Nu siger Googles auto-fyldud måske ikke så meget. Men som sommerspøg er den da meget god. Her er hvad du får, hvis du skriver: Hvorfor er Danmark ....
Det er vel næppe nogen hemmelighed at siden november 2011 har Google ændret sig markant. Hele søgekonceptet er blevet ændret i retning af mere personalisering, mere automatiseret præcisering og mere synliggørelse af afgrænsningsmuligheder. Derudover har Google ændret på privathedspolitik, og meget andet. Den gamle Google-Guide på Københavns Bibliotekers hjemmeside afspejlede det gamle koncept, og det har taget noget tid at indrette sig efter det nye. Ikke helt tilfreds med opdateringen, men alligevel. Den skulle nu 7-9-13 være opdateret på samtlige sider, og den nye inddeling rettet ind efter det nye koncept.
For 15 år siden var Københavns (Kommunes) Biblioteker undervejs med endegyldigt at destruere det store, gamle kortkartotek. I dag eksisterer der stort set intet af det. Nu kan ingen forestille sig biblioteket uden biblioteksbasen.
Inden destruktionen, skrev jeg en ode, eller faktisk et forskningsdokument, om dette bibliotekernes rygrad gennem næsten et helt århundrede. Det er imponerende så hurtigt vi har glemt alt om det. Kun principperne for katalogisering, systematisering osv. har vi vedligeholdt. For de nostalgiske, offentliggør jeg dette humoristisk, men også forskningsmæssig strikt korrekte gennemgang af hvad jeg dengang vidste om kartotekskortet.
Frederiksberg har lagt en kort vejledning til apps og smartphones på hjemmesiden. Den er overskuelig og bruges flittigt ifølge Frederiksberg.
Se den her
Man må godt lade sig inspirere - men ikke kopiere den uden at spørge først.
Get-online Week, Borger.dk uge, Seniorsurf.dag.. Der er endelig bud efter bibliotekerne til opgaven med at højne it-kompetencerne hos borgerne. Nyeste skud på stammen er arbejdet med en aftale med Erhvervstyrelsen om it-hjælp og læring til små virksomheder, der kommer snarest.
Folkeoplysningsområdet barsler med "Læringslørdag" d. 25. august med et lidt bredere sigte end it, men de opfordrer bibliotekerne til at være initiativtagere til opstartsmøder lokalt.
Temadag
9. maj 2012 inviterer projektet It for alle til afsluttende temadag i Roskilde. Projektet har haft fokus på mellemgenerationen på 25 - 50, som alle tror er it-indfødte, men hvor mange aldrig er kommet med på vognen. Vi har samarbejdet med vores lokale fagforeninger for at få kontakt til målgruppen.
I kan blandt andet møde Elina Harju - ildsjælen bag den mobile læringsbus i Tampere: Netti Nysse og selvfølgelig se bussen, der er på tour i Sverige og Danmark
AT-opgaven i år handler om naturkatastrofer. Københavns Biblioteker har lavet en hjemmeside til opgaveskrivere og biblioteker om emnet.
Det Kongelige Bibliotek oplyser om islands Nationalbibliotek, at
tanken blev barslet i 1818 af den danske officer C. C. Rafn.
Dengang kaldet Stiftsbibliothek i "Reikevig", da Island dengang var en
del af Danmark. Indtil 1881 indrettet på Reykjavik domkirkes loft.
Hvordan
livet formede sig den ansatte bibliothekar (og dermed også brugerne),
fremgår af en bog fra Google Bogsøgning, Fortegnelse over Islands
Stiftsbibliothek (1842).
Instrux for Bibliothekaren
§ 1. Ham ere Nøglerne til Bibliotheket betroede, og han maa ei tilstæde Uvedkommende Adgang til samme, og indestaaer i et og alt for de Bøger, der, forsynede med Bibliothekets paatrykte Stempel og Numere bliver ham overleverede.§ 2. I en dertil anskaffet Protocol anfører han strax alle til Bibliotheket skjenkede Bidrag med Givernes Navne saavelsom andre til Bibliotheket anskaffede Bøger.§ 3. Han holder sig de for Udlaan foreskrevne Regler efterrettelige og indfinder sig til bestemt Tid paa Bibliottheket.§ 4. Han indfører i en dertil af Directionen autoriseret Bog, naar og til hvem Udlaan skeer, tillige med Bogens Numer, samt ligeledes naar den tilbageleveres.§ 5. Han holder strængt over, at de udlaante Boger i rette Tid tilbageleveres og ei beskadiges, og melder strax Direktionen, naar saadan Uorden skulde finde Sted.§ 6. Han aflægger Rigtighed til Directionen for Bibliotheket og de indkasserede Penge, naar det af samme forlanges, og fremlægger da Udlaans-Protocollen, samt Beviserne til Eftersyn.
