Alternativer til email

Mit indslag om email har (overraskende) skabt et par kommentarer. Men jeg vil altså insistere på at selve tanken om at skulle undvære email kan være ganske nyttig. Email i virksomheder kan have en funktion til fx driftsmæssige ting. Men rent fagligt er der meget lidt at hente. Og det er trods alt her potentialet for enhver virksomheds fremtid ligger: Det faglige.
Heldigvis er verden blevet så meget lettere, hvis ellers ansatte laver en smule forberedelser, eventuelt selv tager initiativ. Platforme på et intranet kan være en ting. Men kig ud i den store verden, og du vil opdage at der er rigtig megen hjælp at hente. Rss-feeds er stadig værd at bruge tid på at finde. Ligeledes har der været en eksplosion i faglige netværk, grupper der beskæftiger sig med meget specielle emner. Jeg tænker ikke så meget på Facebook. Men mere på fx LinkedIn, Google+ og lignende.
Diskussionsgrupper kan være til enorm inspiration og kilde til vigtig information. Ligesom du også selv kan bidrage. Det sidste er vigtigt. Alting kræver tid. Det tager tid at sortere i indbakken på sin email. Det tager også tid at opbygge et sådant netværk. Fordelen er, at når arbejdet en gang er gjort, så behøver du ikke at gå trædemøllen igennem en gang til. Modsat med email.

IT-chef skrotter emails

Dette er lige vand på en af mine kæpheste: Det franske it-firma Atos vil afskaffe emails inden for de næsten 3 år. Firmaets 56-årige chef siger at "hvis folk vil tale med mig, så mød op, ring eller send en brev" Endelig er der nogen der tør tage bladet fra munden. Alle hans indvendinger kan jeg nikke genkendende til:

1. Spam. Nik, nik. Siden oktober 2010 har jeg modtaget knap 6.000 spammails. Og it-supporten siger at der er ikke noget at gøre ved det. 
2. Irrelevante emails. Nik, nik. Jobs i svømmehaller, beskeder om ting der er gået i stykker - og om at de er kommet i orden igen, fejludsendte masseforsendelser ... listen er uendelig lang. 
3. Kun 15% af brevene har en værdi. Det er vist meget højt i forhold til Københavns Biblioteker.
4. Email er et instrument til at undgå ansvar. Nik, nik. Med en email kan du læne dig tilbage og sige at du har gjort noget. Men at skrive om noget, er ikke det samme som at få opgaven udført.

Virksomheder må virkelig spørge sig selv om cost-benefit her: Hvor meget output kommer der ud af at medarbejderne bruger så uforholdsmæssig megen tid på at kigge deres email igennem? Kan emails erstattes af andre værktøjer? Ja, det kan de!
Når dertil lægges at fx Københavns Biblioteker bruger Microsoft Outlooks totalt tunge og besværlige email, af hensyn til sikkerheden, som formentlig kun vedrører 2-3 % af medarbejderne, men som besværliggør restens arbejde, så ligger argumentet da lige til højrebenet.

Det gråhårede Europa

Indtryk fra Konference i Genoa( Italien) med emnet : The generation over sixties in the Library.

 – a comparison of international experiences”.  

Anne Kathrine Skibelund fra Roskilde Bibliotekerne var inviteret til at fortælle om succesen med det danske netværk for 50+’ere, AgeForce.dk, og undertegnede havde søgt EU-penge fra Grundtvig programmet, der administreres af Styrelsen for International Uddannelse.

Demografien taler sit eget tydelige sprog: Den ældre del af befolkningen er voksende, og andelen af arbejdsdygtige er dalende overalt i Europa. 

Pointe 1 Digitale kompetencer

Bibliotekerne kan blive   - og er allerede i det fleste europæiske lande  - en afgørende medspiller, når det gælder om at få hele befolkningen med på den digitale udvikling, så de ikke bliver lukket ude fra væsentlige dele af i samfundet.

