerne altid blive hensatte paa deres bestemte Plads og tillader ei Uvedkommende selv at udtage Beger af Hylderne.
§. 8. Ligeledes besørger han Rengjørelse af Bibliothekets Locale.
§. 9. Endeligen underkaster han sig de nærmere Bestemmelser, Directionen finder sig foranlediget til at give i Henseende til Orden og Bibliothekets Afbenyttelse.

Directionen for Islands Stiftsbibliothek i Decbr. 1842.

T. Hoppe. St. Johnsen. J. Thorstensen. Th. Jonassen

Allerede dengang blev bibliotekarer altså sat til alskens arbejde, bl.a. rengøring, bogopsætning og indberetninger.

Islands Nationalbibliotek blev stiftet i 1994 og hedder Landsbokasafn. Men de nævner intet om det gamle Stiftsbibliothek. Også Reykjavik Folkebibliotek, Borgarbokasafn melder intet om sagen. Deres hjemmeside oplyser at biblioteket blev oprettet i 1919. Så jeg har ikke rigtig kunnet finde ud af hvad der skete med Rafns stiftsbibliotek. Han døde (som Mallebrok) i 1864.

Link

Fortegnelse over Islands Stiftsbibliothek

Det Kongelige Biblioteks beskrivelse af Islands Nationalbibliotek.

Google fuldtekstbøger nu også 1871

Så skulle det vist være en kendsgerning: Google Bogsøgning ser ud til at have frigivet alle danske bøger fra 1871 til public domain, dvs. fuldtekst. Jeg har godt nok ikke kunnet se det bekræftet nogen steder, men jeg har fundet snesevis af bøger fra dette årstal. Det er i givet fald nok sket i forbindelse med årsskiftet. Posterne er nu ved at blive katalogiseret til bibliotek.kk.dk, og kan ses dér fra i morgen. Jeg håber så inderligt, at al landets biblioteker kan få adgang til disse link.

Steno på Google

Normalt kerer de fleste sig vel ikke om hvorfor Google ændrer sit logo for at mindes en eller anden, eller et eller andet. Men i dag (11. januar) er der en grund til det:

Det noget kryptiske billede dækker over Nicolas Steno. Eller Niels Steensen som blev født for 374 år siden. Nogen kender måske hans navn fra Stenogade, Stenoapoteket, Stenomuseet og meget mere. Logoet skal symbolisere de forskellige lag som Steno opdagede jordskorpen var dannet af.

Morten Hesseldahl, DR Kultur om bibliotekerne

Et rigtig interessant indlæg i diskussionen om bibliotekernes fokus og udvikling.
Hold fast i kerneydelserne, moderniser dem og gentag budskaberne til nye generationer, der ikke tager bibliotekerne for givet.


 





Et par citater:

Jeg synes, det er vigtigt, at værdibårne institutioner som biblioteker er opmærksomme på, hvad de står for. De kan ikke have alle mulige synspunkter. Efter min mening skal fokus måske ikke så meget være på at danne partnerskaber med f.eks. erhvervslivet. Det er klart, at bibliotekerne også skal være til for det, men fokus skal være på at se bibliotekerne som en del af oplysningsprojektet. Institutioner som er sat på jorden uden for markedsvilkår, ligesom f.eks. skoler og DR, for nu at nævne noget helt tilfældigt.
 ..... Vi er sat på jorden og finansieret af borgerne, fordi man synes, det er vigtigt, at der i et samfund er sådan nogle institutioner, og at markedet i sig selv ikke ville producere dem.

Og hvad er det, de gør? De går ind og gør folk kompetente til at være andet end forbrugere eller klienter, eller hvad ved jeg. De gør dem kompetente til at være handlekraftige borgere. Jo mere man ved, desto mere kompetent agerende kan man være. Det kan være som familiemedlem, som barn, i mødet med andre kulturer eller i forhold til at agere som erhvervsmand på udenlandske markeder. Man bliver mere handlekraftig af at have mere viden, og det oplysningsprojekt, synes jeg aldrig har været mere vigtigt end nu.

