22.9.10

RUC bruger Summa

Så har RUC bibliotek lavet en søgeside med Summa. På nyhedssiden fra 3. september hedder det at:

Nu kan du søge i næsten alle bibliotekets materialer i et eneste søgefelt, og undervejs afgrænse resultaterne hurtigt, nemt og overskueligt. Bag den nye søgegrænseflade ligger Statsbibliotekets søgeteknologi ”SummaRise”. Teknikken søger på tværs af mange forskellige datakilder og præsenterer et samlet søgeresultat, som det kendes fra Google og Amazon. Søgeresultatet er sorteret efter årstal, men kan også sorteres efter relevans. Du kan selv afgrænse materialet ud fra en række forskellige kriterier, som f.eks. samling, sprog og emnekoder. Der er en lettilgængelig hjælpefunktion og bibliotekets vejleder svarer gerne på spørgsmål. 

Den er ik' så ring' endda. Faktisk er det et af de mest selvinstruerende, hurtige og brugervenlige interfaces jeg har set længe. Ikke flere kommentarer herfra. Prøv det selv!

Globalisering: Biblioteksnedskæringer

Megatrends anno 2010 i globaliseringens tidsalder er åbenbart at bibliotekerne nedskæres. Hvis man skal tro denne bittersøde video. Med tak til CBS-blog for linket... A propos globalisering. Hvis nogen skal til ILI 2010 (hvis du skal, så ved du hvad forkortelsen står for). Så mødes vi måske der.

Kage i retten til navnet NemID

Digital signatur skiftede navn til NemId. Og findes med domænenavnet .nu, mens domænet .dk er optaget af et privat firma. Det ser nu ud til at udvikle sig til et langvarigt juridisk stridsmål hvem der skal have retten til det hele. Dramaet indeholder elementer som absolut er på højde med et afsnit fra den amerikanske advokatserie Ally (McBeal), om nogen husker den serie. I hvert fald hvis man skal tro artiklen fra ComOn. God fornøjelse med den!
Lad være med at tænke alt for dybt over det. Det gjorde jeg, og blev sådan lidt deprimeret over hvorfor det dog altid skal gå så galt når det offentlige lancerer et eller andet der skulle lette vores overgang til det digitale samfund.

Ugens links


Skranke af kasserede bøger - Fra http://angermann.dk/ - han har blik for skæve biblioteksbilleder

My mom's on facebook: - Størst stigning i nye brugere af Sociale medier hos dem der er oppe i alderen.


Gang i sproget : - Fin kampagnesite!


Jakob Nielsen: Designing Websites for Children : Definitely applicable to library kids sites.


Når Wired skriver om en biblioteksvideo, er den bestået: Librarians Rock. Well, Anyway, They Disco.


Styrelsen for Bibliotek og Medier og IT- og Telestyrelsen har indgået en ny samarbejdsaftale for årene 2010 - 2012 om samarbejde i Lær mere-netværket til udvikling af borgernes it-færdigheder


Fra bl. a : CBS - blog og Librarian in Black - som er de nogle af de bedste biblioteksblogs pt.

15.9.10

Status på Centralbibliotek.dk

Thomas Angermann har udgivet fin statusopdatering på Danskernes digitale bibliotek.

Se den på Centralbibliotek.dk , der bliver et centralt site for CB arbejdet fremover.

Projektleder bliver Michael Anker, der kommer fra en stilling som informationsarkitekt i Digitaliseringsafdelingen i Københavns Kommunes Kultur og Fritidsforvaltning.

En pioner lukker: Bloglines

Bloglines står for mig som noget af det væsentligste ved sorteringen af informationer på internettet overhovedet. Uden Bloglines, ingen weblog, tror jeg. Og jeg er helt sikker på at jeg ikke er alene om at have det på den måde. Godt nok bruger jeg ikke Bloglines længere. Google Reader overtog den funktion. Men Bloglines vil altid stå som noget fantastisk.
Derfor er det også lidt vemodigt at læse at Bloglines nu lukker og slukker den 1. oktober. De sidste 5 år var Bloglines en del af Ask. Engang var RSS for mange ensbetydende med Bloglines. Men den kunne altså ikke følge med udviklingen, og lukningen er måske symptomatisk. Hvis Bloglines var blevet opkøbt af Google, var det måske gået anderledes.
Bloglines er død, RSS lever videre.