Pointe 2 Arbejde med partnerskaber og  frivillige

Vi skal bryde ud af den traditionelle, offentlige rolle og kaste os ud i nye, alternative partnerskaber.

Et eksempel fra Hovedbiblioteket i Hamborg: I 2008 startede de  ”The Media Couriers”, hvor frivillige bringer bøger og andre materialer ud til ældre borgere. De frivillige fungerer samtidig som en slags personlig kontakt og besøgsven.

Det specielle ved projektet er, at det er finansieret ved eksterne midler og ledes af en selvstændig virksomhed (knyttet til biblioteket) med ansatte, der udelukkende arbejder med at lede de frivillige. 160 frivillige og over 300 tilknyttede borgere vidner om, at der er interesse fra begge sider.

Pointe 3 "Aktiv aldring" bliver det nye mantra

Det er vigtigt at holde hjernen i gang – helt basalt at neuronerne i hjernen skal motioneres! – og at læsning er et af de bedste redskaber til det. Ifølge en af oplægsholderen som er neurofysiolog er det aldrig for sent fx at komme i gang med at læse, og det har stor betydning for hjernens ”fysiske form.

I forhold til den voksende ældregruppe og behovet for ”aktiv aldring” bliver det helt indlysende, at bibliotekerne bør spille en aktiv rolle”. 

eReolen - så rykker det ..... vist nok

I dag åbner det længe ventede samarbejde mellem en række biblioteker i Danmark og forlagene om at kunne låne selv spritny bøger, eReolen. Det skal erstatte ebogsbibliotek.dk og ebib.dk. Som nu snart lukkes. Der er pt 2.000 titler, men der er flere i vente.

Det er vel ingen hemmelighed at jeg er en hund efter låne digitale bøger. Så jeg kastede mig over eReolen. Loggede mig smertefrit på med mit menige lånernummer i København. Det gik lidt langsomt, men skidt, tålmodighed er en dyd.  Det skulle være muligt at bruge en pc, så .... afsted, afsted.

Lån af ebøgerne kræver at du opretter et Adobe ID og installerer Adobe Digital Editor. Jeg havde glemt ID-nummeret, så måtte lige bruge 5-10 minutter med Adobe's huskemaskine. Så videre til at downloade Editor. Efter 2 min, 36 sekunder røg jeg ind i det problem at på min arbejdsplads må vi ikke downloade Digital Editor. Det havde jeg glemt, og det gik der 20-25 minutter med at finde ud af.

Men det er strengt taget heller ikke på arbejde jeg skal læse bøgerne. Det er kun når jeg skal vise lånerne hvordan de skal downloade bøgerne at jeg må forklare dem, at det kan jeg altså ikke, fordi biblioteket ikke må downloade Digital Editor.

Så jeg strøg hjem til min computer, og forsøgte så at downloade Editor derhjemmefra. Nu er det sådan at det kræver at man kan klikke download et eller andet sted. Det er der bare ikke på linket fra eReolen. Grunden er måske at jeg har Windows 7 på min computer. Jeg ved ikke, og jeg opgav efter at have bakset ca ½ time med at få downloadet editoren.

 Hvor er download-knappen? Så langt nåede jeg med eReolen: Til Adobe Digital Editions. Siden reklamerer godt med med at det gratis download tager mindre end et minut at installere via en bredbåndsforbindelse. Men det kræver jo altså at der er en download-knap. Den kunne jeg godt nok ikke finde. Window7? Hvad pokker sker der? Og jo, jeg var logget på.

Jeg rodede så lidt rundt på siden for at finde nogen vejledning i om dette er et kendt fænomen. Men der er vist ikke rigtig noget. Jeg fik heller ikke noget ud af Prøv-knappen. Så summa summarum. Efter i alt ca. 1 times svedigt arbejde med at få  noget, loggede jeg ud, uden at se nogen bog.

Måske er jeg er jeg for dum og for  doven til at løse tekniske problemer. Men det kan jo ikke udelukkes at der er andre end mig der har det på samme måde. Jeg håber da i hvert fald at brugerne af dette enestående produkt har større computerkendskab (eller held) end jeg har.