Man skal huske, at man hele tiden skal genfortælle og genopføre det, der er ens identitet......
Men det er noget af det, jeg synes bibliotekerne er godt på vej til med det store fokus på digitaliseringen af indholdet. Altså at det er indholdet, der er det interessante og ikke tilfældige aktiviteter på bibliotekerne eller et forsøg på at omdefinere bibliotekerne til medborgerhuse eller kulturhuse.

.....Det tænker jeg også må være den tilgang, man skal have i biblioteksverdenen( DR sælger oplysning..). At bibliotekerne er til af en bestemt grund, og i samme øjeblik man begynder at sige, at succeskriteriet f.eks. er at få flest mulige kunder i butikken, så har man mistet fokus. Omvendt kan man ikke leve med, at der ingen kunder kommer. Man må derfor hele tiden gøre sig umage med at være mindst lige så attraktiv som alt det andet, der byder sig til. Men altid med afsæt i kernevirksomheden

Morten Hesseldahl. Et skarpere bibliotek, Bibliotek og Medier nr. 4, Dec. 2011

Webservices protesterer ....

Hvis der er noget der kan forene grundlæggerne af en række webservices som Google, Yahoo, Twitter, Wikipedia, eBay, Firefox, Flickr, LinkedIn, YouTube og andre er det at protestere mod to nye lovforslag i USA. De opfatter disse som begrænsninger i ytringsfriheden, under dække af at bekæmpe pirateri. Den ene af Googles grundllæggere, Sergei Brin, sammenligner det på Google+ oven i købet med den form for censur man ellers kun kender fra Kina og diktaturstarter. Saftig sammenligning:

...the newest threat to free speech has come from none other but the United States. Two bills currently making their way through congress -- SOPA and PIPA -- give the US government and copyright holders extraordinary powers including the ability to hijack DNS and censor search results (and this is even without so much as a proper court trial)

Alternativer til email

Mit indslag om email har (overraskende) skabt et par kommentarer. Men jeg vil altså insistere på at selve tanken om at skulle undvære email kan være ganske nyttig. Email i virksomheder kan have en funktion til fx driftsmæssige ting. Men rent fagligt er der meget lidt at hente. Og det er trods alt her potentialet for enhver virksomheds fremtid ligger: Det faglige.
Heldigvis er verden blevet så meget lettere, hvis ellers ansatte laver en smule forberedelser, eventuelt selv tager initiativ. Platforme på et intranet kan være en ting. Men kig ud i den store verden, og du vil opdage at der er rigtig megen hjælp at hente. Rss-feeds er stadig værd at bruge tid på at finde. Ligeledes har der været en eksplosion i faglige netværk, grupper der beskæftiger sig med meget specielle emner. Jeg tænker ikke så meget på Facebook. Men mere på fx LinkedIn, Google+ og lignende.
Diskussionsgrupper kan være til enorm inspiration og kilde til vigtig information. Ligesom du også selv kan bidrage. Det sidste er vigtigt. Alting kræver tid. Det tager tid at sortere i indbakken på sin email. Det tager også tid at opbygge et sådant netværk. Fordelen er, at når arbejdet en gang er gjort, så behøver du ikke at gå trædemøllen igennem en gang til. Modsat med email.

