24.4.08

Netlydbog

En håndfuld danske biblioteker tilbyder nu deres lånere ca. 100 hotte titler som lydbøger, direkte til kvit og frit at høre og/eller downloade fra nettet. En nærmere beskrivelse af Netlydbog kan du læse på Internetsøgning.

23.4.08

Mellop

Træt af at din email flyder over med spam fordi du skulle opgive den til et tvivlsomt websted? Så er Mellop måske sagen. Det er et websted hvor du får en emailadresse i de femten minutter som det ofte højest tager at tilmelde sig. Ved at trykke på en grøn knap kan du så se dine emails. I hvert fald indtil den lukker ned igen.
Bagdelen er at den ikke er så god ved blivende tilmeldinger. Her kan du nemlig ofte få brug for at få genopfrisket dit password ved at få sendt det til din email. Men den eksisterer jo ikke længere. Siden har en dansk tekst også. Ifølge hjemmesiden slettes alle data efter 15 minutter.
Tjenesten er god til hvis du har en mistanke om at en side er dubiøs eller at du bare skal bruge den en enkelt gang. At opgive sin emailadresse kan ofte være starten på et sandt bombardement af uvedkommende emails.
Tak til Martin for tippet!

22.4.08

Top 100 web 2.0-applikationer

Webware har på baggrund af en afstemning kåret de 100 bedste web 2.0-applikationer.

Listen er en oplagt mulighed for at gå på opdagelse og finde nyt guld. Kender du fx ooVoo og Remember The Milk?

21.4.08

Britannica gratis for webloggere?

Ja, det lyder som en drøm. Og det er det måske også. Britannica har annonceret at fx weblogggere kan abonnere gratis på det berømte leksikon. Det har jeg selvfølgelig ikke kunnet stå for. Hvad mange heller ikke har kunnet. Så man bliver advaret om at det kan tage tid. Men du kan jo prøve. De skriver ellers at de fleste ansøgere er blevet godkendt.
Nu venter jeg så i spænding på at få adgang til de 32 binds 65.000 artikler med 44 mio. ord.
Via TechCrunch. Mange biblioteker har gratis fjernadgang, så man kan koble sig på via bibliotekets hjemmeside. For de som ikke har den mulighed, er der altså lys forude.
EDIT 22. april. Træerne vokser så heller ikke ind i himlen. Jeg blev godkendt, og skulle så igennem en registreringsprocedure. Efter mange genvordigheder (bl.a. med bogstavet ø), nåede jeg frem til en Exception Report i et for mig uforståeligt html-sprog. Herefter måtte jeg opgive jeg at lade mig registrere. Men det lykkedes dog senere.

9.4.08

Ytringsfrihed og troværdighed på nettet

Maria Mattus har med "De länkade orden" skrevet en interessant afhandling om ytringsfrihed og troværdighed i relation til Internettet. Bl.a. beskæftiger hun sig med studerendes vurdering af videnskabelig information fundet på nettet, og hun interviewer aktive brugere af Wikipedia for at afdække en af tidens største netfænomeners funktion og dynamik.

Bogindskanning på europæisk

Nogle iagttagere mener at Google Books indskanner omkring 5.000 titler om dagen. Kritikere har travlt med at gøre grin med enkelte morsomme fejl, såsom kaos i siderne, tommelfingre osv. Og for nogle år siden var især franske bogfolk oppe at ringe over at Google Books ville udkonkurrere europæiske sprog med en form for kulturimperialisme. Nuvel. Nu har franskmændene så taget sagen i egen hånd og lanceret Gallica. Et projekt som foreløbig har sat sig det formidable mål at indskanne omkring 60.000 titler! Halløj hvor vi gungrer. Kigger du på forsiden af Gallica, vil du straks se et imponerende emnekatalog der siger spar to til Google Books spartanske og Bibliotek.dk-agtige forside. Så er hermed ikke sagt noget om hvad der sker hvis du klikker (eller prøver at klikke) på de forskellige menuer. Der er vist nok foreløbig op i nærheden af 100 fuldtekstbøger i basen. Nu rykker europæerne....