Et stort til lykke med eReolen! .... Vist nok

App søgemaskine med potentiale

Mangler du en app? Søg her:

"Quixey is a genius resource. If you're looking for an app for your browser or smart phone, this has just become one of your very best friends. Type in what you're looking for, limit to the resource that you're interested in, read the little summary and then click on the link to go and get it."

Jeg søgte på bibliotek og fik en del danske - så den er bred

Tak (igen) til Phil Bradley

11.000 biblioteker i USA nu med Kindle

Amazom.com skrev i en pressemeddelelse 21. september at Kindle-ejere nu kan låne Kindle bøger fra mere end 11.000 biblioteker i USA.
En af de mere fikse ting er at "lånerne" kan "skrive" i bøgerne. Det kan nok få en og anden bibliotekar til at rynke brynene, men skriblerierne vil altså kun være tilgængelige for den som skriver. Også når de beslutter sig for at købe bogen. Her ligger nok en stor del af motivationen bag initiativet: At øge salget med biblioteket som motor.
Bøgerne finder de i bibliotekets katalog, som derved burde få en del mere trafik. Du kan læse mere på de enkelte bibliotekers hjemmeside. Jeg fandt noget på Seattles.
Biblioteket skriver at der er adgang til mere end 25.000 titler.

Salgstips - de er indlysende

- men virkelig svære at bruge. Frit fra David Lee King :

1 - Kend din egen teknologi - i forhold til det du skal formidle. Kender og bruger I selv Opac'en eller Bibliotek.dk, så I kan vejlede låneren ?

2 - Vær kendt med almindelige tekniske udtryk.
Forskellen på Streamimg og Download, fx. Hvad er en "Reader" eller en app.

2 - Vær ikke negativ overfor dine egne produkter.
Står vi på mål for de teknologiske løsninger i Netlydbog.dk/ vores OPAC/Hjemmeside/Udlånsautomater..? - eller skælder vi hellere ud på dem sammen med lånerne? ( Okay- en svær een:-)

3 - Kend dine egne tilbud..
Ser du febrilsk efter din teknologikyndige kollega når din låner spørger om funktionerne i Bibzoom eller Netlydbøger....?

4 - Giv ikke skylden på "organisationen"
Det har jeg aldrig fået at vide/været på kursus i. Brug den fremadrettede, velkendte "emnebestilling" : Godt spørgsmål. Jeg finder ud af det og vender tilbage. Har du en mailadresse?

Læs Salespeople of the world - 5 ways to improve your pitch

Krigen 1864 og Treårskrigen

I kølvandet på Buk-Swienty's bøger om krigen 1864 er der planlagt en tv-serie. Dette kaster som regel noget pres på bibliotekernes bøger. Født i Sønderjylland og opvokset med hele det nationalistiske koncept, anti-tyskheden, forherligelsen af det sønderjyske, osv. har det været interessant at gennemtrawle Google Books for samtidige kilder om hvad der egentligt foregik dengang.

Mange fokuserer på 1864, men mindst lige så interessant er treårskrigen. Historikere og politikere, specielt med tilknytning til Sønderjylland, har skændtes om fx Treårskrigen var et enevældigt regimes (Danmarks) underkuelse af et demokratisk oprør (Slesvig-Holsten), eller om det var en heltemodig dansk konge som tilbageviste et fjendtlig oprør. Krigen udløste Grundloven, så helt ubetydelig er den ikke.

Jeg har brugt en del af min fritid på at opspore hvad samtidens udland skrev om denne krig. Og jeg har i nærheden af 150 titler. De er nu samlet i et lille bibliotek, som alle er velkomne til at kigge i. Det er især tyske titler, men der er også en del engelske, franske, spanske, svenske og andre.

Meget er skrevet på gotisk. Men der er en funktion i Google Books, som omsætter teksten til noget mere nutidigt, omend med en vis fejlmargin. På mange måder kan de to krige bruges til nutiden. Der er mere end nogle få lighedspunkter med krigene på Balkan, fx.