IT-chef skrotter emails

Dette er lige vand på en af mine kæpheste: Det franske it-firma Atos vil afskaffe emails inden for de næsten 3 år. Firmaets 56-årige chef siger at "hvis folk vil tale med mig, så mød op, ring eller send en brev" Endelig er der nogen der tør tage bladet fra munden. Alle hans indvendinger kan jeg nikke genkendende til:

1. Spam. Nik, nik. Siden oktober 2010 har jeg modtaget knap 6.000 spammails. Og it-supporten siger at der er ikke noget at gøre ved det. 
2. Irrelevante emails. Nik, nik. Jobs i svømmehaller, beskeder om ting der er gået i stykker - og om at de er kommet i orden igen, fejludsendte masseforsendelser ... listen er uendelig lang. 
3. Kun 15% af brevene har en værdi. Det er vist meget højt i forhold til Københavns Biblioteker.
4. Email er et instrument til at undgå ansvar. Nik, nik. Med en email kan du læne dig tilbage og sige at du har gjort noget. Men at skrive om noget, er ikke det samme som at få opgaven udført.

Virksomheder må virkelig spørge sig selv om cost-benefit her: Hvor meget output kommer der ud af at medarbejderne bruger så uforholdsmæssig megen tid på at kigge deres email igennem? Kan emails erstattes af andre værktøjer? Ja, det kan de!
Når dertil lægges at fx Københavns Biblioteker bruger Microsoft Outlooks totalt tunge og besværlige email, af hensyn til sikkerheden, som formentlig kun vedrører 2-3 % af medarbejderne, men som besværliggør restens arbejde, så ligger argumentet da lige til højrebenet.

Det gråhårede Europa

Indtryk fra Konference i Genoa( Italien) med emnet : The generation over sixties in the Library.

 – a comparison of international experiences”.  

Anne Kathrine Skibelund fra Roskilde Bibliotekerne var inviteret til at fortælle om succesen med det danske netværk for 50+’ere, AgeForce.dk, og undertegnede havde søgt EU-penge fra Grundtvig programmet, der administreres af Styrelsen for International Uddannelse.

Demografien taler sit eget tydelige sprog: Den ældre del af befolkningen er voksende, og andelen af arbejdsdygtige er dalende overalt i Europa. 

Pointe 1 Digitale kompetencer

Bibliotekerne kan blive   - og er allerede i det fleste europæiske lande  - en afgørende medspiller, når det gælder om at få hele befolkningen med på den digitale udvikling, så de ikke bliver lukket ude fra væsentlige dele af i samfundet.

Pointe 2 Arbejde med partnerskaber og  frivillige

Vi skal bryde ud af den traditionelle, offentlige rolle og kaste os ud i nye, alternative partnerskaber.

Et eksempel fra Hovedbiblioteket i Hamborg: I 2008 startede de  ”The Media Couriers”, hvor frivillige bringer bøger og andre materialer ud til ældre borgere. De frivillige fungerer samtidig som en slags personlig kontakt og besøgsven.

Det specielle ved projektet er, at det er finansieret ved eksterne midler og ledes af en selvstændig virksomhed (knyttet til biblioteket) med ansatte, der udelukkende arbejder med at lede de frivillige. 160 frivillige og over 300 tilknyttede borgere vidner om, at der er interesse fra begge sider.

Pointe 3 "Aktiv aldring" bliver det nye mantra

Det er vigtigt at holde hjernen i gang – helt basalt at neuronerne i hjernen skal motioneres! – og at læsning er et af de bedste redskaber til det. Ifølge en af oplægsholderen som er neurofysiolog er det aldrig for sent fx at komme i gang med at læse, og det har stor betydning for hjernens ”fysiske form.

I forhold til den voksende ældregruppe og behovet for ”aktiv aldring” bliver det helt indlysende, at bibliotekerne bør spille en aktiv rolle”. 

eReolen - så rykker det ..... vist nok

I dag åbner det længe ventede samarbejde mellem en række biblioteker i Danmark og forlagene om at kunne låne selv spritny bøger, eReolen. Det skal erstatte ebogsbibliotek.dk og ebib.dk. Som nu snart lukkes. Der er pt 2.000 titler, men der er flere i vente.

Det er vel ingen hemmelighed at jeg er en hund efter låne digitale bøger. Så jeg kastede mig over eReolen. Loggede mig smertefrit på med mit menige lånernummer i København. Det gik lidt langsomt, men skidt, tålmodighed er en dyd.  Det skulle være muligt at bruge en pc, så .... afsted, afsted.