8.4.08

Brugeranmeldelser mm. i Bibliotek.dk?

Styrelsen for Bibliotek og Medier afholdt den 14. februar 2008 en workshop med emnet Bibliotek.dk og sociale teknologier.

Der er lavet en rapport med diskussioner, beslutninger og oplæg fra workshoppen.

"Styrelsen for Bibliotek og Medier har besluttet at indføre brugeranmeldelser og rating på bibliotek.dk. Brugeranmeldelser og ratings tilknyttes værkniveau i bibliotek.dk med opdeling på overordnede materialetyper (tekst, lyd, levende billeder)......Der er overordnet et krav om hurtig handling og dermed også accept af enkel løsning.

Koordinationsgruppen for netbibliotekerne giver desuden tilskud til et forprojekt om en national løsning i forhold til brugeranmeldelser og ratings, der kan anvendes af alle......."

Udviklingsplanen for Bibliotek.dk
Der satses på at drive udviklingen af Bibliotek.dk i hurtigere takt, fx siges om Udviklingsplanen: "...Modellen er betydeligt mere rammebaseret end den tidligere mere detaljeprægede plan. Der kan løbende stilles forslag til projekter."

Jens Hofman skriver på sin blog, Fremtidens Bibliotek om samme emne:

Oversat til dansk betyder det:
Efter mange diskussioner er styrelsen nu indstillet på at opsamle og anvende brugeranmeldelser og andre brugerskabte data - og det er ikke nødvendigvis DBC der skal drive udviklingen.

Læs nyheden og hent rapporten på Styrelsens hjemmeside

Camp? Hvad er nu det for noget..

En nyskabelse på biblioteksfronten er diverse "Camps" med interessante mennesker om interessante emner

Herning, Århus og Roskilde Biblioteker inviterer til Camp i Århus, d. 24. april kl. 12-20, om Brugerdreven innovation.
"Brugerdrevet innovation - en ny drivkraft for dit bibliotek? Et indblik i hvad brugerdrevet innovation er, og hvordan man kan arbejde med det på bibliotekerne"

Et af punkterne hedder Five-minute-madness - eksempler fra bibliotekerne:

* Mindspot - Hvordan inddrager man unge? Hovedbiblioteket i Århus
* Slip brugerne løs - Hvilke metoder fungerer bedst? Hovedbiblioteket i Århus
* Cultural Probes - en metode til at forstå brugernes behov. DBC
* Usability - Hvordan inddrager man brugerne i udviklingen af bibliotekets hjemmeside? Silkeborg Bibliotek
* Personas - Hvad kan man egentlig bruge det til? Roskilde Bibliotekerne
* Experimentarium for Børn - Hvordan kan børn blive meddesignere? Hovedbiblioteket i Århus

Følg i øvrigt projektet på bloggen: http://drivkraft.wordpress.com/

Tilmelding på: www.aakb.dk/brugerdrevetinnovation

Sidste tilmeldingsfrist: 11. april

Pris: 600 kr.
Maks pladser: 90
Sted: Hovedbiblioteket i Århus, Møllegade 1, 8000 Århus C

4.4.08

Simply Google

Fra Librarian in black:
Et tip til at finde Googles tilbud, som man er tilbøjelig til ikke at få brugt, fordi de er for svære at finde på Googles site. Den er opdelt i Sites, Searches og Blogs fra Googleuniverset.
Simply Google

"This site could prove to be a librarian's good friend."

Styr på onlineresurserne

80 online resources for Book Lovers - er en liste, der giver overblik over det meste af det, der kan findes. I er velkomne til at supplere i en kommentar hvis I har et andet yndlingssite, som ikke er nævnt.
Er der nogen der kender til en oversigt over danske bog og litteratursites på nettet?
Det, der slår mig på denne liste er også den mængde af gratis ebøger man kan hente. Fra nr 6 til nr. 42 på listen er alle henvisninger til samlinger af gratis bøger?
Hvad gør vi for at formidle den type i bibliotekerne? Det er jo ikke skidt alt sammen.
Vi har fx OnLibri.dk med en masse tilbud på bøger om diverse emner. De er beriget med annoncer - men ved første øjekast er fx "Klar til Bryllup" såmænd lige så ok at henvise til, som de hjemmesider der findes......
80 online resources for Book Lovers
OnLibri