Bibzoom

Den 9. august åbnede bl.a. Københavns Biblioteker for udlån af musik fra Bibzoom. Og lad det være sagt med det samme: Det virker! Det kan være lidt teknisk krævende at skulle opgradere de forskellige programmer som Adobe Flash Player, og forstå zipningen. Men ellers kører det lige ud af landevejen.
Brugere af fx iTunes vil formentlig ikke have problemer med at bruge Bibzoom. Kun den stadig store skare af internetbesværede vil formentlig ikke umiddelbart kunne navigere selv.
Men det korte af det lange: Teknikken virker. Musikken kommer. Du behøver blot at være låner i et af de tilsluttede biblioteker (der er mange) for at kunne gøre brug af Bibzoom. Og der er rigtig megen musik at hente.
Efter alle de desværre mange kedelige oplevelser med ny teknologi og biblioteker (tænk blot på licensdatabaserne), skulle det så virkelig endelig lykkes at lave et nogenlunde problemfrit produkt? Tiden vil vise det.

Værktøjer 2.0 oversigt

Jeg har altid været glad for Phil Bradleys liste over 2.0 værktøjer/resurser. Man kan finde alt hvad man kan tænke sig: Kalendere, og mødeplanlægning, to do lister, backup og storage, billedbehandling on the fly, wikis, osv.

Den er værd at tjekke ud og huske. Og nu har han netop opdateret listen:

Updating my Web 2.0 lists

I want to - Blog

DPLA - Digital Public Library of America

Visionen om det digitale folkebibliotek for hele USA er ret ny - måske har de fundet inspiration i DDB??

Anyways :

"Last year, Robert Darnton, a cultural historian and director of Harvard University’s library system, began to raise the prospect of creating a public digital library. This library would include the digitized collections of the country’s great research institutions, but it would also bring in other media - video, music, film - as well as the collection of Web pages maintained by the Internet Archive".

og :

Will you have librarians?
DARNTON: We need librarians who can handle this tremendous jumble of information that is in cyberspace. People think that when you use Google you’re finding exactly what you need, but really you need expert help.

A bookshelf the size of the world
Interview med Robert Darnton, "a cultural historian and director of Harvard University’s library system"

Google Books i Københavns biblioteksbase

Så er der gang i henvisninger fra Københavns biblioteksbase til Google Bogsøgning. Pt er der 1.047 titler (omfattende ca. 1.600 bind). Hovedsagelig danske titler. Men tallet må forventes at vokse meget kraftigt, indtil det forhåbentligt når ca. 5.000 snart. Henvisningerne (link) kommer automatisk når du søger på bibliotek.kk.dk. Så i princippet er der vel ikke nogen grund til større udregninger eller vejledninger.
Hvis du gerne vil se hvilken type det er (alle bøger ca ca. 1770-1870), så har jeg lavet et Google Dokument med alle inddaterede bøger ordnet systematisk. Dokumentet vil blive ændret og opdateret løbende, så du kan følge med. Udover de danske titler er der også en del udenlandske kilder til krigen 1864 (søg eventuelt på det).
De 5.000 bind vil mig bekendt være det mest omfattende danske ebogsbibliotek. Måske tilstedeværelsen af dette kunne inspirere danske forlag, bibliotekerne og andre til at fremskynde digitaliseringen af den danske bogkulturarv? Det ville da bare være fint! Fx i det mindste at kunne søge i nyere bøger. Man har vel lov at håbe.

Seniorsurfdag..

Ældre, som er aktive brugere af it skal gennem initiativet opfordres til at få en anden ældre ”med på itvognen....
IT- og Telestyrelsen udarbejder relevant pressemateriale, der kan tilpasses lokalt, ligesom der udarbejdes et fælles grafisk udtryk, som anvendes i forbindelse med markedsføring af dagen.


I Roskilde har vi besluttet at aktivere vores AgeForce netværk, og vil opfordre jer andre til at gøre det samme.