Lån af ebøgerne kræver at du opretter et Adobe ID og installerer Adobe Digital Editor. Jeg havde glemt ID-nummeret, så måtte lige bruge 5-10 minutter med Adobe's huskemaskine. Så videre til at downloade Editor. Efter 2 min, 36 sekunder røg jeg ind i det problem at på min arbejdsplads må vi ikke downloade Digital Editor. Det havde jeg glemt, og det gik der 20-25 minutter med at finde ud af.

Men det er strengt taget heller ikke på arbejde jeg skal læse bøgerne. Det er kun når jeg skal vise lånerne hvordan de skal downloade bøgerne at jeg må forklare dem, at det kan jeg altså ikke, fordi biblioteket ikke må downloade Digital Editor.

Så jeg strøg hjem til min computer, og forsøgte så at downloade Editor derhjemmefra. Nu er det sådan at det kræver at man kan klikke download et eller andet sted. Det er der bare ikke på linket fra eReolen. Grunden er måske at jeg har Windows 7 på min computer. Jeg ved ikke, og jeg opgav efter at have bakset ca ½ time med at få downloadet editoren.

 Hvor er download-knappen? Så langt nåede jeg med eReolen: Til Adobe Digital Editions. Siden reklamerer godt med med at det gratis download tager mindre end et minut at installere via en bredbåndsforbindelse. Men det kræver jo altså at der er en download-knap. Den kunne jeg godt nok ikke finde. Window7? Hvad pokker sker der? Og jo, jeg var logget på.

Jeg rodede så lidt rundt på siden for at finde nogen vejledning i om dette er et kendt fænomen. Men der er vist ikke rigtig noget. Jeg fik heller ikke noget ud af Prøv-knappen. Så summa summarum. Efter i alt ca. 1 times svedigt arbejde med at få  noget, loggede jeg ud, uden at se nogen bog.

Måske er jeg er jeg for dum og for  doven til at løse tekniske problemer. Men det kan jo ikke udelukkes at der er andre end mig der har det på samme måde. Jeg håber da i hvert fald at brugerne af dette enestående produkt har større computerkendskab (eller held) end jeg har.

Et stort til lykke med eReolen! .... Vist nok

App søgemaskine med potentiale

Mangler du en app? Søg her:

"Quixey is a genius resource. If you're looking for an app for your browser or smart phone, this has just become one of your very best friends. Type in what you're looking for, limit to the resource that you're interested in, read the little summary and then click on the link to go and get it."

Jeg søgte på bibliotek og fik en del danske - så den er bred

Tak (igen) til Phil Bradley

11.000 biblioteker i USA nu med Kindle

Amazom.com skrev i en pressemeddelelse 21. september at Kindle-ejere nu kan låne Kindle bøger fra mere end 11.000 biblioteker i USA.
En af de mere fikse ting er at "lånerne" kan "skrive" i bøgerne. Det kan nok få en og anden bibliotekar til at rynke brynene, men skriblerierne vil altså kun være tilgængelige for den som skriver. Også når de beslutter sig for at købe bogen. Her ligger nok en stor del af motivationen bag initiativet: At øge salget med biblioteket som motor.
Bøgerne finder de i bibliotekets katalog, som derved burde få en del mere trafik. Du kan læse mere på de enkelte bibliotekers hjemmeside. Jeg fandt noget på Seattles.
Biblioteket skriver at der er adgang til mere end 25.000 titler.

Salgstips - de er indlysende

- men virkelig svære at bruge. Frit fra David Lee King :

1 - Kend din egen teknologi - i forhold til det du skal formidle. Kender og bruger I selv Opac'en eller Bibliotek.dk, så I kan vejlede låneren ?

2 - Vær kendt med almindelige tekniske udtryk.
Forskellen på Streamimg og Download, fx. Hvad er en "Reader" eller en app.