§ 7. Han sørger for at Bøgerne altid blive hensatte paa deres bestemte Plads og tillader ei Uvedkommende selv at udtage Beger af Hylderne.
§. 8. Ligeledes besørger han Rengjørelse af Bibliothekets Locale.
§. 9. Endeligen underkaster han sig de nærmere Bestemmelser, Directionen finder sig foranlediget til at give i Henseende til Orden og Bibliothekets Afbenyttelse.
Directionen for Islands Stiftsbibliothek i Decbr. 1842.T. Hoppe. St. Johnsen. J. Thorstensen. Th. Jonassen
Så skulle det vist være en kendsgerning: Google Bogsøgning ser ud til at have frigivet alle danske bøger fra 1871 til public domain, dvs. fuldtekst. Jeg har godt nok ikke kunnet se det bekræftet nogen steder, men jeg har fundet snesevis af bøger fra dette årstal. Det er i givet fald nok sket i forbindelse med årsskiftet. Posterne er nu ved at blive katalogiseret til bibliotek.kk.dk, og kan ses dér fra i morgen. Jeg håber så inderligt, at al landets biblioteker kan få adgang til disse link.
Normalt kerer de fleste sig vel ikke om hvorfor Google ændrer sit logo for at mindes en eller anden, eller et eller andet. Men i dag (11. januar) er der en grund til det:
Et rigtig interessant indlæg i diskussionen om bibliotekernes fokus og udvikling.
Hold fast i kerneydelserne, moderniser dem og gentag budskaberne til nye generationer, der ikke tager bibliotekerne for givet.
Et par citater:
Jeg
synes, det er vigtigt, at værdibårne institutioner som biblioteker er
opmærksomme på, hvad de står for. De kan ikke have alle mulige
synspunkter. Efter min mening skal fokus måske ikke så meget være på at
danne partnerskaber med f.eks. erhvervslivet. Det er klart, at
bibliotekerne også skal være til for det, men fokus skal være på at se
bibliotekerne som en del af oplysningsprojektet. Institutioner som er
sat på jorden uden for markedsvilkår, ligesom f.eks. skoler og DR, for
nu at nævne noget helt tilfældigt.
..... Vi
er sat på jorden og finansieret af borgerne, fordi man synes, det er
vigtigt, at der i et samfund er sådan nogle institutioner, og at
markedet i sig selv ikke ville producere dem.
Og hvad er det, de gør? De
går ind og gør folk kompetente til at være andet end forbrugere eller
klienter, eller hvad ved jeg. De gør dem kompetente til at være
handlekraftige borgere. Jo mere man ved, desto mere kompetent agerende
kan man være. Det kan være som familiemedlem, som barn, i mødet med
andre kulturer eller i forhold til at agere som erhvervsmand på
udenlandske markeder. Man bliver mere handlekraftig af at have mere
viden, og det oplysningsprojekt, synes jeg aldrig har været mere vigtigt
end nu.
Man skal huske, at man hele tiden skal genfortælle og genopføre det, der er ens identitet......
Men det er noget af det, jeg synes bibliotekerne er godt på vej til med
det store fokus på digitaliseringen af indholdet. Altså at det er
indholdet, der er det interessante og ikke tilfældige aktiviteter på
bibliotekerne eller et forsøg på at omdefinere bibliotekerne til
medborgerhuse eller kulturhuse.