I Ageforce.dk foregår en masse kompetenceudvikling på kryds og tværs mellem medlemmerne. Det foregår digitalt, men man aftaler meget ofte også at mødes, og få hjælp til itproblemer og selv lære mere.

Citat fra en bruger der fik hjælp af en anden bruger:
Mange, mange tak. Dit første forslag virkede. Hvordan skulle jeg dog vide, at det var det, der skulle til??? Det er dejligt, at du altid er villig til at hjælpe, selv om det somme tider er svært at forstå "fagsproget". Tak

Hvis I gerne vil arbejde med AgeForce i jeres bibliotek, kan I finde inspiration, PR-materiale og gode råd på denne blog:

Ageforce for biblioteker

Læs mere om Seniorsurfdagen

Disse institutioner og biblioteker er med

Biblioteksbarometer 2010

Bibliotek og Medier har udgivet supplementet til biblioteksstatistikken for at udvide billedet af bibliotekernes virksomhed som mere end bestand og udlånstal:

"Vidste du, at 50 procent at de danske folkebiblioteker lægger hus til andre funktioner end bibliotek? At der findes 210 romanlæseklubber fordelt over hele landet og at 21 procent af bibliotekerne varetager borgerservice for kommunen? 69 procent af bibliotekerne er på Facebook og i 2010 blev der holdt i alt 1.712 Lær mere om it-kurser.

Meget interessant for fagfolk men ret kedeligt og uinspirerende sat op i tabeller, når man åbner pdf'en

Biblioteksbarometer 2010

Sikkerhedsråd

Bibliotekernes computere til publikum rummer store muligheder for sikkerhedssjusk. Især fordi fx Netbank og NemID ikke har styr på hvordan browserne fungerer. Bl.a.kan det ikke være nok bare at logge ud og lukke for browseren. Nogle af dem husker nemlig sessionerne, og andre brugere kan logge på igen.
Der er dog et enkelt råd som personalet kan give brugerne. Nemlig privat browsing.  Det findes på de almindeligste browsere:

• Firefox: Vælg Funktioner. Start privat browsing.
• Google Chrome: Tryk på skruenøglen øverst til højre og  vælg Nyt incognito-vindue.
• Internet Explorer 9: Vælg menuen Sikkerhed (tryk Ctrl+Shift+P).

Så skulle det problem være løst.

Krise i bogbranchen - ikke i interessen for at læse

Bloggen "Digital udvikling" gennemgår tilstanden i bogbranchen versus den meget store interesse for læsning og litteratur, der blomstrer

Toke Riis Ebbesen skriver:

"Der lurer i den danske bogbranche, både hos forlagene, bibliotekerne og boghandlerne, en stemning af undergang: Branchen er i krise!! Truet udefra af store amerikanske kommercielle virksomheder, inde fra af digitaliseringen og de troløse danskere, der piratkopierer... jeg kan blive ved. Spørgsmålet er, om bogbranchen virkelig er i krise, eller om det er noget andet, der foregår?"

"Således tør jeg godt stå frem og melde ud, at ikke læsningen som sådan, men bogbranchen som den har eksisteret i mange år, er i en form for ‘krise’."

Læs mere

Myldretidsbiblioteker

Dsb vil gerne have biblioteker på S-togsstationerne

Lån en bog på S-togsstationen. Det er tanken bag et såkaldt myldretidsbibliotek.

Idéen går ud på, at kommunale biblioteker langs S-togsnettet skal leje sig ind i ledige lokaler på stationerne, forklarer idékvinden Henriette Ritz Kylmann fra Hvidovrebibliotekerne.

Og selv om myldretidsbiblioteker ikke ser ud til at blive en realitet i Hvidovre, så har DSB S-tog da heller ikke opgivet, siger afdelingschef Anne Pilegaard:

»Vi gør opmærksom på idéen og mulighederne, når vi alligevel skal renovere stationer rundt omkring. Der er det jo oplagt at forhøre sig hos kommunerne. Hvis vi kunne få noget aktivitet ind i de tomme bygninger, der findes på nogle af stationerne, så ville det være en rigtig god løsning«, siger hun til DR København.

