I Roskilde har vi en julekalender kørende med fremfundne finurligheder fra et gammelt snydekartotek - altså lang tid før Google, www og nem videndeling gjorde den slags mere eller mindre overflødig. Der gemte man så også de sjove ekspeditioner:
Der er sikkert masser af eksempler rundt om på landets biblioteker på noget lignende - læg en kommentar, hvis I har gode historier
Ifølge Videnskab.dk har regeringen med en finanslovsbevilling signaleret hvad det er den prioriterer inden for digitalisering: Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet kan juble over at have fået 23 millioner over tre år til at digitalisere Grundtvigs værker og kommentere dem så de er forståelige for nutidens læsere. Og får nu en ekstra saltvandsindsprøjtning. Ifølge centerlederen vil det tage tage 20 år og 193 millioner kroner at skabe den digitale udgave af alle Grundtvigs værker.
Det får mig til at tænke på en pædagogisk debat som Grundtvig førte med en af Danmarks internationale sværvægtere, H. C. Ørsted, ad flere omgange. Mens H. C. Ørsted var af den opfattelse af dannelsen af Det Gode, Det Skiønne og Det Sande i høj grad måtte bygge på naturvidenskabelig viden, fordi netop den er god til at begrunde eller forkaste gyldigheden af påstande, så Grundtvig denne viden som noget elitært kvababbelse og mente i stedet at alle disse ting så at sige ville springe ud af de jævne menneskers hoveder når de kom på højskole.
Ifølge professor Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School skyldes Danmarks konkurrencedygtighed denne "vældige folkelige kraft, som vi fik i 1800-tallet".
Mens H. C. Ørsted i dag er vidt berømt i udlandet, er det gået anderledes i Danmark. Lige så med naturvidenskaberne: De har trange tider og er under kraftig politisk beskydning og parlamentarisk mistænkeliggørelse.
Til lykke til Grundtvig Centeret!
Der er gået et stykke tid siden bogmessen i Frankfurt. Men her offentliggjorde Google planer om Google Editions. En onlinebutik med en halv million ebøger omfattende Googles samarbejdspartnere (forlag). Forskellen til andre ebogsbutikker vil bøgerne kunne læses på alle apparater med en browser, ligesom Sony's ebogslæser.
Dette kunne måske indikere at Google vil konkurrere med Amazon, Kindle, Barnes & Nobles og andre internetboghandlere. Men det hele er endnu på planlægningsstadiet, og vi må vente lidt med yderligere oplysninger.
Link
Search Engine Land.
Google Blogoscoped.
Meddelelse.
"Aftale om fordeling af UMTS-midlerne til forskning, IKT og innovation" hedder en aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF. Det kan man kalde en bred aftale om udmøntning af UMTS-provenuet på 1.104 mio. kr. Pengene skal uddeles i perioden 2010-2015 med 184 mio. kr. om året.
Den del af aftalen som måske er relevant for bibliotekerne, handler digitalisering af kulturarven. Til det er der afsat hele 7 mio. kr. årligt i 2010-2015. Bevillingen er behæftet med mange smukke ord om kulturarven som
"fundament for Danmarks identitet som et vidensamfund og et helt centralt råstof i fremtidens videnøkonomi."Hermed fik vi så introduceret at økonomi og viden hænger uløseligt sammen: Videnøkonomi.... Tyg lige engang på den formulering!
Jeg synes , at CBS's biblioteksblog: Innovation og ny viden - er rigtig god og informativ. På CBS har de også gjort sig overvejelser om hvad de ville opnå, hvor meget de ville skrive osv. Fra jubilæumsindlægget:
"Men hvorfor en CBS Bibliotek Blog? Baggrunden er biblioteksdirektørens ønske om et forum for:
Innovation
Ideudvikling
Ny viden
Vidensdeling
Afrapportering
Som udgangspunkt skulle det være en intern blog. Men vi håbede på, at andre også ville læse den og kommetere og dele deres ideer og viden med os. Der blev opstillet et par delmål:
Mere medarbejderinddragelse
Markedsføring af biblioteket
Et indlæg om dagen "
Læs jubilæumsindlæg - med indhøstede erfaringer, som vi alle kan bruge..