14.9.10

Web'en er død - internettet lever

Vi holder op med at bruge web'en som adgangsport til indholdet på nettet. Det spår Chris Anderson. der er redaktør på magasinet Wired. Det hele kommer til at foregå via apps (der kan sælges):

"You wake up and check your email on your bedside iPad — that’s one app. During breakfast you browse Facebook, Twitter, and The New York Times — three more apps. On the way to the office, you listen to a podcast on your smartphone. Another app. At work, you scroll through RSS feeds in a reader and have Skype and IM conversations. More apps. At the end of the day, you come home, make dinner while listening to Pandora, play some games on Xbox Live, and watch a movie on Netflix’s streaming service.

You’ve spent the day on the Internet — but not on the Web. And you are not alone"

Som ventet har det affødt masser af reaktioner...: Find selv flere

Wired.com artikel

Techcrunch

Tim Berners.Lee

Smartphones - hvem lærer de ITsvage at bruge dem?

Nu kan man også få sin netbank på Iphone/Android :

Er nogen igang med seriøse undervisningsforløb for de itsvage brugere i Smartphones?
Jeg har set at Randers har et projekt om mobil informationskompetence og glæder mig til at høre erfaringerne med det. Måske er Kolding også på vej?

Det kan blive det nye indsatsområde for bibliotekernes læringsindsats

28.8.10

Hvad vi måske kan gøre for digitaliseringen

Hvad kan bibliotekerne gøre for at kompensere for bogbranchens manglende vilje til at gøre deres materialer synlige og søgbare? Jeg har på webloggen Internetsøgning forsøgt på et bud. Måske et noget uprofessionelt og kluntet forsøg på at lappe på noget som er overflødigt den dag "Danmark" vågner op og bliver sig selv bevidst. Men forsat at blive siddende med hængende hoved - det er da vist endnu værre.

25.8.10

130 mio bøger ...

... har Googleblog regnet sig frem til at der må eksistere i hele verden. Hvordan den er nået frem til det tal, er uvist, men det er beregnet på baggrund af erfaringerne med Google Books. Det er jo ikke bare bare en fuldtekstbase, men også en base som rummer bibliografiske databaser som fx WorldCat og Bibliotek.dk.
De sidste tal jeg har hørt om hvor meget Google Books selv har indskannet, er 7 millioner. Men da der kører en del retssager, skulle det ikke undre mig om Google prøver at holde tallet lidt ned. Hvilket betyder at det nok er noget højere. Måske i nærheden af 10 mio.
Den danske del af denne digitalisering er til at overse. Kun to danske forlag har indtil videre tilsluttet sig Google Books (Museum Tusculanum og Systime). Resten kan kun ses med de mere end sparsommelige oplysninger i bogbranchens forskellige internet salgskanaler. Eller i bibliotekernes kataloger. Dog er Google Books med hele 600 danske ældre bøger fra biblioteker i USA stadig den største kilde til online-søgning fuldtekst i danske bøger.
Dette placerer Danmark på linje med ulande som fx Botswana og Bangla Desh. Heltemodigt kæmper den danske bogbranche for at udslette ikke blot sig selv, men også den danske trykte kulturarv, på internettet, og bringer mindelser frem om forne tider fra 1864, således som beskrevet af Buk Swienty. Jo, historien gentager sig. Men som nogen engang sagde, altid som farce.

13.8.10

Er bibliotekerne det nye sort?

I løbet af de sidste par måneder er jeg flere gange stødt på dén påstand i den udenlandske biblioteksdebat - og såmænd også lidt herhjemme ( Pernille Drost i det nyeste Bibliotekspressen,fx og diverse omtaler af den nyeste biblioteksstatistik)

"...mark my words, once you've got Old Spicy on your side and you can sell a couple of YouTube parodies in a couple of months, you're standing on the edge of your pop-culture moment. Librarians: prepare"

Artiklen tager udgangs punkt i nogle af de mere opfindsomme Youtube videoer vi har set fornylig - tjek fx Old Spice reklamen og Librarians Do Gaga videoen

Den originale Old Spice reklame

Brigham Young University laver parodi af reklamen, der får over 1 mill. hits på Youtube - hvorefter skuespilleren fra reklamen laver en video om biblioteker

Læs selv : Why The Next Big Pop-Culture Wave After Cupcakes Might Be Libraries

2.8.10

Billeder - billeder

Phil Bradley skriver om Google billeder, der har fået en overhaling..fx kan du søge videre på størrelser og formater.