14.3.08

Eksperterne er tilbage på nettet

Amatørernes æra er ved at være overstået hævder Newsweek artiklen: "Revenge of the Expert". Fx søgemaskinen http://www.mahalo.com/, hvis resultater er kvalitetsvurderede websider anbefalet af "real people". Mahalo betyder tak på hawaiiansk
Knol er en Wikipedia-like Web site med indhold fra"authoritative" kilder, fx om Insomnia skrevet af en autoritet på området fra Stanford's Insomnia and Behavioral Sleep Medicine center.
BigThink.com, er en "YouTube for ideer" med videointerviews af eksperter

"The wisdom of the crowds has peaked," says Calacanis( grundlægger af Mahalo). "Web 3.0 is taking what we've built in Web 2.0—the wisdom of the crowds—and putting an editorial layer on it of truly talented, compensated people to make the product more trusted and refined."
Andre er selvfølgelig uenige, og mener at der altid vil være en naturlig skepsis mod eksperter.
Læs i Newsweek

Endnu en ebogslæser - med potentiale


Readius er en læser, der prøver løse problemet med læsning på en for lille skærm - den kan foldes ud! Polymer Vision(The rollable display company!) er firmaet, der udvikler læseren. Men det er ikke kun en læser, den har også de features som man forventer af sin mobiltelefon: Læse feeds, email, ringe!..
Polymer Vision er en del af Philips.
Se evt også videoen Nokia Morph - tankevækkende!


3.3.08

Trendy at gå på biblioteket

Urban og Politiken hylder biblioteket som fremtidens mødested. Det er stedet, hvor man søger ro og fordybelse, bliver klog og sender signaler om, at man er ressourcebevidst.

26.2.08

Bogbidder 2.0

Københavns Biblioteker har gennem et stykke tid tilbudt bogbidder på mail, hvor man får tilsendt 1. kapitel af en bog delt op i 5 overskuelige afsnit.

DailyLit er gået skridtet videre og tilbyder hele bøger efter nogenlunde samme koncept. Nogle bøger koster penge, men du kan også finde rigtig mange gratis klassikere fx Shakespeare og Austen - naturligvis på engelsk.

Det er nok urealistisk at forvente, at nogen vil læse en hel bog på den måde. Guardian har regnet ud, at det vil tage 2 år at læse "War and Peace", hvis man læser en bid dagligt. Er man en læsehest, kan man heldigvis også få den næste bid tilsendt lige så snart man har læst den bid, der ligger i indbakken.

IT - og nye samfundsklasser

Politiken skriver om en undersøgelse af danskernes IT-kompetencer:
"En ny opdeling af danskerne i forskellige klasser er ved at opstå i kølvandet af internetudviklingen . På den ene side har vi en kreativ klasse af højtuddannede storforbrugere af internettets mange nye muligheder og på den anden side en gruppe, der nærmest er digitale analfabeter"
Bibliotekernes tilbud om at opgradere borgerne digitalt falder på et tørt sted. Der er ikke fokus på problemet med at samle op på de digitalt svage andre steder.
Læs selv i Pol.
Om samme emne : Selvom Danmark for nylig blev kåret til verdens førende IT-nation, har flere end hver tredje dansker store problemer med at bruge computeren og være netborger. Hvis danskerne blev bedre til computerne, kunne samfundet spare 79 milliarder kroner, vurderer Teknologisk Institut.