.....Det tænker jeg også må være den tilgang, man skal have i
biblioteksverdenen( DR sælger oplysning..). At bibliotekerne er til af en bestemt grund, og i
samme øjeblik man begynder at sige, at succeskriteriet f.eks. er at få
flest mulige kunder i butikken, så har man mistet fokus. Omvendt kan man
ikke leve med, at der ingen kunder kommer. Man må derfor hele tiden
gøre sig umage med at være mindst lige så attraktiv som alt det andet,
der byder sig til. Men altid med afsæt i kernevirksomheden
Morten Hesseldahl. Et skarpere bibliotek, Bibliotek og Medier nr. 4, Dec. 2011
Hvis der er noget der kan forene grundlæggerne af en række webservices som Google, Yahoo, Twitter, Wikipedia, eBay, Firefox, Flickr, LinkedIn, YouTube og andre er det at protestere mod to nye lovforslag i USA. De opfatter disse som begrænsninger i ytringsfriheden, under dække af at bekæmpe pirateri. Den ene af Googles grundllæggere, Sergei Brin, sammenligner det på Google+ oven i købet med den form for censur man ellers kun kender fra Kina og diktaturstarter. Saftig sammenligning:
...the newest threat to free speech has come from none other but the United States. Two bills currently making their way through congress -- SOPA and PIPA -- give the US government and copyright holders extraordinary powers including the ability to hijack DNS and censor search results (and this is even without so much as a proper court trial)
Mit indslag om email har (overraskende) skabt et par kommentarer. Men jeg vil altså insistere på at selve tanken om at skulle undvære email kan være ganske nyttig. Email i virksomheder kan have en funktion til fx driftsmæssige ting. Men rent fagligt er der meget lidt at hente. Og det er trods alt her potentialet for enhver virksomheds fremtid ligger: Det faglige.
Heldigvis er verden blevet så meget lettere, hvis ellers ansatte laver en smule forberedelser, eventuelt selv tager initiativ. Platforme på et intranet kan være en ting. Men kig ud i den store verden, og du vil opdage at der er rigtig megen hjælp at hente. Rss-feeds er stadig værd at bruge tid på at finde. Ligeledes har der været en eksplosion i faglige netværk, grupper der beskæftiger sig med meget specielle emner. Jeg tænker ikke så meget på Facebook. Men mere på fx LinkedIn, Google+ og lignende.
Diskussionsgrupper kan være til enorm inspiration og kilde til vigtig information. Ligesom du også selv kan bidrage. Det sidste er vigtigt. Alting kræver tid. Det tager tid at sortere i indbakken på sin email. Det tager også tid at opbygge et sådant netværk. Fordelen er, at når arbejdet en gang er gjort, så behøver du ikke at gå trædemøllen igennem en gang til. Modsat med email.
Dette er lige vand på en af mine kæpheste: Det franske it-firma Atos vil afskaffe emails inden for de næsten 3 år. Firmaets 56-årige chef siger at "hvis folk vil tale med mig, så mød op, ring eller send en brev" Endelig er der nogen der tør tage bladet fra munden. Alle hans indvendinger kan jeg nikke genkendende til:
Indtryk fra Konference i Genoa( Italien) med emnet : The generation over sixties in the Library.I dag åbner det længe ventede samarbejde mellem en række biblioteker i Danmark og forlagene om at kunne låne selv spritny bøger, eReolen. Det skal erstatte ebogsbibliotek.dk og ebib.dk. Som nu snart lukkes. Der er pt 2.000 titler, men der er flere i vente.
Det er vel ingen hemmelighed at jeg er en hund efter låne digitale bøger. Så jeg kastede mig over eReolen. Loggede mig smertefrit på med mit menige lånernummer i København. Det gik lidt langsomt, men skidt, tålmodighed er en dyd. Det skulle være muligt at bruge en pc, så .... afsted, afsted.
Lån af ebøgerne kræver at du opretter et Adobe ID og installerer Adobe Digital Editor. Jeg havde glemt ID-nummeret, så måtte lige bruge 5-10 minutter med Adobe's huskemaskine. Så videre til at downloade Editor. Efter 2 min, 36 sekunder røg jeg ind i det problem at på min arbejdsplads må vi ikke downloade Digital Editor. Det havde jeg glemt, og det gik der 20-25 minutter med at finde ud af.
Mangler du en app? Søg her:
"Quixey is a genius
resource. If you're looking for an app for your browser or smart phone,
this has just become one of your very best friends. Type in what you're
looking for, limit to the resource that you're interested in, read the
little summary and then click on the link to go and get it."