DSB forhandler i øjeblikket med blandt andet Herlev Kommune, men foreløbig er der ingen aftaler på plads, oplyser Anne Pilegaard.

Læs mere

"Mallebrok er død i krigen....."

.... i 1864. Sangen kender alle over 50 år. Og 1864 er ved at komme "på mode igen". Først Buk Swientys bøger, så Hanne Reintoft, og i fremtiden måske en TV-serie med Ole Bornedal. I mellemtiden har Københavns Biblioteker lanceret en hjemmeside om 1864.
Men i de forløbne år er der sket meget, så jeg har lidt provokerende i forhold til de traditionalle analoge bøger mm. lavet et lille indslag om hvorfor bibliotekarer nu måske slet ikke behøver at betjene brugerne ved rent fysisk fremmøde, men kan guide dem i søgninger på internettet i stedet for. Det er naturligvis Google Bogsøgning jeg her snakker om.
Jeg blev selv lidt overrasket over at se at selv den lillebitte flig jeg forsøgte at løfte, gav så mange resultater så hurtigt med så få og ukvalificerede søgninger. Gad vide hvad der ville ske, hvis jeg havde brugt mere systematiske søgninger? Jo, nutidens bibliotekarer står med en helt anderledes slagkraftig vifte af instrumenter at spille med over for brugerne. I hvert fald hvad angår den lidt ældre litteratur.
Så der er ingen grund til at denne lette omskrivning af Mallebrok skulle blive virkelighed:

Og da de kom til biblioteket
så var der ingen bøger.
Og bibliotekaren holdt en tale
han sagde ingenting.

QR-codes, 2D-koder..

Der er mange betegnelser for stregkoder, der kan bringe dig til digitalt indhold i en eller anden form. Tit er der spået om at nu ...nu.. slog det an at bruge dem i markedsføring, men det er først nu! at man begynder at spotte flere og flere i mediebilledet. Det er en forholdsvis simpel teknologi, som man kan gå til uden de store forkundskaber. Stregkode med billede har jeg lavet på denne side. Eksempler: Se i det nyeste Anders And blad. Hent en app til din smartphone (fx Barcode Scanner eller i-nigma) og scan koderne, og se hvad der sker. Brug koderne på dit sidste slide, når du holder oplæg - med dine visitkortoplysninger på. Når de scannes bliver oplysningerne lagt ned i "Kontakter" på mobilen. ( Fint til navneskilte på en konference, fx) Læs mere på denne blog : I love Barcodes eller http://i.nigma.com/ http://www.scanlife.com/dk/

Leif Davidsen til kamp mod ebøger

Hvis nogen stadig undrer sig over at Danmark er et uland hvad angår digitalisering af bøger og markedet for ebøger, behøver man blot at læse Leif Davidsens bredside. Leif Davidsen tilhører en af de meget få velbeslåede og succesrige danske forfattere som kan leve af sin virksomhed, salget af sine bøger, bibliotekspenge og meget andet. Og til lykke med det! Han får også fordrejet Pernille Drosts udtalelser til uigenkendelighed sin egen fordel:

Drost vil nå sit drømmemål: et bibliotek uden bøger, men med masser af computere, musik, borgerservice, udlejning af musikinstrumenter og glade multimedieansatte, der spiller og leger med kunderne

Davidsens artikel kan ses som et usympatisk propagandaindslag for hans egne særinteresser, bl.a. ved at bruge et ældgammelt journalistisk trick: At lægge andre synspunkter i munden, som de ikke har, og dernæst selv argumentere imod dette.
Men manden har stor indflydelse i den danske forlagsverden. Og hans synspunkter deles formentlig af mange her. Derfor er hans synspunkter gode at kende. Det giver et indtryk af hvorfor det står så skralt til. En og anden kunne komme på den tanke at Leif Davidsen måske alligevel skulle være blevet inspireret af betonkommunisterne i det hedengangne Sovjetunionen.