I den forbindelse anbefaler han flere billedsites:

Nachofoto for real time image search.
Coloralo for printable cartoons and colouring pages.
Panoramio for geobased images.
Seeklogo for er... logos!
Tag Galaxy - a personal favourite.
flickrCC for creative commons images over at Flickr.

Læs hele indlægget

19.7.10

Google Books i Holland

I følge Googleblog har Google Books indledt et samarbejde med hvad der svarer til Det Kongelige Bibliotek i Danmark, nemlig Koninklijke Bibliotheek. Samarbejdet omfatter skanning af 160.000 af de bøger som der ikke er ophavsretlige problemer med. De vil herefter være at finde i Google Books. Biblioket vil få en kopi af skanningerne så de kan vises på bibliotekets hjemmeside, ligesom det vil blive tilgængeligt for Europeana.
Hermed har Danmark igen igen gjort sig bemærket ved at ryge ud af listen over lande som for alvor har fået sat gang i digitaliseringen. Tidligere har Italien som Østrig koblet sig på.

18.6.10

Fine oneliners om biblioteker

Ud fra kendte tal og statistik har ALA (American Library Association) samlet nogle interessante citater om bibliotekerne i USA. De udgiver en årlig folder..



Eksempler:

o There are more public libraries than McDonald’s in the U.S.—a total of 16,604 including branches.

o Americans spend more than twice as much on candy as they do on public libraries.

o Americans go to school, public and academic libraries nearly three times more often than they go to the movies.

o Reference librarians in the nation’s public and academic libraries answer nearly 5.7 million questions weekly. Standing single file, the line of questioners would span from Long Island, New York, to Juneau, Alaska.

En idé til efterfølgelse, DB? eller for Styrelsen FBM til den nationale reklamekampagne for bibliotekernes tibud:-)

Læs mere:

You can buy them at the ALA Store, order them anytime, or even download and print them from the website.

10.6.10

En Googlejockey?

Kunne være den nye stillingsbetegnelse for IVA's kandidater?
Nej, spøg til side.
Det er betegnelsen for en støtteperson, der under en lektion, et foredrag eller på en konference, løbende tjekker tvivlsspørgsmål, uddyber problematikker og i det hele taget beriger det, der foregår.

"A Google jockey is a participant in a presentation or class who surfs the Internet for terms, ideas, Web sites, or resources mentioned by the presenter or related to the topic. The jockey's searches are displayed simultaneously with the presentation, helping to clarify the main topic and extend learning opportunities.

Læs mere

Så lige at MTV søger en Twitter Jockey:

MTV officials say the search is on for a new social media maven who will engage with the MTV audience and serve as a liaison between viewers and network honchos.

MTV General Manager Stephen Friedman called the TJ position "a natural evolution of how we connect with our audience."

Læs mere

8.6.10

Fra digital signatur til NemID

Digital signatur skulle være en sikker vej til private oplysninger på internettet. Men nemt har det aldrig været. Jeg husker endnu at det først lykkedes mig at få den installeret efter tre forsøg, for dernæst at opdage at den kun sikkert kunne bruges på pc'en derhjemme. Godt nok kunne den også via et usb-stick bruges på andre computere, men sikkerheden ... uha uha.
Bedre gik det ikke da husstandens øvrige beboer skulle installere den. Faktisk lykkedes det aldrig, selv efter endnu tre forsøg og med telefonisk support. Supporten måtte til sidst give op.
Men nu ser det ud til at de tider er forbi. For et par uger siden fik jeg, sikkert som mange andre, et brev fra Netbank om at den hidtidige Netbank-id ville blive skiftet ud med en såkaldt NemID. Og ikke nok med det, det er den samme som den nuværende digital signatur!
Skulle det virkelig lykkes? Løfterne er gode: NemID skulle virke som både digitale signatur og Netbank-ID. Og du kan logge dig på en hvilken som helst computer med adgang til internettet. Du skal bare huske dit personlige bruger-id og din adgangskode og anvende et personlige nøglekort. Ordningen træder i kraft fra 1. juli 2010. Og så vidt jeg har forstået, skal du bare vente på at Netbank ordner det hele for dig. Ellers kan du gå hen i dit borgerservice- og skattecenter.

