11.2.06

Danske sider hacket pga. protester
BBC beretter om at op imod 1.000 danske hjemmesider er blevet hacket pga. protester mod Muhammed-tegningerne.

Kampagneavis på gaden og nettet.
I forbindelse med Danmarks Biblioteksforenings e-bibliotekskampagne udkom den første af to kampagneaviser den 7.2. som et annoncetillæg til Jyllandsposten.
Ved læsning af avisen må man spørge sig selv, hvem søren den henvender sig til. Jeg synes, at i hvert fald nogle af artiklerne bærer præg af at være skrevet af og for fagets udøvere, ikke for vores brugere. Alenlange afsnit med f.eks. tekster som denne: "Derfor ser Dansk BiblioteksCenter et rationale i at udvikle systemmoduler, der kan kobles til DanBib og andre leverandørers bibliotekssystemer".
Hvem andre end os selv synes det er interessant? Og var det ikke en ide med noget journalistisk bearbejdning?

Kampagneavis nr. 1

10.2.06

Muhammed-tegninger - baggrundsmateriale.
Tidsskriftcenteret har udarbejdet en rigtig god og omfattende emneliste om hele forløbet. Der er henvisninger til centrale udtalelser fra nøglepersoner og henvisninger til artikler både på engelsk og dansk. Når I tjekker emnelisten ud, så se jer lidt omkring på Tidsskriftcentrets hjemmeside. Det er klare holdninger bag formidlingen af information
Emnelisten
Tidsskriftcentret

Bibliotekar ansat hos Ask
En af pionererne inden for weblogverdenen (Freepint, Search Engine Watch, Resourceshelf m. fl.), bibliotekaren Gary Price, er blevet ansat som director of online information resources hos en af de fem største søgemaskiner, Ask. Til lykke! Som erstatning har Search Engine Watch fået udgiveren af Search engine Roundtable, Barry Schwartz.
Læs mere i Ask's weblog.

8.2.06

EnterX i beta-test.
Alle er velkomne til at forsøge sig med det nye online læringsspil for børn på mellemtrinnet. Bl.a. Dotbot og Skolebiblioteksforeningen er blandt opdragsgiverne - styrelsen har støttet økonomisk.
Spillets plot er at lære sin søgemus at blive bedre til det der med at søge information på internettet. Der er - indtil videre - tre niveauer i opgaverne: vælg det bedste søgeord, brug OR (men sådan er det selvfølgelig ikke formuleret), brug anførselstegn.
Det lykkedes mig at tjene nok penge til at købe tøj til min figur! Der er også en multiplayer funktion (ikke testet).
Jeg kan rigtigt godt lide det grafiske udtryk - let, luftigt og søde/sjove figurer, som givet vil appellere til målgruppen, de 9-12 årige.
Husk nu, at det er en beta-version, så forvent ikke at alt fungerer!

EnterX
EnterX blog

Kast lys over kulturværdierne!
LIGHT – Bring to light the Values of Cultural Heritage et et EU-projekt, som Roskilde Bibliotek deltager i.
I Roskilde etableres en kulturportal Roskilde Light, som vil lette adgangen til links til kulturarven i den nye Roskilde kommune. Der er indgået et samarbejde med Roskilde Domkirke om at visualisere enkelte kongebegravelser, med Roskilde Lokalhistoriske Arkiv om at digitalisere nogle lokalhistorisk vigtige dokumenter med kommentarer og med Sjællands Stiftsbibliotek om at præsentere Peder Sørensen Samlingen digitalt. Der samarbejdes med Roskilde Museum.
I Europa samarbejdes der med folkebiblioteker i Ungarn, Italien, Portugal og Grækenland Portalen findes på www.roskildelight.dk
Projektets hjemmeside findes på www.light-culture.net

7.2.06

Hug til KKB fra fhv. kulturborgmester.
Debatten om email/sms advarsel før lånetid raser stadig i København. Tom Ahlberg var i en årrække (en rigtig god) kulturborgmester i København og er nu ansvarshavende redaktør for kulturtidsskriftet Søndag Aften. Han skriver i februar udgaven bl.a.:

"Københavns holdning til email-varsler ville svare til, at politiet modsatte sig opsætning af flere skilte med hastighedsbegrænsning - i rædsel for at Staten ville miste indtægter fra fartbøder. Politiet har heldigvis en højere etisk standard end de københavnske biblioteker."

En bruger kommenterer:
"Det svarer lidt til at vedtage, at hvis der juleaften ikke er taxaer nok i København til at alle ældre mennesker kan komme hen til familien juleaften, - så må man opstille et generelt forbud mod at ældre kører i taxa juleaften."

Søndag Aften: Dummebøder til biblioteker
Brugernes kommentarer

Protester mod Muhammed tegningerne i den digitale verden.
Ingeniøren skriver om en markant stigning i antallet af 'defacement' angreb i løbet af weekenden. Et defacement angreb består i at erstatte forsiden med sin egen, hvor der f.eks. kan stå 'fuck, fuck, fuck', 'hacked by Turkishhacker', 'fuck all denmark', 'no dinamarka' eller andre lignende hårdtslående argumenter.
Der har også været en stribe 'denial of service' attacks, hvor en klynge klonede computere alle forsøger samtidig at få adgang til f.eks. en avishjemmeside, og derved får webserveren til at bryde ned.

Artikel i Ingeniøren

Liste over hackede hjemmesider (en del er allerede blevet 'repareret')

4.2.06

IM bibliotek-lånere
Flere og flere biblioteker i USA bruger IM, altså Instant Messengers, til at kommunikere med deres lånere. Her er en temmelig lang liste over dem, med angivelse af hvilken model de bruger. Vi mangler vist stadig et dansk bibliotek, som giver sig i kast med det.

3.2.06

Mød brugerne der hvor de er...
Det prøver tre af bibliotekernes netbiblioteker på messen Uddannelse uden grænser i Forum. SkrivOpgave har før - med succes - været på IT-messe for udannelsesfolk. For at møde vores direkte målgruppe, som er opgaveskrivere mellem 14 og 18 år, besluttede vi at tage på uddannelsesmesse. Vi overtalte Biblioteksvagten og Bibliotekernes Netguide til at være med både i Herning og i København. As we speak(fredag d. 4. kl 14.30).. er standen i fuld gang med at fortælle elever, lærere, forældre og andre om de fantastiske muligheder bibliotekerne tilbyder på nettet. Og de er alle interesserede og relativt imponerede - for de kender ikke mulighederne!. Vi har allerede talt om, at vi til næste år vil forsøge at lave en endnu bredere stand, hvor vi fx også har Biblioteksskolen med. Uddannelse uden grænser slutter lørdag d. 4. kl. 16. I kommer til at høre mere om vores erfaringer.....
www.skrivopgave.dk
www.biblioteksvagten.dk
www.bng.dk
Uddannelse uden grænser

LitteraturQuiz
Har I set at Litteratursiden er begyndt at quizze? Første emne er "Døden i litteraturen". Præmien er selvfølgelig?! bøger. Man skal logge sig ind for at være med.
Tjek selv:
Litteratursiden - quiz

2.2.06

Find en sang.
Songtapper stiller en tjeneste til rådighed, som måske kan være nyttig i musikafdelingerne, når folk nynner et eller andet og spørger, hvad det er for en sang.
På Songtapper 'tapper' du rytmen på mellemrumstasten, venter en rum tid og får så nogle forslag til, hvilken sang det kan dreje sig om.
Jeg har prøvet både på nogle engelske og danske sange - ikke overraskende virker det rigtigt godt med engelske sange og ikke helt så godt med danske. Programmet kan dog lære det, hvis man tilføjer hvilken sang, man 'tappede'.
Via DRs Harddisken