Et andet relevant indlæg er om at skabe omtale og begejstring via konkurrence :
"Det vigtigste ved sådanne udmærkelser er ikke prisen i sig selv, men den gode historie, der følger med. Vi får de gode biblioteker, nye ideer og innovation trukket frem i lyset til hyldest og det fortjener de".
Somme tider må vi vel have lov til at skrive om noget fordi det nu bare er "lækkert". Det synes jeg om de få billeder af Berlinmuren før og efter som New York Times har offentliggjort. Det er bare internettet når det er bedst. Billederne er delt i to, og med en lille skyder kan du vælge at se billedet delt, eller hhv før og efter. Værsgo og nyd!
Det er meget sjældent at Google oplyser fra hvilke databaser den henter sine informationer. Det kan være træls når man bruger fx Google Scholar eller Google News. Men for en gangs skyld har Google Books nu offentliggjort en liste over de magasiner som er indekseret. Jeg iler derfor med at viderebringe denne liste
Listen er ikke helt uvæsentlig, idet du nemlig i den avancerede søgning kan afgrænse til magasiner og dernæst til titlen på magasinet. Det drejer sig om specialmagasiner og lokale magasiner. Men der er dog også landsdækkende kendte magasiner som fx Life.
Søren fra CBS-bloggen peger på Biblfeed, der samler den samlede svenske biblioteksdiskussion i et Ning community:
Just nu följer Biblfeed över 200 feeds från svenska biblioteksbloggar och microbloggar. Här finns också möjligheten att följa diskussionen på t ex landets största e-postlista för bibliotek, Biblist.Om man inte har en egen blogg kan man dessutom blogga direkt på Biblfeed. Man kan starta diskussioner, marknadsföra studiedagar och starta specialgrupper kring olika områden. Man kan lägga till ljudklipp, filmer, fotografier och bilder. Man kan bli vän med personer som man aldrig träffat IRL. Man kan chatta.
Är man nyfiken på vad som händer i Bibliotekssverige, så är Biblfeed bästa stället att starta på. Välkomna att delta genom att registrera dig på http://biblfeed.ning.com/main/authorization/signUp?target=http%3A%2F%2Fbiblfeed.ning.com%2Fpage%2Fom-biblfeed
Varför inte starta en dansk grupp?
Ja - hvorfor ikke? Eller en tilsvarende samlet side med overblik over dansk biblioteksdebat ?
CBS blog
Bloggen "The M Word - Marketing Libraries er faldet over Menneskebiblioteket - The Living Library, og omtaler det som en ide der måske kan være med til at ændre verden - intet mindre. Det er også en fantastisk god ide.: 
-skriver Søndag Aften. De har nu kaldt sig KB ( Københavns Biblioteker) i lang tid. Der etableres en fælles ledelse med nærliggende kulturinstitutioner. Og deraf følger jo at ikke alle biblioteker får en biblioteksfaglig ledelse.
De enkelte nye institutionsledelser refererer direkte til kommunens Kultur- og Fritidsforvaltning.Foreløbig har man besluttet, at etablere sådanne nye fælles institutioner i 5 dele af København: Sundby, Vanløse, Indre Nørrebro, Ydre Nørrebro samt omkring det nye Ungdomshus og det kommende bibliotek i Nordvest, Dortheavej.
Spændende udfordringer for Københavns Biblioteker - de skal stadig samarbejde om bibliotekstekniske opgaver, lydavis mm Hovedbiblioteket fortsætter som hidtil - ledelserne fra de nye institutioner refererer direkte til forvaltningen.
Søndag aften : KKB Nedlægges
I en artikel på Videnskab.dk causerer ph. d., cand mag. Jakob Sørensen over tilfælde med bøger som har været i censurens søgelys. Anledningen er naturligvis jægersoldaten Thomas Rathsacks bog om Afghanistan. For mig at se en mærkelig retssag hvor anklageren (Forsvaret) fik ret, men alligevel afstod fra at gøre mere ved det.