Jeg søgte på bibliotek og fik en del danske - så den er bred
Tak (igen) til Phil Bradley
Amazom.com skrev i en pressemeddelelse 21. september at Kindle-ejere nu kan låne Kindle bøger fra mere end 11.000 biblioteker i USA.
En af de mere fikse ting er at "lånerne" kan "skrive" i bøgerne. Det kan nok få en og anden bibliotekar til at rynke brynene, men skriblerierne vil altså kun være tilgængelige for den som skriver. Også når de beslutter sig for at købe bogen. Her ligger nok en stor del af motivationen bag initiativet: At øge salget med biblioteket som motor.
Bøgerne finder de i bibliotekets katalog, som derved burde få en del mere trafik. Du kan læse mere på de enkelte bibliotekers hjemmeside. Jeg fandt noget på Seattles.
Biblioteket skriver at der er adgang til mere end 25.000 titler.
- men virkelig svære at bruge. Frit fra David Lee King :
1 - Kend din egen teknologi - i forhold til det du skal formidle. Kender og bruger I selv Opac'en eller Bibliotek.dk, så I kan vejlede låneren ?
2 - Vær kendt med almindelige tekniske udtryk.
Forskellen på Streamimg og Download, fx. Hvad er en "Reader" eller en app.
2 - Vær ikke negativ overfor dine egne produkter.
Står vi på mål for de teknologiske løsninger i Netlydbog.dk/ vores OPAC/Hjemmeside/Udlånsautomater..? - eller skælder vi hellere ud på dem sammen med lånerne? ( Okay- en svær een:-)
3 - Kend dine egne tilbud..
Ser du febrilsk efter din teknologikyndige kollega når din låner spørger om funktionerne i Bibzoom eller Netlydbøger....?
4 - Giv ikke skylden på "organisationen"
Det har jeg aldrig fået at vide/været på kursus i. Brug den fremadrettede, velkendte "emnebestilling" : Godt spørgsmål. Jeg finder ud af det og vender tilbage. Har du en mailadresse?
Læs Salespeople of the world - 5 ways to improve your pitch
I kølvandet på Buk-Swienty's bøger om krigen 1864 er der planlagt en tv-serie. Dette kaster som regel noget pres på bibliotekernes bøger. Født i Sønderjylland og opvokset med hele det nationalistiske koncept, anti-tyskheden, forherligelsen af det sønderjyske, osv. har det været interessant at gennemtrawle Google Books for samtidige kilder om hvad der egentligt foregik dengang.
Mange fokuserer på 1864, men mindst lige så interessant er treårskrigen. Historikere og politikere, specielt med tilknytning til Sønderjylland, har skændtes om fx Treårskrigen var et enevældigt regimes (Danmarks) underkuelse af et demokratisk oprør (Slesvig-Holsten), eller om det var en heltemodig dansk konge som tilbageviste et fjendtlig oprør. Krigen udløste Grundloven, så helt ubetydelig er den ikke.
Jeg har brugt en del af min fritid på at opspore hvad samtidens udland skrev om denne krig. Og jeg har i nærheden af 150 titler. De er nu samlet i et lille bibliotek, som alle er velkomne til at kigge i. Det er især tyske titler, men der er også en del engelske, franske, spanske, svenske og andre.
Meget er skrevet på gotisk. Men der er en funktion i Google Books, som omsætter teksten til noget mere nutidigt, omend med en vis fejlmargin. På mange måder kan de to krige bruges til nutiden. Der er mere end nogle få lighedspunkter med krigene på Balkan, fx.
Den 9. august åbnede bl.a. Københavns Biblioteker for udlån af musik fra Bibzoom. Og lad det være sagt med det samme: Det virker! Det kan være lidt teknisk krævende at skulle opgradere de forskellige programmer som Adobe Flash Player, og forstå zipningen. Men ellers kører det lige ud af landevejen.
Brugere af fx iTunes vil formentlig ikke have problemer med at bruge Bibzoom. Kun den stadig store skare af internetbesværede vil formentlig ikke umiddelbart kunne navigere selv.