Songtapper.com

Værsgo: hent 9 Mozart symfonier fra DR.
Symfonierne kan hentes fra DRs temaside om Mozart (i to kvaliteter) eller du kan abonnere på et podcast. Symfonierne er tilgængelige for download frem til den 27. feb.
An offer you can't refuse! Flot initiativ fra DR.
Via Musikbibliotek.dk

DR: Få en symfoni

1.2.06

Ny beta version af Internet Explorer.
Microsoft har i dag frigivet IE 7 beta 2, der som vigtigste nyhed indeholder fanebladsbrowsing (som i Firefox'en). Dvs at man ikke længere ender med de overskuelige stakke af browservinduer i proceslinjen.
IE 7 er blevet piffet op rent grafisk, og indeholder (som i Firefox'en) også en google-søgeboks, mulighed for at tilføje rss-feeds til læsning i browseren. En hurtigt afprøvning ser ikke ud til at give flere muligheder end Firefox'en, men mange hjemmesider vises pænere i IE end i Firefox (skyldes i de fleste tilfælde ikke firefox, men hjemmesideproducenten).
Microsoft forventer at den færdige version kommer ud sidst på året.

Præsentation af IE 7
Hent IE 7 beta 2 (hvis du må for din systemadministrator)

31.1.06

Canadiske biblioteker digitaliserer
Alouette Canada er navnet på et projekt som skal digitalisere 3-4 millioner af Canadas universitetsbiblioteker. Og de skal være tilgængelige allerede fra næste år. Gratis. Årsagen er først og fremmest forbedrede skanningsteknikker. Prisen er side er faldet til under 1/10.
CBC Canada.

29.1.06

Registrering af brugere af bibliotekernes computere.
Politiet må ofte opgive efterforskning af sager om download af børneporno, hacking eller terrorisme, fordi det er foregået fra en offenlig computer, f.eks. på et bibliotek. Politiet ønsker derfor en registrering.
Rolf Hapel, ÅKB, har denne fornuftige kommentar:

...man kan risikere at nærme sig et overvågningssamfund til skade for den enkelte uskyldige borger. »Jeg er ikke sikker på at det er det vi vil ønske os«.
Datatilsynets direktør Janni Christoffersen gør opmærksom på, at en evt. registrering vil kræve en lovændring.

ComeOn: Biblioteks-registrering får lunken modtagelse

27.1.06

Encyklopædien går på nettet.
Endelig, endelig! Augustinus-fonden har givet 8 millioner til formålet, så nu har Gyldendal engageret 10-12 fagredaktører og 300 forfattere til at opdatere netudgaven og forventer at online udgaven går i luften i efteråret.
Lars Boesgaard, leder af Gyldendals fagbogsredaktion:

"...vores hovedaftagere bliver skoler og andre institutioner. Og for dem bliver prisen utrolig billig."
Vi glæder os - og håber på, at der også til en let forhøjet pris bliver mulighed for at give vores brugere adgang hjemmefra.

Politiken: Encyklopædien går på nettet.

Tags i Bib-log??
Vi overvejer om, det er en god ide at have tags i Bib-log - det vil sige, at vi, der skriver, tilføjer nogle tags (helt ukontrollerede emneord), så læserne efterfølgende kan genfinde en post eller læse flere poster om et særligt interessant emne.
Esbens e-klumme kan I se et eksempel på brug af tags.
Så drop en kommentar eller en mail, pleeease! Vi er nemlig ikke indstillet på at lave en masse unødvendigt arbejde.

26.1.06

Biblioteks PR...
Det kan ikke siges for tit - bibliotekernes største problem er at vi ikke fortæller hvad vi kan og hvad vi tilbyder.
Den løbende kampagne fra DB og DBC kan måske hjælpe os lidt på vej - men der er ærlig talt mange og lange ord i budskaberne, som vi forventer vil blive læst og opfattet. Og har personerne i annoncerne appél til de brugere/ikke brugere vi gerne vil overraske?
Prøv at se hvordan et bibliotek: Oxford Brookes University Library i England - har grebet en "opmærksomhedskampagne" an. Deres udgangspunkt er at være brugerorienterede - ikke produktorienterede. Et slogan : “come for an hour and improve your grades!” eller biblioteksurl'en trykt på beer mats (dansk ord??): – satisfy your thirst for knowledge with the library. Eller de delte æbler ud med klistermærker med bibliotekets url....etc.
Hvad mener I? Har I lavet "anderledes" PR på jeres bibliotek?
www.e-bibliotek.nu
Oxford Brokes University Libr. omtale

25.1.06

Motiverende webdesign.
I morgen torsdag udkommer en vigtig bog for webmastere og andre interesserede - Jens Hofman Hansens "Motiverende design".
Det klassiske biblioteks-eksempel på motiverende design: Relevante anbefalinger popper op, når brugeren netop har afsluttet en reservering. Brugeren er motiveret for at lade sig inspirere netop i det øjeblik, hvor hun har afsluttet sit oprindelige ærinde.
På engelsk taler man om persuasive design og seducive moments.

Læs mere på e-klumme

Ny dansk weblog om bibliotek 2.0
Thor fra Københavns Kommunes Biblioteker har startet en weblog om fænomenet bibliotek 2.0. Det bliver spændende at se om det kan få lidt gang i diskussionen. Er det kun et forbigående fantasifoster og modefænomen, eller er det noget som vil rulle bibliotekstanken videre ind i det 21. århundrede?
Bibliotek 2.0

24.1.06

Yahoo opgiver at konkurrere med Google
Ifølge SeattlePi har Yahoo opgivet at vinde over Google, og er i stedet tilfredse hvis de blot kan beholde deres markedsandel. Danny Sullivan fra Search Engine Watch undrer sig over at Yahoo ikke har det som deres primære mål, uanset om det er realistisk eller ej. Det ser dog ud som om at Yahoo satser stærkt på det såkaldte ”sociale web”, altså der hvor søgning ikke spiller så stor en rolle. Et godt eksempel er forskellen på Yahoo Answers og Google Answers.
Artikel i SeattlePi.
Opdatering onsdag. Det ville Yahoo åbenbart ikke have siddende på sig. Allerede dagen efter offentliggjorde Yahoo Weblog noget der nærmest ligner et dementi.
Indslag i Yahoo Weblog.

23.1.06

50 biblioteker i England truet med lukning
Det drejer sig om mindre biblioteker i seks forskellige kommuner. Af en eller anden grund er der ingen der holder øje med det eksakte antal biblioteker, ifølge artiklen. Så tallet er skønnet.
Artikel.

22.1.06

KKB i lånernes og mediernes fokus.
Det ligner efterhånden et folkekrav til KKB: send en reminder pr. mail eller sms, inden lånetidens udløb.
Vores argumentation for ikke at sende en reminder er først og fremmest økonomisk: de 12 mill. kroner, vi årligt får ind i bødeindtægter er uundværlige for at opretholde den nuværende service. Manglende bødeindtægter kan betyde nedlæggelse af lokalbiblioteker. Et andet argument mod reminderen er et ønske om at sidestille dem, der modtager brevkort med e-mail/sms kunderne.
Men, men, men - lånerne er meget velargumenterede i deres indlæg, som vælter ind til ris/ros brevkassen.