2 - Vær ikke negativ overfor dine egne produkter.
Står vi på mål for de teknologiske løsninger i Netlydbog.dk/ vores OPAC/Hjemmeside/Udlånsautomater..? - eller skælder vi hellere ud på dem sammen med lånerne? ( Okay- en svær een:-)

3 - Kend dine egne tilbud..
Ser du febrilsk efter din teknologikyndige kollega når din låner spørger om funktionerne i Bibzoom eller Netlydbøger....?

4 - Giv ikke skylden på "organisationen"
Det har jeg aldrig fået at vide/været på kursus i. Brug den fremadrettede, velkendte "emnebestilling" : Godt spørgsmål. Jeg finder ud af det og vender tilbage. Har du en mailadresse?

Læs Salespeople of the world - 5 ways to improve your pitch

Krigen 1864 og Treårskrigen

I kølvandet på Buk-Swienty's bøger om krigen 1864 er der planlagt en tv-serie. Dette kaster som regel noget pres på bibliotekernes bøger. Født i Sønderjylland og opvokset med hele det nationalistiske koncept, anti-tyskheden, forherligelsen af det sønderjyske, osv. har det været interessant at gennemtrawle Google Books for samtidige kilder om hvad der egentligt foregik dengang.

Mange fokuserer på 1864, men mindst lige så interessant er treårskrigen. Historikere og politikere, specielt med tilknytning til Sønderjylland, har skændtes om fx Treårskrigen var et enevældigt regimes (Danmarks) underkuelse af et demokratisk oprør (Slesvig-Holsten), eller om det var en heltemodig dansk konge som tilbageviste et fjendtlig oprør. Krigen udløste Grundloven, så helt ubetydelig er den ikke.

Jeg har brugt en del af min fritid på at opspore hvad samtidens udland skrev om denne krig. Og jeg har i nærheden af 150 titler. De er nu samlet i et lille bibliotek, som alle er velkomne til at kigge i. Det er især tyske titler, men der er også en del engelske, franske, spanske, svenske og andre.

Meget er skrevet på gotisk. Men der er en funktion i Google Books, som omsætter teksten til noget mere nutidigt, omend med en vis fejlmargin. På mange måder kan de to krige bruges til nutiden. Der er mere end nogle få lighedspunkter med krigene på Balkan, fx.

Bibzoom

Den 9. august åbnede bl.a. Københavns Biblioteker for udlån af musik fra Bibzoom. Og lad det være sagt med det samme: Det virker! Det kan være lidt teknisk krævende at skulle opgradere de forskellige programmer som Adobe Flash Player, og forstå zipningen. Men ellers kører det lige ud af landevejen.
Brugere af fx iTunes vil formentlig ikke have problemer med at bruge Bibzoom. Kun den stadig store skare af internetbesværede vil formentlig ikke umiddelbart kunne navigere selv.
Men det korte af det lange: Teknikken virker. Musikken kommer. Du behøver blot at være låner i et af de tilsluttede biblioteker (der er mange) for at kunne gøre brug af Bibzoom. Og der er rigtig megen musik at hente.
Efter alle de desværre mange kedelige oplevelser med ny teknologi og biblioteker (tænk blot på licensdatabaserne), skulle det så virkelig endelig lykkes at lave et nogenlunde problemfrit produkt? Tiden vil vise det.

Værktøjer 2.0 oversigt

Jeg har altid været glad for Phil Bradleys liste over 2.0 værktøjer/resurser. Man kan finde alt hvad man kan tænke sig: Kalendere, og mødeplanlægning, to do lister, backup og storage, billedbehandling on the fly, wikis, osv.

Den er værd at tjekke ud og huske. Og nu har han netop opdateret listen:

Updating my Web 2.0 lists

I want to - Blog

DPLA - Digital Public Library of America

Visionen om det digitale folkebibliotek for hele USA er ret ny - måske har de fundet inspiration i DDB??