Men det korte af det lange: Teknikken virker. Musikken kommer. Du behøver blot at være låner i et af de tilsluttede biblioteker (der er mange) for at kunne gøre brug af Bibzoom. Og der er rigtig megen musik at hente.
Efter alle de desværre mange kedelige oplevelser med ny teknologi og biblioteker (tænk blot på licensdatabaserne), skulle det så virkelig endelig lykkes at lave et nogenlunde problemfrit produkt? Tiden vil vise det.
Jeg har altid været glad for Phil Bradleys liste over 2.0 værktøjer/resurser. Man kan finde alt hvad man kan tænke sig: Kalendere, og mødeplanlægning, to do lister, backup og storage, billedbehandling on the fly, wikis, osv.
Den er værd at tjekke ud og huske. Og nu har han netop opdateret listen:
Updating my Web 2.0 lists
I want to - Blog
Visionen om det digitale folkebibliotek for hele USA er ret ny - måske har de fundet inspiration i DDB??
Anyways :
"Last year, Robert Darnton, a cultural historian and director of Harvard University’s library system, began to raise the prospect of creating a public digital library. This library would include the digitized collections of the country’s great research institutions, but it would also bring in other media - video, music, film - as well as the collection of Web pages maintained by the Internet Archive".
og :
Will you have librarians?
DARNTON: We need librarians who can handle this tremendous jumble of information that is in cyberspace. People think that when you use Google you’re finding exactly what you need, but really you need expert help.
A bookshelf the size of the world
Interview med Robert Darnton, "a cultural historian and director of Harvard University’s library system"
Så er der gang i henvisninger fra Københavns biblioteksbase til Google Bogsøgning. Pt er der 1.047 titler (omfattende ca. 1.600 bind). Hovedsagelig danske titler. Men tallet må forventes at vokse meget kraftigt, indtil det forhåbentligt når ca. 5.000 snart. Henvisningerne (link) kommer automatisk når du søger på bibliotek.kk.dk. Så i princippet er der vel ikke nogen grund til større udregninger eller vejledninger.
Hvis du gerne vil se hvilken type det er (alle bøger ca ca. 1770-1870), så har jeg lavet et Google Dokument med alle inddaterede bøger ordnet systematisk. Dokumentet vil blive ændret og opdateret løbende, så du kan følge med. Udover de danske titler er der også en del udenlandske kilder til krigen 1864 (søg eventuelt på det).
De 5.000 bind vil mig bekendt være det mest omfattende danske ebogsbibliotek. Måske tilstedeværelsen af dette kunne inspirere danske forlag, bibliotekerne og andre til at fremskynde digitaliseringen af den danske bogkulturarv? Det ville da bare være fint! Fx i det mindste at kunne søge i nyere bøger. Man har vel lov at håbe.
Bibliotek og Medier har udgivet supplementet til biblioteksstatistikken for at udvide billedet af bibliotekernes virksomhed som mere end bestand og udlånstal:
"Vidste du, at 50 procent at de danske folkebiblioteker lægger hus til andre funktioner end bibliotek? At der findes 210 romanlæseklubber fordelt over hele landet og at 21 procent af bibliotekerne varetager borgerservice for kommunen? 69 procent af bibliotekerne er på Facebook og i 2010 blev der holdt i alt 1.712 Lær mere om it-kurser.
Meget interessant for fagfolk men ret kedeligt og uinspirerende sat op i tabeller, når man åbner pdf'en
Biblioteksbarometer 2010
Bibliotekernes computere til publikum rummer store muligheder for sikkerhedssjusk. Især fordi fx Netbank og NemID ikke har styr på hvordan browserne fungerer. Bl.a.kan det ikke være nok bare at logge ud og lukke for browseren. Nogle af dem husker nemlig sessionerne, og andre brugere kan logge på igen.
Der er dog et enkelt råd som personalet kan give brugerne. Nemlig privat browsing. Det findes på de almindeligste browsere:
Bloggen "Digital udvikling" gennemgår tilstanden i bogbranchen versus den meget store interesse for læsning og litteratur, der blomstrer
Toke Riis Ebbesen skriver:
"Der lurer i den danske bogbranche, både hos forlagene, bibliotekerne og boghandlerne, en stemning af undergang: Branchen er i krise!! Truet udefra af store amerikanske kommercielle virksomheder, inde fra af digitaliseringen og de troløse danskere, der piratkopierer... jeg kan blive ved. Spørgsmålet er, om bogbranchen virkelig er i krise, eller om det er noget andet, der foregår?"
"Således tør jeg godt stå frem og melde ud, at ikke læsningen som sådan, men bogbranchen som den har eksisteret i mange år, er i en form for ‘krise’."
Læs mere
Dsb vil gerne have biblioteker på S-togsstationerne
Lån en bog på S-togsstationen. Det er tanken bag et såkaldt myldretidsbibliotek.
Idéen går ud på, at kommunale biblioteker langs S-togsnettet skal leje sig ind i ledige lokaler på stationerne, forklarer idékvinden Henriette Ritz Kylmann fra Hvidovrebibliotekerne.
Og selv om myldretidsbiblioteker ikke ser ud til at blive en realitet i Hvidovre, så har DSB S-tog da heller ikke opgivet, siger afdelingschef Anne Pilegaard:
»Vi gør opmærksom på idéen og mulighederne, når vi alligevel skal renovere stationer rundt omkring. Der er det jo oplagt at forhøre sig hos kommunerne. Hvis vi kunne få noget aktivitet ind i de tomme bygninger, der findes på nogle af stationerne, så ville det være en rigtig god løsning«, siger hun til DR København.
DSB forhandler i øjeblikket med blandt andet Herlev Kommune, men foreløbig er der ingen aftaler på plads, oplyser Anne Pilegaard.
Læs mere
.... i 1864. Sangen kender alle over 50 år. Og 1864 er ved at komme "på mode igen". Først Buk Swientys bøger, så Hanne Reintoft, og i fremtiden måske en TV-serie med Ole Bornedal. I mellemtiden har Københavns Biblioteker lanceret en hjemmeside om 1864.
Men i de forløbne år er der sket meget, så jeg har lidt provokerende i forhold til de traditionalle analoge bøger mm. lavet et lille indslag om hvorfor bibliotekarer nu måske slet ikke behøver at betjene brugerne ved rent fysisk fremmøde, men kan guide dem i søgninger på internettet i stedet for. Det er naturligvis Google Bogsøgning jeg her snakker om.
Jeg blev selv lidt overrasket over at se at selv den lillebitte flig jeg forsøgte at løfte, gav så mange resultater så hurtigt med så få og ukvalificerede søgninger. Gad vide hvad der ville ske, hvis jeg havde brugt mere systematiske søgninger? Jo, nutidens bibliotekarer står med en helt anderledes slagkraftig vifte af instrumenter at spille med over for brugerne. I hvert fald hvad angår den lidt ældre litteratur.
Så der er ingen grund til at denne lette omskrivning af Mallebrok skulle blive virkelighed:
Og da de kom til biblioteket
så var der ingen bøger.
Og bibliotekaren holdt en tale
han sagde ingenting.
Der er mange betegnelser for stregkoder, der kan bringe dig til digitalt indhold i en eller anden form. Tit er der spået om at nu ...nu.. slog det an at bruge dem i markedsføring, men det er først nu! at man begynder at spotte flere og flere i mediebilledet. Det er en forholdsvis simpel teknologi, som man kan gå til uden de store forkundskaber. Stregkode med billede har jeg lavet på denne side. Eksempler: Se i det nyeste Anders And blad. Hent en app til din smartphone (fx Barcode Scanner eller i-nigma) og scan koderne, og se hvad der sker. Brug koderne på dit sidste slide, når du holder oplæg - med dine visitkortoplysninger på. Når de scannes bliver oplysningerne lagt ned i "Kontakter" på mobilen. ( Fint til navneskilte på en konference, fx) Læs mere på denne blog : I love Barcodes eller http://i.nigma.com/ http://www.scanlife.com/dk/
Hvis nogen stadig undrer sig over at Danmark er et uland hvad angår digitalisering af bøger og markedet for ebøger, behøver man blot at læse Leif Davidsens bredside. Leif Davidsen tilhører en af de meget få velbeslåede og succesrige danske forfattere som kan leve af sin virksomhed, salget af sine bøger, bibliotekspenge og meget andet. Og til lykke med det! Han får også fordrejet Pernille Drosts udtalelser til uigenkendelighed sin egen fordel:
Drost vil nå sit drømmemål: et bibliotek uden bøger, men med masser af computere, musik, borgerservice, udlejning af musikinstrumenter og glade multimedieansatte, der spiller og leger med kunderne
Mange af bibliotekernes lånere løber skrigende bort når de skal læse bøger med krøllebogstaver, fraktur, gotisk skrift. Kært barn har mange navne.