KKB: Besked før lånetiden udløber?
Lånerkommentarer (også enkelte indlæg om andre emner)
Politiken (interview med bibliotekschef, Jens Ingemann Larsen): I det teoretiske eksempel, at man afskaffede bøderne, ville vi stå med et finansieringsproblem. Er kun tilgængelig via Infomedia.

20.1.06

Googles nyhedsbrev for bibliotekarer
Nr. 2 er nu kommet. Det indeholder bl.a. en artikel af Karen Schneider fra Librarians Index to the Internet. Hun skriver om hvordan bibliotekarer finder internetsider, som man kan stole på.
Karen Schneiders artikel

19.1.06

Biblioteksbøger i makaber indbinding!
Flere amerikanske biblioteker ejer bøger, der er indbundet i menneskehud, skriver Politiken. Gys.
Gad vide, om vi også har dyrket den slags i Danmark - læg en kommentar, hvis dit bibliotek ejer en bog i menneskehud.
En mail til os på bib-log foreslår at dette er det ultimative memento til uefterrettelige lånere!

Politiken: Biblioteksbøger er indbundet i menneskehud

Udviklingspuljen - hvem fik støtte?
Det kræver mange klik og tålmodighed at få et overblik over status for alle de mange projekter, der blev sendt til udviklingspuljen i november sidste år.
Jeg synes, det mest bemærkelsesværdigt er, at der kun er sendt tre ansøgninger til indsatsområdet 'Etablering af adgang til digitalt indhold'.
Men som sædvanligt dejligt at se, at både store og små biblioteker har mod på udvikling.

BS: Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker

18.1.06

Web 2.0: "det social internet"
I gamle dage tog det måneder for græsrodsnyheder at blive produceret og distribueret i få hundrede eksemplarer. I nutidens ”Web 2.0” er man nærmest tilstede medens begivenhederne foregår. Eksempel: Forfatteren John Batelle holder et timelangt foredrag om sin bog ”The Search” (om Google) i New York. Det bliver videofilmet, lagt i Google Video, reklameret i Google Video Blog (bl.a. forsynet med rss-feed) og alt sammen foregår stort set uden omkostninger og med en teknik der er ganske enkel! Det kan gøres i dag, og det kan gøres af Gud og hvermand.
John Batelles bogforedrag.

14.1.06

Skræddersyet bibliotek i Hatting.
Horsens, Gedved og Brædstrup er i gang med et forsøg med udbringning af bøger hver 4. uge til udvalgte små lokalsamfund. Der er modtaget tilmelding fra 28 husstande med ialt 78 personer i Hatting.
Nu kender jeg ikke Hattings indbyggertal, men det lyder som om interessen er stor. Interessant.

Weblog'en Skræddersyet Bibliotek
Horsens Bibliotek: Projekter og forsøg

13.1.06

Downlaan afrapportering.
Stærkt forsinket er afrapportering for downlaan (2004, men projektperioden blev forlænget til sommeren 2005) endelig blevet afleveret til Biblioteksstyrelsen.
Rapporten er tilgængelig i pdf fra downlaans projektside.

Siden rapporten blev skrevet eftersommeren 2005, er der heldigvis sket en positiv udvikling i forlagenes interesse for digital publisering. I skrivende stund er der 700 titler i downlaan og yderligere 300 i produktion. Vi forventer derfor at nå målet på min. 1500 titler ved udløb af den nuværende projektperiode 1.1.2007.
Downlaan

Bibliotek 2.0 i praksis.
Det australske nationalbibliotek har på ægte demokratisk vis gjort det muligt for helt almindelige fotograferende australiere på en nem måde at bidrage med billeder til samlingen PictureAustralia.
PictureAustralia består af mere end en million historiske billeder fra forskellige institutioner, men suppleres nu med nutidige billeder, som enhver kan uploade til Flickr med tagget Australia Day, hvorefter PictureAustralia høster billederne fra Flickr og lader dem indgå.

PictureAustralia

Google en trussel mod slumrende biblioteker
Google er nemmere, hurtigere og såmænd også lige så pålidelig som bibliotekernes databaser og systemer. Det er konklusionen af en universitetsrapport som har sammenlignet videnskabelige søgnigner på de to måder.
Læs mere på Internetsøgning.

Alt om Library 2.0/Bibliotek 2.0
10. januar skrev Biblog om et kort resume om Library 2.0. Hvis du hører til de som ikke kan få nok, har "Cites & Insights" samlet hele 32 sider med mange af de indlæg som har været om fænomenet. I USA.
Cites & Insights, 2, 2006 specialnummer om Library 2.0.

Hvis bjerget ikke kommer til Muhammed...
Hvis brugerne ikke besøger bibliotekets hjemmeside, må biblioteket komme til de hjemmesider, som brugerne færdes på. Det synes at være filosofien bag Thomas Ford Memorial Library's hjemmeside på MySpace. Det er blevet til en ganske flot præsentation af biblioteket. I Danmark har vi ikke noget lignende MySpace, men ideen er hermed givet videre! Hverken tidskrævende eller særligt svært at lave. Næsten som at lægge reklamer i folks postkasser.
Tomas Ford Memorial Library på MySpace.
Tilføjelse torsdag 19. januar: Jo, der er noget tilsvarende i Danmark, siger Esben Fjord (E-klumme). Jeg undskylder med røde kinder og viderebringer straks et link til Arto.

12.1.06

Sådan kan en OPAC også se ud.
NSCU Libraries præsenterer stolt deres nye OPAC, som ser ganske charmerende ud og søgemaskine-agtig ud!
Søgeresultater er sorteret efter relevans, der er stavehjælp, man kan forfine søgningen og man kan browse i emner.
Prøv et par søgninger og hold misundelsen i ave.

NSCU Libraries OPAC

Bibliotekarer stresset af ensformigt arbejde?
Dette overraskende resultat stammer fra en engelsk undersøgelse, offentliggjort i Times Online. Det fremgår at stressfølelsen kommer af at gå mellem bogreoler dag ud og dag ind, uden udfordringer i jobbet og få afvekslinger. Dette i sammenligning med politifolk, brandfolk og lærere. På sin vis en opmuntrende undersøgelse: så er det da bare med at gå i gang med udfordringerne fra internettet, Google osv, og få gang i"bibliotek 2.0".
Artikel i Times Online

Flere Google-produkter i dansk version
Der er åbenbart kommet gang i Googles oversættelser: Såvel Google Sitemap-grupper som Google Scholar findes nu med danske brugergrænseflader.
Google Sitemap på dansk.
Google Scholar på dansk.

11.1.06

Visualisering af hvem der søger hvornår på internettet
Google Labs (Googles "legeplads") har lavet en visualisering af jorden og hvornår der søges på internettet. Lidt tankevækkende: Mellemeuropa, Japan og USA lyser klart op (om end på forskellige tidspunkter af døgnet). Afrika, Latinamerika og store dele af Asien (bort set fra de store kystbyer i Kina) henligger stort set i mørke døgnet rundt. Tankevækkende fordi det fortæller om hvor lidt udbredt internettet egentligt er.
Google Labs animerede billede.

10.1.06

Øresundsoverblik.
Fra 25. januar bliver det nemmere at finde information om Øresundsregionen: aktører, pjecer, andre netudgivelser.
Aktørerne uploader selv deres pjecer og websider, og Øresundsoverblik stiller søgning til rådighed.
Bag Øresundsoverblik står region Skåne, Hovedstadens Udviklingsråd, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Øresunddirekt. Projektet er støttet af EUs Interreg IIIA.

