21.4.08

Britannica gratis for webloggere?

Ja, det lyder som en drøm. Og det er det måske også. Britannica har annonceret at fx weblogggere kan abonnere gratis på det berømte leksikon. Det har jeg selvfølgelig ikke kunnet stå for. Hvad mange heller ikke har kunnet. Så man bliver advaret om at det kan tage tid. Men du kan jo prøve. De skriver ellers at de fleste ansøgere er blevet godkendt.
Nu venter jeg så i spænding på at få adgang til de 32 binds 65.000 artikler med 44 mio. ord.
Via TechCrunch. Mange biblioteker har gratis fjernadgang, så man kan koble sig på via bibliotekets hjemmeside. For de som ikke har den mulighed, er der altså lys forude.
EDIT 22. april. Træerne vokser så heller ikke ind i himlen. Jeg blev godkendt, og skulle så igennem en registreringsprocedure. Efter mange genvordigheder (bl.a. med bogstavet ø), nåede jeg frem til en Exception Report i et for mig uforståeligt html-sprog. Herefter måtte jeg opgive jeg at lade mig registrere. Men det lykkedes dog senere.

Ingen kommentarer: