Facebook som sladdercentral

Godt nok er danske biblioteker ikke New York Times. Men som fan af New York Times på Facebook har jeg set at deres offentliggørelse af billeder skaber mange kommentarer og synes-godt-om. De har selvfølgelig også knap en halv million fans, så det er måske ikke overraskende at deres mange indslag får mange reaktioner.
Hvad er fordelen ved det? I første omgang ikke penge. Men det skaber trafik til deres hjemmeside. De lægger et blikfang ud på fansiden, hvorefter mange Facebook-fan så 'fanger' historier de måske ikke umiddelbart ville gøre. Det er kort sagt filosofien om at være der hvor internetbrugerne er.

Dette er et typisk indlæg på New York Times' fanside. Tilsyneladende en meget lokal og uinteressant historie om nogle shamaners ankomst til en mindre by i Californien. Men der var i dette øjeblik over 300 der synes om den historie, og 71 kommentarer. Derudover melder historien ikke noget om hvor mange der klikkede videre over på New York Times' hjemmeside.

Jeg er også fan af mange af bibliotekerne på Facebook. Det meste jeg får er meddelelser om arrangementer, og det irriterer mig faktisk lidt, fordi jeg føler det som spam og ligegyldige meddelelser. Måske er der noget at lære her fra New York Times? De fleste bibliotekers sider på Facebook er udformet som endnu et medie hvor biblioteket skal gøre opmærksom på hvad vi foretager os.
Men er det det som brugere af Facebook egentligt er ude efter? Ikke efter min opfattelse. De fleste bruger Facebook som en - positivt ment, jeg mangler bare et bedre udtryk - sladder eller gossip om nogen man holder af.
Igen, undskyld udtrykket. Men jeg mener virkelig sladder, gossip og small talk i positiv forstand. Det er et meget overset fænomen som er med til at bløde op i relationer mellem mennesker, og her kunne bibliotekerne måske lære af New York Times. Og så gør det jo heller ikke noget,om det fører til at Facebook fansene bagefter klikker ind på bibliotekets hjemmeside.

1.7 mio danskere på Facebook

Siden starten af december har ca. 100.000 nye danske brugere tilmeldt sig Facebook, men det er primært de yngre danskere, som bruger det aktivt:

Så er de danske unge fra 18-35 i højere grad intensive brugere. 33 procent af dem er på Facebook flere gange hver dag. Deres tilgang til netværket er ikke udpræget formålsorienteret. De kan ofte bruge det som rent tidsfordriv mellem dagens opgaver, hvis de ikke lige siger tillykke med fødselsdagen til folk eller arrangerer events på Facebook.

På min Facebook-konto får jeg i disse dage invitationer til at blive fan af biblioteker på Facebook. Det hele er meget nyt, og hvad skal bibliotekerne egentligt med noget sådant? Skal vi lære af Obama? Nogle medieiagttagere mener at Obamas kampagne bl.a. brugte ressourcer på medier som Facebook med stor succes.
David Leeking har lavet et blogindlæg om hvordan biblioteker kan opbygge en fanside på nettet, bl.a. fordelt på de vigtigste oplysninger (foto, adresser, internetside osv), funktionalitet (fans, video, billeder osv.) og socialt stof (rss-feed, besvare wall-kommentarer, diskussionsfora)
I kommentarerne til posten fortæller nogle af læserne om deres erfaringer. Bl.a. at give fansene mere kontrol over siden, at man måske kan tilknytte bibliotekskatalogen. Ligesom der er links til biblioteker som har sider på Facebook. Kig nærmere ind for inspiration hos David Leeking.

Facebook og privatlivets fred

Metroxpress har i en artikel advaret imod at skrive alt for private oplysninger på Facebook. Hvilket kan være et klogt råd, bl.a. fordi arbejdsgivere åbenbart bruger at gå ind på folks profiler for at se hvad de skriver om sig selv - eller andre. Generelt skal man naturligvis ikke stole på disse tjenester, og ikke lægge alt muligt ud som man ikke ønsker nogen andre skal se.
Men bortset fra det. Så undlader artiklen at gøre opmærksom på at du i profilen har adskillige muligheder for at forhindre arbejdsgivere i at gøre præcis det som Metroxpress advarer imod. Ved at klikke på Settings, og dernæst Privacy Settings, kan du bestemme om forskellige dele af hvad du har på Facebook skal være for My networks and friends, Friends of friends eller Only friends, ligesom du har mulighed for at vælge hvilke networks der skal have adgang til hvilke oplysninger.
Endvidere har du under Profile, Info og contact information ydermere mulighed for helt af skjule disse oplysninger. Det samme gælder for de fotoer du lægger ud.
Så jo. Selvfølgelig skal du være forsigtig. På Facebook, og alle andre steder. Men artiklen i Metroxpress dramatiserer måske lige lovligt meget hvad denne kan bruges til. Moralen er snarere at folk skal lære at skærme deres privathed på disse sociale tjenester generelt.

Biblioteker i Facebook

Facebook er omdiskuteret. Men det kan ikke diskuteres at mange internetbrugere er kommet på Facebook. Hvorfor ikke også biblioteker? Er der kommet nogle danske biblioteker? Jeg prøvede at søge, men kunne ikke finde nogen. Der er til gengæld Dublins Hovedbibliotek. Den er lige åbnet og der er kun 62 fans i skrivende stund. Måske var det en ide til overvejelse. Eller er det blot endnu et sted som MySpace osv. som man skal skrive og vedligeholde?

Er Facebook et CIA-register?

Facebook er rigtig kommet i søgelyset for tiden. Nu er der også spiret en konspirationsteori om, at Facebook i virkeligheden er et register skabt af CIA med den hensigt at lokke folk til at afgive personlige oplysninger ganske frivilligt:

"Hvem kender hvem, hvorfra og hvorfor? Tror de på Gud, kender de nogle muslimer, er de politisk aktive, hvilken musik hører de, hvilke bøger læser de, hvor mødes de, hvilke vaner har de?

I terrorbekæmpelsens hellige navn efterspurgte DARPA altså en række informationer, som millioner af mennesker i dag frivilligt registrerer på Facebook – den digitale poesibog.

Umiddelbart har myndighederne ikke adgang til private netværk som f.eks. Facebook, så på den måde er der ingen ko på isen.Det skulle da lige være, hvis man ansatte en forbryder med speciale i it til at lede dette nye officielle overvågningsprogram Total Information Awareness. (TIA)

Og det gjorde man så ...

(...)

Derfor er det lige meget, om CIA går i seng med Facebook eller ej.

Alt, hvad vi siger og gør i cyberspace, sætter evige spor, og de, der vil have fingrene i informationer om os, skal nok få det.

Som Poindexters firmaslogan siger: »It’s all out there«.

Men vi er stadig selv herre over, hvor meget vi fodrer dyret. "

Læs artiklen på Politiken og døm selv, om der er noget om snakken.

Facebook bidrager til social forskning

Forskere har kastet sig over Facebook, hvor man bl.a. kan sammenligne sin smag i musik og film med sine venner:

"We're harvesting information from Facebook. We have all the information on an entire class of students. We are gathering that data and transforming it into a dataset that can be easily used for all kinds of analysis" said Andreas Wimmer, professor of Sociology at UCLA.

Læs mere hos BBC: Researchers plunder social networks.