Øresundsoverblik (test-version - men søgning virker meget færdig)

Nok af bibliotek 2.0?
Det vrimler med nye ord: Web 2.0, Bibliotek 2.0, pod- og vidcasting, "Wisdom of the crowd"... Er det bare et forbigående modefænomen, endnu et fremstød for håbefulde edb-programmører, eller er det en fascinerende fremtidsvision som allerede er ved at være virkelighed? Der mangler ikke artikler om emnerne. John Blyberg har skrevet en artikel som ridser nogle holdninger op. (PS: han er for). Den kan måske spare en og anden for at sortere i de talrige artikler.
John Blybergs artikel.

Google og Yahoo deler søgninger i USA
Mens Google fører i Europa, deler den stadig førstepladsen med Yahoo i USA. Af de over 5 mia. søgninger i november 2005 i USA, havde Google og Yahoo hver ca en tredjedel, mens MSN (Microsoft ) og andre søgemaskiner måtte dele smulerne.
Artikel i Computerworld.

9.1.06

Bibliotekarer på dødsliste!
Institut for Fremtidsforskning mener, at pølsevogne, bibliotekarer, postbude, kontanter og meget andet vil være forsvundet om 10 - 15 år.
Ubehagelig liste at optræde på!

DR: Pølsevognen er døden nær

Nytårsstatus for Bibliotekernes Netmusik.
Helle Brink fra Statsbiblioteket opsummerer netmusikken i 2005 (i anledning af projektets halvvejsstatus) og giver et overblik over, hvad der er på planen for 2006.
"Efterspørgslen hos slutbrugerne har ikke helt opfyldt forventningerne" står der, men vi kan da trøste med, at netmusikken er en stor succes i København. KKB har opbrugt kvoten af forudbetalte downloads, desværre som det eneste bibliotek i landet. Desuden er de digitale noder så stor en succes hos det københavnske publikum, at der er afsat yderligere 100.000 kr. til noderne.
I 2006 vil mængden af tracks vokse eksplosivt, og der vil blive sat fokus på portabilitet (afspilning på f.eks. mp3-afspillere).

Statsbiblioteket: Bibliotekernes Netmusik – et blik fremad

Lydbøger i MP3 format.
Det Kongelige Danske Forlag (=Gyldendal) går i gang med at udgive lydbøger på MP3:

I år udgives ca. 40-50 børne- og voksentitler. Det er intentionen, at Gyldendal skal være til stede på alle relevante medieplatforme. Derfor arbejdes der også på mp3-løsninger, så man fremover vil kunne downloade bøger direkte til computer, mobiltelefon eller mp3-spiller.
(Gyldendals hjemmeside)
Med Gyldendal i spidsen vil flere lydforlag uden tvivl komme til (Klim er så småt i gang, Audioteket overvejer)

DR: Lydbøger klar til mp3-afspilleren

Træk en bog..
For længe siden skrev vi om Lidingö's Bokomat. Den er nu i drift.
Stockholms Stadsbibliotek planlægger et forsøg med bogautomater i Tunnelbanen.
I Madrid findes filialer: "Bibliometro" på metrostationerne, hvor du kan blive meldt ind som låner og udlåne/aflevere bøgerne.
Bibliometro ( på tysk - der var valg mellem et spansk eller et tysk indslag om Bibliometro)
Lidingö Bokomat
Svenska Dagbladet om Bokomatforsøget ( tjek også lige kommentarerne til indslaget)

7.1.06

BBC om nyhedsudvikling
BBC forudsiger at 2006 vil byde på adskillige store ændringer i nyhedsformidlingen. Allerede ved tsunami-katastrofen i 2004 viste de nye former for nyhedsformidling deres styrke. Det samme gjaldt 7. juli ved bomberne i Londons undergrundsbane og tornadoerne i USA:
Fotoer og videoer taget af øjenvidner med mobiltelefon strømmede ind til BBC i de efterfølgende dage, fra endnu før nyhedsmedierne kunne nå at komme til ulykkesstederne. Podcasting eksploderer, godt sekunderet af iTunes! og af hurtige bredbåndsforbindelser, som er en forudsætning for at kunne få disse tunge filer ned til sin computer.
Vlog er et nyt redskab, altså video-weblog. Suppleret med rss-teknologien er det let, hurtigt og præcist. Bedre end bibliotekerne leverer de rette information til rette bruger til rette tid. Med mulighed for mere indflydelse, demokrati og ytringsmuligheder. Ikke bare på et lokalt plan.
Artikel i BBC.

Google intimideret?
Googleblogoscoped antyder at Xooglers muligvis har fået skriveforbud af Google. Xooglers er en weblog skrevet af en tidligere ansat på Google (kaldet Googleplex). Men tilsyneladende har der ikke været mange indslag på det seneste, ikke kun på grund af jul og nytår.
Posterne er nærmest bogkapitel-agtige og absolute kun for folk som har tålmodighed til at fiske de få sensationalle elementer ud af indslagene. Der har dog været et par kontroversielle indslag om Googles intranet og om det databasesystem som blev anvendt til reklameprogrammet MySOL.
Link
Google Blogoscoped.

6.1.06

Det tredie sted? - ny betydning..
Der Spiegel rapporterer om IKEA, der synes at have antaget en ny rolle som suppekøkken for de fattige, børnepasningsmulighed for de travle og leverandør af gratis babymad og bleer til kunderne. Tilsyneladende efterlader forældre deres børn i IKEAs legerum, hvor der er opsyn, mens de tager til frisøren eller ud at handle i andre butikker. Måltiderne er billige og pensionister og andre uden de store midler er storkunder. I puslerummene er der gratis bleer og der er tilbud om gratis babymad. Vældig populært. Der er masser af kommentarer på diverse blogs om historien. En ønsker et pasningsrum for voksne af hankøn hvor der kan spilles playstation. Det ville fx gøre hans liv meget lettere!
The Swedish Feeding Trough
Technorati - blogs discussing this story

5.1.06

Bøfas kulturpris 2005 ...
... går til Kirsten Steen Nielsen fra Dotbot! Kirsten har været projektleder på Dotbot siden starten i 1999. Dejligt, at prisen går til en af de store nationale netbaserede tjenester.
Tillykke til Kirsten, tillykke til Dotbot.

Dotbot
Bøfa

KKB meldt til politiet!
Anledningen er Lone Backe’s bog ”Liderlige Lolita : om børnepornografi og -prostitution”, som findes i et enkelt præsens-eksemplar i hovedbiblioteket magasin (dog lige nu udlånt til Biblioteksstyrelsen, som er blevet bedt om en kommentar til politi-anmeldelsen).
KKBs ledelse har besluttet at bogen ikke stilles til rådighed for publikum, mens det afklares om indholdet er ulovligt i forhold til straffelovens § 235.

KKB: Politianmeldelse mod Københavns Kommunes Biblioteker
JyllandsPosten: Børneporno på biblioteket

Resuméer af de store klassikere på sms.
Uddannelsesinstitutionerne bør lære at kommunikere med de unge via sms.
Lad os tage et eksempel: Hamlets berømte bemærkning 'To be or not to be, that is the question'. Som sms skrives citatet: 2B? NT2B? =???
Eller her er et resume af Pride and Prejudice:

5SistrsWntngHsbnds.NwMenInTwn-Bingly&Darcy Fit&Loadd. BigSisJaneFals4B,2ndSisLizH8sDCozHesProud.SlimySoljrWikamSysDHsShadyPast. TrnsOutHesActulyARlyNysGuy&RlyFancysLiz.SheDecydsSheLyksHim.Evry1GtsMaryd.

Oversættelse: Five sisters wanting husbands. There are two new men in town - Bingley and Darcy. They are handsome and wealthy. Big sister Jane falls for Bingley but second sister Elizabeth hates Darcy because of his proud. Slimy soldier Wickham says that Darcy has a shady past. It turns out that he's actually a really nice guy and really fancies Elizabeth. She decides that she likes him. Everyone gets married.

På denne fikse måde får du formidlet de store klassikere til den opvoksende generation! Respægt.

Mobile Company Launches 'Classical Text Books

MC-reperationshåndbøger og manualer.
Webbibliotekaren - Susanne Mikkelsen - har et fint indlæg om, hvordan man ofte med held kan finde de enkelte MC og bilmærkers reperationshåndbøger og evt. manualer frit tilgængeligt på nettet. Før man opgiver at finde bilreperationshåndbøger eller andet indenfor den genre til sin låner - er en opringning til Køsters Motorboghandel i Randers altid en god ide!
Webbibliotekaren - MC-Rep-maualer
Køsters Motorboghandel

4.1.06

Information Architecture - i bogstavelig forstand
Hvordan skal biblioteksbygningen skrues sammen, så det bliver nemt for brugeren at afkode og finde alt hvad der tilbydes i et moderne bibliotek.
Start med slutbrugeren - lav fokusgrupper, observér brugernes adfærd og find ud af hvor det går galt. To amerikanske biblioteker beskriver, hvordan de har grebet opgaven an med at ombygge lokalerne.
“It was shocking to us how hard it was to use the library,” “When patrons came in here they were unsure and uncomfortable. Something totally different had to be done.” - er to af de markante udtaleleser fra artiklen i Library Journal. Men udgangsreplikken er optimistisk: "Carnegie and Brookdale report that not only have they energized their patrons, but they’ve energized their staff as well. That kind of spirit is within the reach of all libraries, simply by looking at how users interact with the library’s environment"
Power Users—Library Buildings 2005
By Beth Dempsey — December 15, 2005

2.1.06

Status fra LiSNews
Her opsummeres biblioteksåret 2005 i de historier, der skabte overskrifter om biblioteker mm.
Blandt andet selvfølgelig Google Book Search, Social Software og Wikipedia. Formanden for ALA Michael Gorman tages også under behandling for sine specielle synspunkter. Læs selv videre:
Ten Stories that Shaped 2005

28.12.05

Gratis lydbøger i mp3
Det måtte jo komme: lydbøger på mp3 - og så gratis. LibriVox i USA er begyndt at indtale en række open access bøger fuldstændig kvit og frit til download og afspilning. På engelske bøger. Kataloget er endnu ikke så omfattende. De har pt kun nået 12 bøger, men der er allerede mange flere på vej. Mon der snart er andre som tager denne oplagte ide op på et større plan, også i Danmark? I Danmark har Danmarks Blindebibliotek også lydbøger, men da langt fra så tilgængelige som disse.
LibriVox. (Katalog).

27.12.05

Status 2005
Internettet vrimler med statusartikler over 2005. En af de mere kløgtige er PC Worlds udnævnelse af vindere og tabere for 2005. Bemærk at mange står for begge dele, bl.a Google og Wikipedia.
PC World Status.

25.12.05

Norsk bibliotek 2.0 podcast på engelsk
At skrive om bibliotek 2.0, dernæst at podcaste om det og så gøre det på engelsk. Det må da være at prøve at komme først med hele tre ting på én gang. Det er ikke desto mindre hvad Thomas Brevik har formået. Han er norsk bibliotekar fra Bergen.
Bibliotek 2.0 weblog

22.12.05

Der eksperimenteres og udvikles..
ArBiMus - kan måske genkendes som noget med Museer, Arkiver og Biblioteker. Og det er det da også. Ålborg (Njl) har været projektleder på udviklingen af basen ArBiMus, hvor man kan søge på tværs af de tre typer institutioners materiale. Der åbnes snarest for, at andre kan bruge den platform til at få gjort kulturarven synlig. Det er enkelt og overskueligt at søge i basen. Projektet afsluttes med en konference på Vejle Bibliotek mandag den 9. januar 2006. Det er gratis at deltage i konferencen, og tilmelding skal ske til Tove Michelsen, Det nordjyske Landsbibliotek, på tm-kultur@aalborg.dk eller på tlf.: 99 31 43 32 senest onsdag 4. januar 2006.
Læs om konferencen på Historie-Online.dk

Google samarbejder med Kinas nationalbibliotek
Kinas nationalbibliotek har indledt samarbejde med Google om at udgive digitale ressourcer. Det drejer sig om arkæologiske materialer og skrifter, tidsskrifter fra republikkens tid og vestlige skrifter.
Shanghai Daily.

21.12.05

Et af vores rss-feeds har skiftet adresse.
Venlige Thomas Angermann lavede et feed til Biblog for et par år siden, mens han stadig var studerende på IT-Universitet. Siden er han blevet færdig, og dermed udelukket fra ITUs servere. Men tak til Thomas, så længe det varede.
Scriptet er nu blevet overført til KKB og er klar til brug for dem, der foretrækker en php-udgave af feedet, (som visse siger fungerer bedre i de readere, der kører som en applikation på din egen computer - i modsætning til de webbaserede).

Ny adresse på php-feed'et

Angermann.dk

“Strategisk alliance” mellem Time Warner's AOL og Google
Et globalt annoncesamarbejde, Google smider 1 mia $ i AOL (og dermed eneste aktieandelshaver sammen med Time Warner), samarbejde om online-video og Google Talk IM ind i AIM. Det er nogle af hovedingredienserne i samarbejdet mellem Google og AOL. En udvidelse af de to selskabers tre år gamle samarbejde. En pressemeddelelse uddyber disse og flere punkter i aftalen. Af speciel interesse for os er, at samarbejdet i Europa vil blive dybere.
Pressemeddelelse Google/AOL.
Search Engine Watch.

19.12.05

Chat med Statens Oplysning.

"Som de første har Statens Oplysning indført et chatmodul, hvor man kan føre en samtale med medarbejderne og få svar på sine spørgsmål med det samme."
Første og første - Biblioteksvagten har altså chattet i et par år!


Danmark.dk om chat-muligheden
- scroll lidt ned af siden

Netdating kan føre til meget.
På bibliotekernes computere er netdating ret populært - men der er grund til forsigtighed:
En franskmand førte lange samtaler med spændende kvinde på nettet. Da de endelig mødtes - på en øde strand - viste kvinden sig at være hans mor!. Efter historien var offentliggjort i lokaltv og aviser kommenterer mor og søn: "People started pointing and laughing at us on the street -- and they haven't stopped laughing since."
Læs mere på Yahoo

18.12.05

The biggest cover up in human history.
Traileren til filmudgaven af Da Vinci mysteriet er klar og kan ses på nettet. Ser lige så hæsblæsende ud som bogen.
Så det er bare med at hælde flere ex. i det sorte hul (=få suppleret bogen), inden bølge to rammer os. Filmen har premiere den 19. maj næste år.

Sony Pictures: The Da Vinci code

17.12.05

Er bibliotekerne kun for gamle mænd med støv på tøjet?