1.6.10

Libris præsenterer iPad bog

For en stykke tid siden skrev Bib-log om Gyldendals ebogslæser. Nu har forlaget Libris kastet sig over ebogsmarkedet og iPad. I hvert fald hvis man skal tro denne video på YouTube. Salget af danske ebøger kan man vist uden at blive anklaget for injurier kalde for mildest talt ringe. Men hvis Libris nu vil til at satse på salg af sådanne via Amazon, er der måske ved at være en åbning.
Den 31. maj har der været seminar om bl.a. iPad hvor direktør for Libris, Jesper Bove-Nielsen, har holdt oplæg om iPad’en. hvordan er den i daglig brug – og hvad kan bogbranchen bruge den til?

18.5.10

Yahoo-mail nu på irsk

Allerede i 2004 lukkede Yahoo's nordiske kontor i København. Der var dengang 20 ansatte. Siden er det gået støt og roligt tilbage for Yahoo! ikke blot i Danmark. Brugerne svigter ganske enkelt Yahoo! til fordel for Google. Siden har Yahoo! så forsøgt at "slå pjalterne sammen" med Microsoft (hvis man ellers kan tillade sig at kalde det sådan. Det er trods alt veletablerede og velrenommerede firmaer) .
Hvis du fra gammel tid havde en Yahoo!-mail, har du muligvis fået denne besked:
"Dine servicebetingelser og vilkår vil blive ændret. Din Yahoo! konto, inklusive din Yahoo! ID, E-mail og Profil, vil ikke længere blive udbudt af Yahoo! Danmark men af Yahoo! Ireland Services Ltd i overensstemmelse med irsk ret." ... "Disse ændringer vil træde i kraft den 15. juni 2010".
Jeg er ikke i stand til at gennemskue konsekvensen af dette. Prøvede at gennemlæse de nye betingelser. Men kan ikke se den store forskel, sådan rent praktisk i forhold til danske forhold

6.5.10

IT og telepolitisk redegørelse

Ikke et ord om biblioteker...

De indviede ved selvfølgelig at bibliotekerne spiller en meget stor rolle i "Lær mere Netværket"

Pressemeddelelse fra IT og Telestyrelsen

Selve redegørelsen

En anden nyere rapport har kortlagt mulighederne for at tilegne sig IT-færdigheder. Om bibliotekerne:

Udviklingstendenser på det frivillige område: Bibliotekerne

I undersøgelsen deltog 3 hovedbiblioteker og et storbybibliotek. På dette grundlag kan der peges på følgende udviklingstendenser:
Bibliotekernes kurser er orienteret mod en bred målgruppe og beretter at fastholde dette fokus. Dog påtænker et enkelt hovedbibliotek at indgå samarbejde med et oplysningsforbund for at etablere kurser med fokus på de 40-50-årige**.
Kursusudbuddet er bestemt af den enkelte bibliotekars ikt-viden, og udviklingen på indholdssiden er derfor bestemt heraf.
Nedskæringer har medført en indskrænkning af udbuddet og fokuseret undervisningen mod kerneområder som borger.dk, skat.dk og søgemaskiner, samt evt. sociale fora som twitter og facebook.
Bibliotekerne beretter, at deres kursister har ingen eller få ikt-kompetencer, og at der fortsat er et behov for at fokusere undervisningen her. Bibliotekerne vil på sigt gerne undervise i videregående kurser, men sender p.t. denne type efterspørgsler videre til oplysningsforbundene, eksempelvis i forhold til digital fotobehandling.
Kurserne er som udgangspunkt gratis, men flere steder påtænker man et mindre deltagergebyr for at sikre fremmøde.
Hos bibliotekerne ser man ikke samme tendens til en markedsretning, som man ser blandt de private udbydere, idet der er tendens til at fastholde et produktionsorienteret udbud, som er betinget af, hvilke kurser og hvilken undervisning biblioteket er i stand til at udbyde.

Læs:
Kortlægning af it-kompetenceudviklingsmuligheder i det ikke-formelle it-undervisningssystem for voksne i Danmark

Rapporten har nogle interessant læringsteoretiske pointer....og fokusgruppinterviews.

26.4.10

Too little too late

Og dyrt - Eller hvad mener I ?
Gyldendal lancerer ebog:
"I dag lancerer Gyldendal en dansk e-reader, Cybook Opus. Det skriver Berlingske Tidende.
Den danske e-reader koster 2.000 kr. og kan rumme 1.000 digitale bøger. Køber man den danske e-reader, får man seks nye danske titler og elleve klassikere med i købet. Eksempelvis Herman Melvilles ”Moby Dick” og Jane Austens ”Pride and Prejudice”. (Berlingske)
Læs mere hos Gyldendal Onlineboghandel