19.2.08

Digitale bøger

Google Books, Amazon og andre bogindskanningsinitiativer har rejst spørgsmålet om digitale versioner af trykte bøger får salget af disse til at stige eller falde. Der er intet klart svar på dette endnu. Og svaret vil sandsynligvis også afhænge af hvad type bog det er. Dvs. om der er tale om skøn- eller faglitteratur, hvor gammel bogen er, hvor kendt forfatteren, hvor stort forlaget er og hvor let det er at bruge den digitale verson.
Under alle omstændigheder har forlaget HarperCollins nu gjort et forsøg med at lade en håndfuld elektroniske udgaver være frit tilgængelige. Samtidig kan du også ved at oprette en konto få udvidet adgang til flere.
Men uden at lade dig registrere kan du kigge med på tre bøger, bl.a. Paolo Coelho's The Witch of Portobello. Skulle det være appetitvækker nok til flere, kan du lade dig registrere. Hele projektet omfatter udover de fuldstændige onlineudgaver en række bøger i “Sneak Peek”. Her er det muligt at se 20% af mange af forlagets nye titler.
Paulo Coelho udtaler sin tilfredshed med ordningen. En anden af forfatterne, Neil Gaiman er begyndt at blogge om det (www.neilgaiman.com) og opfordrer læserne til at stemme om hvilken af hans bøger de vil have lagt online. At det har stor interesse fremgår af, at ifølge ham selv har over 26.000 allerede stemt!
link
Harper Collins.
ALA Tech Source.

13.2.08

Der er stadig håb for bogen

Selv om computere og Internet er hverdagskost for mange, foretrækker mange stadig at læse bøger frem for lange tekster på en skærm. En af dem er Therese, der bl.a. lægger vægt på bøgernes kvalitet i forhold til blog-indlæg - og så er der jo også det med nostalgien:


Jeg kan nemlig rigtig godt lide bøger - jeg kan godt li' at have en bogreol med opslagsværker og romaner og jeg kan godt li' at tage en bog med i seng og lade den ryge ud af hånden, når jeg falder i søvn.
Jeg har det for øvrigt på samme måde...

12.2.08

Sikker Internet dag

I dag er Sikker Internet dag og i den forbindelse har Medierådet bl.a. startet en viral oplysningskampagne målrettet unge, der bruger MySpace, FaceBook og lignende tjenester. Den går ud på at finde ud af så meget som muligt om fjolset Hjarnees ud fra motto'et "Du er hvad du uploader på nettet!" Super idé.

11.2.08

Hjemmesideovervejelser..

Silkeborg har arbejdet med ny hjemmeside, bl. a med ønsker om større integration mellem Opac og hjemmeside. Og det har de sikkert gjort rigtig godt og grundigt. Du kan læse om arbejdet i en rapport fra Silkeborg. Man har også arbejdet med brugergrænsefladen Summa, et udviklingsarbejde, der er sket sideløbende med Statsbiblioteket, der har taget Summa i brug.
Gratis for biblioteker - ellers kr. 300,-

Titel, forord og indholdsfortegnelse kan ses som en PDF-fil på adressen
http://www.silkeborg-bibliotek.dk/webredaktion/docs/Strategi-og-procesforloeb-side1-4.pdf

Henv. til
Per Hofman Hansen - Webredaktør og bibliotekar : hofman@silkeborg.bib.dk
Tlf 87 22 19 85

8.2.08

Hvad skal barnet hedde?

I den raserende debat synes navnet "Bibliotek" at være et argument i sig selv for bogromantikerne, der hævder, at det kun er bøger der har legitim adgang til at være på bibliotekerne.

Camilla Sejerøe har gravet et andet navneeksempel frem på bloggen Op og Hop:

Et eksempel: gymnasiet. I det gamle Grækenland er gymnasion det sted, hvor den mandlige ungdom modtog legemlig og åndelig uddannelse, men hvor dog det legemlige aspekt stod i forgrunden. De unge mænd trænede nøgne, hvad der forklarer oprindelsen til gymnasium, nemlig af gymnázesthai (= “at træne nøgen”). (Kilde: Wikipedia, samt “Ordbog over det danske sprog”, København 1925).

Så det argument vist slået af banen!!

Vi kan heller ikke hedde bibliotekarer mere , for det er jo ikke det vi er? Eller?
Jeg synes bedre om at fylde mere indhold ind i betegnelserne, så folk ikke tænker "bøger" når de læser/hører om biblioteker/bibliotekarer.
De skal også gerne tænke : "information,(e)bøger, musik, film, formidling, internettet" osv
Så hvordan ændrer vi det - for alvor?