"Jeg tror egentligt at det hviler lidt i, at der har været en masse folk på bibliotekerne, som gerne har ville bryde tanken om, at "bibliotekerne er kun for gamle mænd med støv på tøjet", og derfor har forsøgt at modernisere sig selv."
Det er interessant at følge med i ikke-fagfolks meninger om hvad biblioteker er eller burde være. Ovenstående citat stammer fra en diskussion på newz.dk om bibcast.

Newz.dk: Bibliotekernes bredbåndsbiograf

Send fluks julepost til Bibliopaten!
Denne uges indlæg fra Politikens bibliopat starter med en rystende oplevelse. Bibliopaten kan ikke finde ud af at låne bøger på sit bibliotek (gys). Det fører til en eksistentiel krise (hvordan kan man være bibliopat og ikke kunne låne bøger?) og en del overvejelser om bibliotekarers image og rolle.
Til sidst opfordres vi bibliotekarer til at give vores besyv med:

Men hvad siger bibliotekarerne selv?! Kære bibliotekarer: Send fluks julepost til Bibliopaten. Vi venter spændt ved post- og køleboks.


Politiken: Har du en vild bibliotekar?

Bibliotekarens øvelsesplads
Træt af sudoku? Så prøv Yahoo! Answers. En ideel øvelsesplads for bibliotekarer og studerende, der vil indøve nettet i quick reference. Det er gratis. Du kan være anonym og dit svar bliver bedømt. Det kræver en konto hos Yahoo. Den kan i øvrigt bruges til så meget andet. Der er masser af gode spørgsmål blandt de sædvanlige "sjove". Spørgeren kan vælge dit svar som Best Answer. Dit svar kan få tommel op eller ned af andre. I bedste USA-style med en god del konkurencelementer - hvis du går op i det
Yahoo Answers.
Indslag i Internetsøgning.

16.12.05

Wikipedia i vælten for tiden.
Der har netop verseret en sag om falske oplysninger i en biografi i Wikipedia. Den falske indberetter undskyldte til hovedpersonen.
Til gengæld er der netop udgivet en artikel i Nature, hvor der er foretaget sammenligninger mellem et antal artikler i Wikipedia og i Britannica. Der var ikke signifikante forskelle i troværdighedsgraden.
Se også Esbens indlæg om samme emne
Artiklen i Nature
Fake online biography created as a joke

14.12.05

”Faktalink” på newyork’sk
New Yorks biblioteker har i samarbejde med Answers.com lavet en speciel side, Homework, til opgaveskrivere. Der gemmer sig kolossale mænger informationer i undermenuerne. Det bedste indtryk får man ved at browse lidt rundt i emnerne. Der er faktuelle oplysninger, sproglige (udtale), beskrivelser, ordbogsopslag, leksikaartikler og længere tekster. Det kan nærmest sammenlignes med Faktalink. Emnerne er selvfølgelig noget anderledes, men omfang, links, tekst m.m. er nogenlunde af samme omfang, ligesom det er meget nemt at finde rundt i. Der er fx mange ”se også”-henvisninger. Et godt supplement til fx Faktalink
Home Work.

12.12.05

En (lidt) personlig børnebog.
"Nu kan du og børnene ændre i historien", udtaler minbog.dk.

Du kan måske bestemme, hvad bogens hovedperson skal hedde, eller hvor mange frikadeller hendes hund skal have til aftensmad. Derudover kan du på bogens første side skrive en personlig hilsen til den, der skal have bogen. Din hilsen bliver smukt layoutet og trykt i bogen sammen med dine andre valg. På den måde bliver din bog helt unik og personlig.

Forfatterne er alle kendiser, men ikke i forfattersammenhæng, f.eks. Mek Pek, Camilla Ottesen, Kaya Brüel, Maria Montell, Lene Espersen.
Bag initiativet minbog.dk står Kroghs Forlag.

Minbog.dk

Rapport om biblioteksbrug
OCLC har udgivet en undersøgelse ”Perceptions of Libraries and Information Resources”. Den bygger på svar fra 3.300 biblioteksbrugere i Australien, Canada, Indien, Singapore, UK og USA. Og omfatter temaer som brug af biblioteket, brug af elektroniske resourcer, søgemaskiner, biblioteket og bibliotekaren, gratis kontra betalt service og endelig bibliotekets ”brand”.
Perceptions of Libraries and Information Resources.

10.12.05

Ønskeseddelen på nettet.
Odder Kommune har mange spændende tilbud til sine brugere. Her er et af de nyeste:

Julegaveønsker og huskesedler på OdderWeb
På OdderWeb kan du samle en liste over dine juleønsker. Du kan samtidig vælge, at lade din familie se ønskesedlen [god ide, hvis man gerne vil have opfyldt nogle af ønskerne]. Listen kan du løbende udbygge og revidere, bare der er adgang til Internettet.

For at oprette ønskeseddel eller indkøbslister skal man logge på Odderweb v.hj.a. fælles pinkode (måske en pinkode, der gælder for alle services i Odder?) eller digital signatur.

Oddernettet om julegaveønsker

Delicious købt af Yahoo
Google køber og æder forskellige tjenester (Urchin, Blogger, Keyhole...). Yahoo køber også, men lader dem fortsætte som associerede partnere. Det gælder Flickr, og nu også ifølge Yahoo Searchblog online-foretrukne Delicious. Et såkaldt "web 2.0"-barn, som arrangerer foretrukne og gør dem synlige. Københavns Kommunes Hovedbibliotek eksperimenter med Delicious. Se fx Humaniora og Samfundsfag.
Yahoo Searchblog.

7.12.05

Bogforsider i katalogen.
Copy-dan skriver i Orienteringsbrevet COPY-IN:

COPY-DAN Tekst & Node og COPY-DAN Billedkunst kan nu tilbyde folkebibliotekerne en aftale der gør det muligt for bibliotekerne at lægge indscannede bogforsider på deres hjemmesider – noget som bibliotekerne længe har næret ønske om at få mulighed for.

Der skitseres to betalingsmodeller, men desværre står der ikke noget om kolde kontanter.

Orienteringsbrevet COPY-IN: Bogforsider kommer online

Webservices.
Den 21. november holdt it-faggruppen et møde "Webservices light" (præsentationerne kan ses/genses her).
Nu følger Deff op med et seminar om webservices heavy "Næste generation af webservices".
Seminaret er gratis og foregår på Handelshøjskolens Bibliotek i Århus, og der bliver præsentation af konkrete projekter.

Næste generation af webservices.

6.12.05

Bibcast udvider.
Københavnere får nu også mulighed for at se film på biblioteket via Bibcast - der er indrettet mini-biografer på hovedbiblioteket og Øbro Bibliotek - Jagtvej.
Samtidig har Bibcast-hjemmesiden fået et løft med nyt design og der er tilføjet nogle nye lokalhistoriske film.
Projektets vision er fortsat at tilbyde film hjemme, men rettigheder og båndbredde er de store forhindringer.

Bibcast Obs! Virker ikke i Firefox.

"Mønsterkatalog" for e-ressourcer
Esbjerg Centralbibliotek har produceret en liste over e-ressourcer med angivelse af hvilke slags biblioteker der har dem. Andre biblioteker kan måske drage nytte af listen. Som inspiration når de skal anskaffe e-ressourcer. Siden indeholder også en licensguide m.m. Så tag et kig....