Jacob Bøtter fra Wemind har skrevet en bog om sociale medier og involvering/aktivering af dine brugere
Han præsenterer 55 konkrete forslag til, hvordan du kan involvere kunder og kolleger med sociale medier. Nu er hele indholdet tilgængeligt på http://nq.dk/cc
En af de tjenester som Jacob omtaler er Yammer.com . Det er en slags Twitter, som man holder indenfor sit firma mellem ansatte med samme mailadresse, fx ...roskilde.dk
I Roskilde har vi brugt den i et par år nu, og det fungerer som et sted man kan lave en hurtig brainstorm og orientere om hvad der foregår i virksomheden. Man kan lave grupper - åbne og lukkede, polls osv. Kan fint bruges, hvis ens Intranet - som her i Roskilde - mest er envejskommunikation.
Læs også artiklen Halvandet år med Yammer på kontoret
Statens Museum for kunst har nu åbent 24/7: Det er gået på nettet. Her kan du ikke alene finde onlineudgaver af deres billeder, men også se hvilke dele af billedet der er kommentarer på, så du kan lære lidt kunsthistorie ved siden af. Og du kan også se røntgenfotografier af maleriet, også kommenteret, så du eventuelt kan følge med i hvordan maleriet blev til.
Men ikke kun i Danmark er det blevet nemmere. Googles Street View-teknologi er nu blevet anvendt til et Artproject, hvor du kan gå på fx Rijksmuseum i Amsterdam og se Rembrandts Nattevagten. Du kan lidt andre ting på Google Artproject. Her er ikke så mange informationer, men andre muligheder for at navigere rundt på billedet.
Biblioteksdatabaserne er rygraden i bibliotekernes virke. Og de er i disse år hårdt trængt af Google. Uanset hvad vi måtte finde på for at holde på "kunderne", arrangementer, badutsping eller eressourcer, så vil biblioteksdatabaserne indtil den totale digitalisering af bogbestanden også være bibliotekernes et og alt.
Alligevel henlever de fleste biblioteksbaser, inklusive bibliotek.dk en periode med panisk stagnation. Jo, der bliver da taget visse initiativer til at gøre dem til slagfærdige alternativer til Google. Men for nylig har jeg opdaget at fx den gensidige vekselvirkning mellem Bibliotek.dk og Google Bogsøgning ikke længere er der. Google Bogsøgning slår nu ikke længere op i Bibliotek.dk, ligesom der heller ej længere linkes fra en post i Bibliotek.dk til online-udgaver af samme, fx i Google Bogsøgning.
Det er trist. I det hele taget sker der meget lidt på produktionsudviklingssiden af biblioteksbaserne. Derfor er det måske nyttigt at følge med i BibPode fra Oslo. De eksperimenterer med forskellige forbedringer. Sidst med et meget enkelt koncept over for problemet med store søgninger. Se problemet når du indskænker til bøger og søger på Klaus Rifbjerg i Bibliotek.dk. Søgningen giver 581 poster. Dette er ikke godt nok. Hvis lånere er ude efter at se hvad Klaus Rifbjerg har skrevet, så får de også en masse støj, faktisk er hovedparten af posterne støj.
I en artikel på BibPodes weblog redegør de for deres lille eksperiment. En lille søgemaskine baseret på RDF gør det muligt meget hurtigt at få lister over et stort forfatterskab (eksemplet er Hamsun). Jeg ved ikke om der i Danmark eksperimenteres med noget sådant på DBC. Men i det hele taget savner jeg denne form for innovative tanker på biblioteksbaserne. Tanker der bliver til noget i praksis, og som er rettet mod at gøre dem til slagkraftige alternativer til en mastodont som Google.
Opslag
Alle kommentarer
Opslag
Alle kommentarer