Jakob Sørensen har skullet helt tilbage til besættelsen for at finde tilfælde med bøger om hemmelige ting og sager. Han nævner tre eksempler, og de stammer alle fra besættelsestidens Danmark. Det ene lidt morsomme at John Steinbecks "Månen er skjult", udkom som "Månen er gået ned", "Kogebogen" med anvisninger på at lave jernbanesabotage (oplag ifølge forfatteren på en snes stykker) og Bovrup-kartoteket.
Når bortses fra besættelsen skal man imidlertid langt tilbage i tiden, fra før Grundloven i 1848, for at finde bøger som i Danmark for alvor har været censureret og forfatterne udsat for egentlige forfølgelser. Anderledes ser det ud i udlandet.
Lidt provokerende kunne man måske tilføje at den alvorligste censur der i dag finder sted, er selvcensur. Intet er nemlig så nemt som at udgive noget på internettet. Og det er nærmest umuligt at forhindre at det sker. Alligevel ser man universitetsforskere, journalister, aviser, bogforlag og andre klamre deres produkter til sig, så de er nærmest umulige at få fat på.
Godt nok er danske biblioteker ikke New York Times. Men som fan af New York Times på Facebook har jeg set at deres offentliggørelse af billeder skaber mange kommentarer og synes-godt-om. De har selvfølgelig også knap en halv million fans, så det er måske ikke overraskende at deres mange indslag får mange reaktioner.
Hvad er fordelen ved det? I første omgang ikke penge. Men det skaber trafik til deres hjemmeside. De lægger et blikfang ud på fansiden, hvorefter mange Facebook-fan så 'fanger' historier de måske ikke umiddelbart ville gøre. Det er kort sagt filosofien om at være der hvor internetbrugerne er.
CNN har fået øje på udviklingen i bibliotekerne - og skriver i artiklen både om Århus! og Charlotte-Mecklenburg ( der startede 23 tingbølgen) :
"The stereotypical library is dying -- and it's taking its shushing ladies, dank smell and endless shelves of books with it."
Om bogdebatten:
"Meanwhile, many real-world libraries are moving forward with the assumption that physical books will play a much-diminished or potentially nonexistent role in their efforts to educate the public.
Some books will still be around, they say, although many of those will be digital. But the goal of the library remains the same:
To be a free place where people can access and share information.
"The library building isn't a warehouse for books," said Helene Blowers, digital strategy director at the Columbus [Ohio] Metropolitan Library. "It's a community gathering center."
Vi er ikke forvænt med omtale af denne kaliber af biblioteksvæsenet - så læs artiklen.
Fundet via Librarian in Black, der anbefaler den: "It’s so rare there’s a mass media article about libraries that doesn’t make me cringe"
I sin klumme i Politiken skriver Lea Korsgaard om Facebook:
...."ENGANG FIK vi vores daglige skud information fra papiravisen.
Så - en kort overgang - forsøgte vi at famle os frem via Google. Men nu bliver informationerne via Facebook sorteret og præsenteret for os af vores egne venner, kolleger og familiemedlemmer. ...
Jeg stoler - som regel - på deres smag og præferencer, og derfor udgør netop deres links og kommentarer en guldgrube: Med andre ord: Min Facebookside er blevet en 24-timers nyhedsfeedstrikket sammen af 585 betroede redaktører, som hjælper mig med at finde frem til det, jeg har mest brug for at vide. "
Charles Seeger fra Biblioteksskolen er inde på det samme. Hans ph.d handler bare om del.icio.us:
”Netværket kommer til at virke som et informationsfilter for den enkelte bruger, forklarer Charles Seger og fortsætter: ”Brugerne fravælger simpelthen personer, der ikke dækker deres informationsbehov
Og PR guruen Seth Godin efterlyser hvordan man kan identificere de personer i 2.0 der har "Clout" - som vel kan oversættes som gennemslagskraft:
"So, what if, Google-style, someone took all this data and figured out who has clout. Which of your readers is the one capable of making an idea break through the noise and spread?
If you knew which of your followers had clout, you could invest more time and energy in personal attention. If we knew where big ideas were starting, that would be neat, and even more useful would be understanding who the key people were in bringing those new ideas to the rest of the world. "
Politiken 3.9, Kultur s. 2 Lea Korsgaard: Hørt ( man kan ikke linke til Infomedia?)