5.12.05

Film via nettet - status
"Søndag aften" har set på hvordan online adgang til video/film håndteres af bibliotekerne. Der er omtale af det væsentlige, men snævre forsøg "Bibcast", som kun giver adgang til filmene på få biblioteker og med meget få titler. Bibliotekerne må vente på, at filmens markedsaktører selv afklarer sine fremtidige online-markedsmodeller, før de kan gå ud med netfilmtilbud.
Situationen i Norge er ganske anderledes.
Filmarkivet drives af NorgesFilm AS, som er tæt knyttet til Norsk Filminstitutt. Det norske filmarkiv adskiller sig fra Bibcast på en række felter: Der er adgang for alle bosiddende i Norge, repertoiret er større, og der er betalingsfilm. Teknologien svarer - set fra brugerside - til BibCasts. Men bibliotekerne ser ud til at være koblet fra den norske løsning?
BibCast
Mens vi venter på onlinefilm - bl.a BibCast
Onlinefilm - alternativerne

filmarkivet.no

4.12.05

Bibliotek.dk's besøgstal
Bibliotek.dk scorer højt på Bedst på Nettet og dens besøgstal er steget efter tv-reklamerne. På Foreningen af Danske Internetmedier's hjemmeside kan du sammenligne med hvad folk ellers bruger internettet til. Her ligger Bibliotek.dk på en beskeden 42.-plads i uge 47 med knap 65.000 besøgende. (Det skulle vist have rundet 100.000). Selv dette tal vil kun bringe det på en 32. plads. Milevidt fra aviser, bilbaser, DR og boligrelaterede sider. Er bibliotekerne så synlige på internettet?

3.12.05

Gratis e-bøger til studerende.
På ventus.dk kan studerende hente gratis e-bøger og e-kompendier i pdf-format med tilladelse til print. Siden lanceringen 1. august er der blevet hentet næsten 60.000 e-bøger, udtaler direktør Kristian Buus Madsen til Erhvervsbladet.
Målgruppen er studerende på bachelor uddannelser på handelshøjskolerne og universiteterne.
Finansieringen sker via reklamer i e-bøgerne, f.eks. jobannoncer fra Alm. Brand Bank eller CSC, annonce for Berlingske og lommeregnere fra Texas. Reklamerne udgør ca. 15% af indholdet og er i øvrigt nemme at ignorere, idet de ikke forstyrrer læsningen.
Hvis du vil prøve at hente en bog, skal du angive, at du er studerende - vælg selv hvor. Oplysningerne bliver ikke checket op imod den relevante uddannelsesinstitution.

Ventus.dk

Artikel i Erhvervsbladet

2.12.05

Google åbner kontor i København
Efter stillingsopslaget og ansættelsen af Peter Friis (tidligere Jubii) skulle det nu være ganske sikkert: Google åbner ifølge ComOn et kontor i København. Kontoret skal ifølge flere artikler og stilliingsopslaget mest tage sig af annoncer.
Læs også: ØresundIT og Computer World.

30.11.05

Jeg glæder mig i denne tid ...
Silkeborgs efterhånden traditionsrige julekalender har premiere i morgen, og indeholder filmklip fra det gamle Silkeborg.
Selv hvis åbning af div. julekalendere ikke er en af dine juletraditioner, så giv lige Silkeborgs en chance. Den plejer at være det værd!

Silkeborg Bibliotek - find linket via forsiden

Strategi for biblioteksudvikling.
Biblioteksstyrelsens oplæg til visioner for folke- og forskningsbibliotekerne, diskuteret på biblioteksledermødet i november, kan - (SKAL ;-)) - nu hentes på styrelsens hjemmeside. Forsat fokus på det hybride bibliotek, udvikling af fælles infrastruktur og meget, meget andet. Læs og bliv klogere på vores rolle i de næste år.
Et notat, der bare skal læses - 28 sider på senge- eller skrivebordet.

Fra Information til viden - Biblioteksstyrelsens oplæg til strategi for dansk biblioteksudvikling (pdf)

Samlerkort med bibliotekarer
Fra den mere underholdende del af "web 2.0", "det social internet", eller hvad det nu hedder: Bibliotekarer på Flickr har lavet en gruppe hvor de på mere eller mindre (specielt det sidste) seriøs vis har produceret deres eget "trading card". Måske bliver samlerkortene en formue værd engang, hvem ved.... Kortene kan laves ganske gratis på Trading Card Maker. Kortet uploades via Flickr. De fleste er fra USA, men der er også et par skandinaviske imellem. Bort set fra underholdningsværdien kan det bruges til at få et indblik i/øve sig på hvordan et af de nye sociale værktøjer fungerer.
Trading Card Maker.
Flickrs bibliotekar-gruppe.

28.11.05

Blog til svenske børnelånere.
Tre børnebibeliotekarer skriver i bloggen Flaskposten. Sådan beskriver de tre bloggere Flaskposten: "En liten blogg i rymden. Här postar Johanna, Karin & Sofia sina bästa TIPS för barn & deras kompisar".
Et vellykket eksempel på blogs direkte til lånerne!

Flaskposten

En bærbar med håndsving til hvert barn.
MIT (Massachusetts Institute of Technology) Media Lab har udviklet den fikse lille bærbare computer, der kan produceres for en rund 100 dollarlap. "Den grønne", som den kaldes, får strøm ved hjælp af et håndsving a la Ford T.
Visionen er at give hvert barn i udviklingslandene en grøn bærbar, som oven i købet kan danne netværk med andre grønne i nærheden, som igen kan forbinde sig til andre grønne - et kæmpe børnenetværk.

MIT Media Lab: $100 Laptop

Øvested for wiki'er
En wiki er et websted hvor mange forskellige bidrager til et forhåbentligt stadig bedre produkt. Sådanne findes også for biblioteker, et af dem er Libsuccess. Formålet er at give gode praktiske erfaringer videre til andre biblioteker. Strukturen på siden er fastlagt i hovedkategorier med underkategorier. Der er dog ikke noget i alle, men absolut værd at surfe rundt på, hvis du mangler inspiration. Du kan også tilmelde dig og bidrage med succeshistorie(r) fra dit bibliotek.

27.11.05

Bibliotekssystemer og -udvikling
Roy Tennant skriver i Library Journal om hvad han ønskede han havde vidst for mange år siden - fx. at løsningen på hvordan vi lærer brugerne at bruge biblioteksbaserne, viste sig at være at opbygge systemer, der ikke behøver at blive undervist i. Vi har bedt vores systemleverandører om at løse vores problemer som biblioteker, men ladet brugerne i stikken.
"We can learn things from Google, Yahoo!, Amazon, Flickr, and others that are charting new courses. We can either humbly and gratefully receive these lessons or allow our hubris to defeat us" siger han.
What I Wish I Had Known
By Roy Tennant

26.11.05

Bog (læs:weblog) om Google
Der er efterhånden udkommet en del bøger om Google og artikler med interviews af Google ansatte. Nu har en af Googles tidligere ansatte, Doug Edwards som var Director of Consumer Marketing and Brand Management, startet en weblog, hvor han skriver om sin tid på Google: Xooglers. Husk at du skal starte bagfra, altså læse de ældste indlæg først.

25.11.05

Instant Message: Gaim og Trillian
En vovet påstand: Mens alle unge under 30 i dag ved hvad Instant Message er og i høj grad benytter det som dagligt kommunikationsmiddel, aner de fleste bibliotekarer over 30 ikke hvad det er, bruger det ikke og har måske et nedladende forhold til det. Ville det ikke svare til at bibliotekerne i 1960'erne ikke ville installere telefoner, fordi disse blev brugt af unge til flirt, tant og fjas? En mulig fremtidig undskyldning kunne være at der er for mange slags (Windows og Yahoo fx), som ikke kan snakke sammen. Den undskyldning gælder ikke: Trillian og Gaim har løst de problemer. Lad høre hvis nogle biblioteker eksperimenterer med dem eller lignende. Bemærk at man jo kan starte med at bruge det internt, fx til online-møder.