Anyways :

"Last year, Robert Darnton, a cultural historian and director of Harvard University’s library system, began to raise the prospect of creating a public digital library. This library would include the digitized collections of the country’s great research institutions, but it would also bring in other media - video, music, film - as well as the collection of Web pages maintained by the Internet Archive".

og :

Will you have librarians?
DARNTON: We need librarians who can handle this tremendous jumble of information that is in cyberspace. People think that when you use Google you’re finding exactly what you need, but really you need expert help.

A bookshelf the size of the world
Interview med Robert Darnton, "a cultural historian and director of Harvard University’s library system"

Google Books i Københavns biblioteksbase

Så er der gang i henvisninger fra Københavns biblioteksbase til Google Bogsøgning. Pt er der 1.047 titler (omfattende ca. 1.600 bind). Hovedsagelig danske titler. Men tallet må forventes at vokse meget kraftigt, indtil det forhåbentligt når ca. 5.000 snart. Henvisningerne (link) kommer automatisk når du søger på bibliotek.kk.dk. Så i princippet er der vel ikke nogen grund til større udregninger eller vejledninger.
Hvis du gerne vil se hvilken type det er (alle bøger ca ca. 1770-1870), så har jeg lavet et Google Dokument med alle inddaterede bøger ordnet systematisk. Dokumentet vil blive ændret og opdateret løbende, så du kan følge med. Udover de danske titler er der også en del udenlandske kilder til krigen 1864 (søg eventuelt på det).
De 5.000 bind vil mig bekendt være det mest omfattende danske ebogsbibliotek. Måske tilstedeværelsen af dette kunne inspirere danske forlag, bibliotekerne og andre til at fremskynde digitaliseringen af den danske bogkulturarv? Det ville da bare være fint! Fx i det mindste at kunne søge i nyere bøger. Man har vel lov at håbe.

Seniorsurfdag..

Ældre, som er aktive brugere af it skal gennem initiativet opfordres til at få en anden ældre ”med på itvognen....
IT- og Telestyrelsen udarbejder relevant pressemateriale, der kan tilpasses lokalt, ligesom der udarbejdes et fælles grafisk udtryk, som anvendes i forbindelse med markedsføring af dagen.


I Roskilde har vi besluttet at aktivere vores AgeForce netværk, og vil opfordre jer andre til at gøre det samme.

I Ageforce.dk foregår en masse kompetenceudvikling på kryds og tværs mellem medlemmerne. Det foregår digitalt, men man aftaler meget ofte også at mødes, og få hjælp til itproblemer og selv lære mere.

Citat fra en bruger der fik hjælp af en anden bruger:
Mange, mange tak. Dit første forslag virkede. Hvordan skulle jeg dog vide, at det var det, der skulle til??? Det er dejligt, at du altid er villig til at hjælpe, selv om det somme tider er svært at forstå "fagsproget". Tak

Hvis I gerne vil arbejde med AgeForce i jeres bibliotek, kan I finde inspiration, PR-materiale og gode råd på denne blog:

Ageforce for biblioteker

Læs mere om Seniorsurfdagen

Disse institutioner og biblioteker er med

Biblioteksbarometer 2010

Bibliotek og Medier har udgivet supplementet til biblioteksstatistikken for at udvide billedet af bibliotekernes virksomhed som mere end bestand og udlånstal:

"Vidste du, at 50 procent at de danske folkebiblioteker lægger hus til andre funktioner end bibliotek? At der findes 210 romanlæseklubber fordelt over hele landet og at 21 procent af bibliotekerne varetager borgerservice for kommunen? 69 procent af bibliotekerne er på Facebook og i 2010 blev der holdt i alt 1.712 Lær mere om it-kurser.

Meget interessant for fagfolk men ret kedeligt og uinspirerende sat op i tabeller, når man åbner pdf'en

Biblioteksbarometer 2010