Charles Seeger : Web 2.0 som informationskanal
Seth Godins blog : Clout
'TinTin Au Congo' book banned from Brooklyn libraries for depicting Africans as monkeys
Du kan købe et våben i enhver Pawn Shop - men du må ikke læse om bøsser og lesbiske, selv The Catcher in the Rye er blevet "udfordret" i Missoula, Montana.
Der kører hvert år på denne tid en kampagne med fokus på "Banned Books" ( Starter 26. sept. 2009 )
Der er værre end du tror!
Læs mere:
Nu er det Elsebeth Tanks tur til at få massiv kritik af sin kassationspolitik. Stadsbiblioteket i Malmø er i vælten, fordi man kasserer massivt i samlingerne. Hovedet på sømmet er åbenbart at de kasserede bøger makuleres og ikke sælges.
Biblioteket mal ner 30 ton böcker
Læs Elsebeth Tanks svar på kritikken i Sydsvenskan
Malmø Stadsbibliotek
Læs evt hele strategien 2009 -2012: The darling Library (pdf)
Danmark har flere end en berømt H. C. - Andersen er måske den mest kendte. Men der er også H. C. Ørsted. Hvor H. C. såmænd også står for Hans Christian. Han er nok mere kendt blandt naturvidenskabsinteresserede. Men Google lavede en doodle for ham på hans fødselsdag. Den er nu fjernet, men den er gemt på Search Engine Land. Hvad han så er berømt for? Hvis du ikke ved det, så kig på internettet. Du kan jo google ham!
Danmarks Biblioteker, 5, 2009:
Folketingspolitikere om biblioteker mm
Statistikken 2008
og så en artikel om Roskildes nye netværk for ældre: Ageforce.dk
læs også:
Steven Snedker ( IT og usability-guru) elsker bibliotekerne - fordi alt er gratis og fordi vi har en bred smag, og ikke kun det på lager, der kan sælges.
Blogindlæg i Fagbladet XL: Alt er gratis på biblioteket
Skal man som bibliotekar vide, at historien om den trojanske hest overhovedet ikke omtales i Iliaden??
Lars Henrik Aagaard (Berlingske) beskriver den 26. juli 2009 en stikprøve af en duel mellem Den Store Danske (online-leksikon) og dansk Wikipedia. På bundlinjen vinder Wikipedia en anelse på point. Dette overrasker mig. Jeg har altid anset den engelske Wikipedia for grundig, relativt pålidelig og aktuel, men har ikke samme tiltro til den danske. Af den simple årsag at en engelsksproget artikel lynhurtigt bliver rettet hvis der kommer falske oplysninger - overvågningen globalt er stor. Det samme kan man ikke siger om den danske.
Journalisten har udvalgt 8 søgeord. Og sammenlignet artiklerne. Han konkluderer bl.a. at
Dansk Wikipedia vinder, ikke på knock-out, men på point. De mange links, de typisk længere artikler og hyppigere ajourføring sikrer Wikipedia sejren på trods af Store Danskes principielle autoritet [...] søgninger kan foretages hurtigere og med et mere præcist resultat, ligesom man let kan tjekke de samme oplysninger på andre sprog. Søgninger på Store Danske resulterer i for mange opslagsmuligheder, og ofte skal man scrolle forbi annoncer, før den reelle artikel viser sig. Til Store Danskes fordel taler, at den synes at virke en anelse mere troværdig og frem for alt velskrevet.Nu vil nogle sikkert sige at journalisten ikke er nogen pålidelig dommer. Men hertil er dog stadig at sige det hak i tuden Nature gav Encyclopedia Britannica ved en sammenligning med engelsk Wikipedia. Striden står mellem to ideologier: Ekspertviden kontra Wisdom of the Crowd. Begge har deres berettigelse. Men mon det ikke efterhånden må være bevist tilstrækkeligt mange gange, at det sidstnævnte er mindst lige så godt, hvis ikke bedre, end det første?
Opslag
Alle kommentarer
Opslag
Alle kommentarer