24.11.05

Bogen og bibliotekernes rolle er igen til debat.
Brian Mikkelsen er igen ude med riven overfor bibliotekernes indkøb og formidling af de nye medier.
"Bogen er omdrejningspunktet på biblioteket" siger han i en artikel i Berlingskes Netavis og han sekunderes af Venstres Ellen Thrane Nørby. Socialdemokraten Mogens Jensen frygter ikke for bogens fremtid. Det vigtigste er at borgerne bliver oplyst, mener han.
Vi kan lige repetere formålsparagraffen:
§ 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier. Vi har jo ikke noget valg!
Egentlig er der ikke meget nyt i debatten, som Johannes Riis startede tidligere på året.
I en anden artikel i Berlingeren opfordrer Brian Mikkelsen kommunerne til at få åbnet bibliotekerne om søndagen.
Brian M: Biblioteker bør åbne om søndagen
Robbie Williams hører ikke hjemme på biblioteket
Artiklerne kan læses direkte med et SølvVIP abonnement(gratis, men skal oprettes)

Fælles Katalog for alle biblioteker.
Spændende indlæg fra norsk (folke)biblioteksleder Rolf Steinar. Han er træt af, at der bruges voldsomt mange resurser på de samme ting i alle biblioteker.
fx siger han : Katalogen(skal) løsrives fra leverandørene, og de må selge tjenester som kommuniserer med denne sentrale katalogen, enten det er utlån, katalogisering eller websøk. Uansett vil de tjenestene bibliotekene kan tilby brukerne bli bedre, hvis man effektiviserer og får en mye større fleksibilitet til valg av web-løsninger enn slik det er i dag der man oftest er bundet til én leverandør"
Jeg synes det lyder som sød musik - hvad venter vi på?
Kommentèr gerne!
Læs Rolf Steinars indlæg
Han er biblioteksleder på Lindesnes Bibliotek, laver podcasting af biblioteksudsendelser fra deres lokalradio og tilbyder MSN chat med brugerne! Det er Library 2.0 light i Norge
Lindesnes Bibliotek

23.11.05

SFX/Metalib.
Er vist det samsøgningsprodukt, der har været længst i omløb. Det ser ud, som om det nu er blevet gevaldigt opdateret og resultatet er ikke mindre end smukt, som det kan ses på Koninklijke Bibliotheek i Holland.
Prøv en søgning på f.eks. "neo-pi-r" (en psykologisk test), resultatlisten omfatter 'bøger og tss', 'særlige samlinger', 'eDepot' og 'Online Content'. Klik dernæst på 'Bekijk opgehaalde titels'. Nu dukker det velkendte lille sfx-symbol op ud for hver post (ligner nærmest et rødt S), og gør det muligt at søge videre i katalogen og andre kilder, f.eks. søgemaskiner.
Indviklet at forklare med ord, men prøv det selv - enkelt, smukt.

Koninklijke Bibliotheek: Digitale Bibliotheek

22.11.05

World Digital Library
Der går næsten ikke en uge uden nye digitaliseringsprojekter. Denne gang er det verdens største bibliotek, Library of Congres, som sammen med Google har annonceret World Digital Library. Projektet vil omfatte samlinger fra hele verden. Google er den første som har bidraget til projektet (med 3 mio. $). Search Engine Watch har en kort omtale af projektet.

21.11.05

Wikipedia test
Det omdiskuterede onlineleksikon Wikipedia har endnu engang fået en tur i testkarrusellen. Denne gang otte artikler om Sydafrika, vurderet af eksperter. Tilhængere og modstandere af Wikipedia må se uafgjort i øjnene, med scorer fra 2 ud af 10 (på artiklen om medier) til 10 ud af 10 (om rugby). Den mere afbalancerede konklusion må fortsat være: kvaliteten i Wikipedia er svingende fra artikel til artikel.
Artikel i Mail & Guardian Online

Hvor synlige er bibliotekernes virtuelle tilbud?
Det plager (eller burde plage) en del biblioteker, at vi endnu ikke har formået at gøre de virtuelle tilbud synlige for brugerne. I danmarks Biblioteker, nr. 7 skriver Bodil Wöhnert om problemet ud fra deltagelse i en IFLA prækonference i Finland. Hendes konklusion er, at " ... der stadig er langt til synliggørelsen af det virtuelle bibliotek".
Og finnerne har ikke løst problemet!

Danmarks Biblioteker: Ude af øje ... ude af sind ... ude af kurs?

19.11.05

Hvad er Web 2.0 - forklaring på dansk.
Den 9. nov. skrev Susanne om Library 2.0 - en bevægelse udsprunget af Web 2.0.
Hvis betydningen af web 2.0 stadig tåger lidt, er der en god artikel på Kommunikationsforum.
Her er et par citater med interesse for bibliotekerne:

"Størst betydning vil fænomenet få i de brancher, som beskæftiger sig med viden, information og kommunikation. I disse brancher vil man opleve traditionelle videnshierarkier blive udfordret af web 2.0 services og disses langt mere anarkiske og tilfældige organisering af viden".
Og : "når kampen er slut ... vil kun de spillere være tilbage, som har forstået, at kontrollen over nyheder og information udelukkende kan opnås ved at slippe kontrollen og spille med på det samarbejdende internets præmisser".

Kommunikationsforum: Tag mig med, tag mig med til web 2.0

Bråvalla-slag om Google Print Library
For første gang tørnede parterne i Google Print Library-retssagen torsdag offentligt sammen på et debatmøde på New York Public Library. Repræsentanter på højeste plan fra forlag og forfattere vs. en repræsentant fra Google. Ifølge referatet fra New York Times gik det ikke stille af sig. Omend argumenterne ikke er overraskende nye. Udfaldet af den kørende retssag får afgørende betydning for såvel internettets fremtid som for bibliotekerne. (Artikler fra NYT er kun tilgængelig et vist stykke tid, herefter skal man registrere sig for at læse dem. Det er gratis, så gør det).
Artikel i New York Times.
Tilføjelse mandag: Begivenheden er optaget og tilgængelig som mp3-fil

18.11.05

Ny Beta fra Google : Google Base
Læg selv "hvad som helst" ind i Google, hvis du synes det mangler..
Almindelige mennesker og mindre virksomheder kan indsende deres data via et interaktivt brugerinterface. Større virksomheder kan overføre XML-data.
Der spores lidt usikkerhed om, hvad meningen egentlig er fra Googles side. "The overall goal seems to be put this tool out there and see what people make of it" siger Danny Sullivan fra Search Engine Watch. Noget af indholdet vil kunne genfindes via Google, Google Local eller Froogle - hvis det skønnes relevant
Google Base -beta
Googleblog om Google Base
Danny Sullivans artikel

Poking at Google Base - Gary Price

17.11.05

Velkommen til ny skribent på Biblog.
Erik Høy, manden bag Internetsøgning, Google guiden, bogen Google for alle samt bibliotekar på Københavns Hovedbibliotek, er ny skribent på Biblog. Hans indlæg her på Biblog kommer IKKE til at handle om søgning, det stofområde dækker han fortsat i sin egen blog.
Derimod vil I fremover kunne læse Eriks indspark om andet, der relaterer sig til bibliotek og IT.

Internetsøgning