28.5.09

Ansigt på Googles nørder

Google har lavet et site hvor de for tiden gemmer korte introduktionsvideoer. Pt. er der en halv snes. De varer mellem ½ og 1 minut. Selvfølgelig er det propagandafilm om dette og hint. Men da jeg så dem, tænkte jeg på at de dels sætter ansigt på nogle af Google's ansatte (og de ser helt almindelige ud), og dels går lige til sagen.
Måske skulle bibliotekerne også lave sådanne ½ minuts præsentationer af deres medarbejdere? Lidt ligesom: "Hej, jeg er Anita Bogglad, og jeg er musikbibliotekar på Bøvelse Bibliotek. Jeg er ekspert i Bee Bop a Loola musik, og Bøvelse Bibliotek har en meget stor samling af den slags musik. Check den ud, og du er også velkommen til at ringe, skrive, IM eller besøge mig på biblioteket."

20.5.09

Wolfram|Alpha

- ser ud til at få en masse omtale i diverse blogs. Se nærmere på den. Modtagelsen er lidt blandet. Den er bedst til faktaoplysninger og allerbedst til at håndtere tal.

"WolframAlpha's long-term goal is to make all systematic knowledge immediately computable and accessible to everyone. We aim to collect and curate all objective data; implement every known model, method, and algorithm; and make it possible to compute whatever can be computed about anything. Our goal is to build on the achievements of science and other systematizations of knowledge to provide a single source that can be relied on by everyone for definitive answers to factual queries."

WolframAlpha
Læs fx mere på Newz.dk - husk at læse kommentarerne.-)

18.5.09

Go' Morgen Danmark - økseskaft

Om TV2's Go' Morgen Danmark var ude på at miskreditere Wikipedia, eller blot kildekritik generelt, står mig ikke helt klart. Men de brugte i hvert fald Wikipedia som eksempel på hvor uvederhæftigt internettet er.
Nu viser det sig at deres eksempler faktisk viste det modsatte. Nogle 'spøgefugle' havde plantet nogle forkerte oplysninger i Wikipedia. Og det var disse falske oplysninger som blev vist i udsendelsen. Desværre 'glemte' de at oplyse at de falske oplysninger blev rettet allerede efter 4 minutter.
Det var ellers en velment morale: Vær kritisk over for alt hvad de læser på internettet. Desværre 'glemte' TV2 altså bare at nævne at Wisdom of The Crowd-praksis på internettet faktisk er temmelig effektivt i visse tilfælde som det ovennævnte eksempel.
Moralen? Check dine kilder på internettet. Og check dine tv-værter. De er ikke pr definition særlig troværdige, og hvad angår tv-journalister går de ikke af vejen for at bruge hvad en og anden kunne kalde for ufine metoder.
Læs mere om historien.
Wikipedia-Debat.

14.5.09

Opdatering af Google-Guide

Tiden omkring sommerferien er traditionelt blevet den tid hvor jeg opdaterer Google-Guide mere systematisk. Jeg prøver løbende at indarbejde smårettelser når de sker. Men på et eller andet tidspunkt har hele guiden brug for at blive gennemlæst igen for at gøre den mere ensartet.
I år er det mest på 'kontorsiden' der er sket en masse. Og på Google Books. Hvis du ikke har besøgt Google-Guide for nyligt, så kunne det måske være en ide. Desværre har jeg ikke kunnet få tilknyttet et rss-feed, så I kan abonnere på ændringer.
Du er også velkommen til at sende forslag til fejl og mangler i guiden. Den er efterhånden så omfattende, at det er meget svært at holde det hele lige ajourført.
Google-Guide.

13.5.09

Historiesite

De humanistiske fag halter som bekendt milevidt efter naturvidenskaben når det drejer sig om gode hjemmesider. Men det har forskere ved Århus Universitet åbenbart tænkt sig at gøre noget ved. Torsdag den 14. maj åbner de en hjemmeside med Danmarks historie.
I pressemeddelelsen reklamerer de med over 3.000 siders tekst, lyd og billeder fra oldtiden og frem til 2008. Med emner som "bronzealderens huse" over "middelalderens klostervæsen", "livet under stavnsbåndet" og "adelens privilegier" og frem til "Ind i EF", "Kulturliv i 1990erne" og "Muhammed-krisen". Der er også ufremkaldte billeder fra besættelsen.
Danmarkshistorien.dk er for unge uddannelsessøgende og folkeskoleelever i de sene klasser. Som en af bidragyderne udtaler: "Vi får jo penge af skatteborgerne for at gøre noget samfundet. Derfor har det her været et helt utroligt meningsfuldt projekt". Så sandt så sandt.
Læs også artiklen fra Videnskab.dk.

12.5.09

Når bibliotekssystemet sætter ud

Bakser I også med edb-problemer derude i landet? På Københavns Hovedbiblioket er bibliotekssystemet sådan on and off fra tid til anden, og basale afgrænsninger til lokal bogbestand mv. virker kun ved bestemte rækkefølger i søgestrengen - on and off.
Det gode ved det er at det tvinger en og anden til at bruge internettet i stedet for og de alternativer til vores allervigtigste arbejdsredskab. Tag nu fx den låner som med det sædvanlige halve øre havde hørt en radioudsendelse om Rasmus Nielsen, en dansk filosof som angiveligt skulle have foregrebet Darwins teorier. Jeg må indrømme at jeg ikke kendte denne filosof. Men i disse internettider er det heller i nødvendigt at huske på det.
Ved en simpel søgning på Google fandt jeg en artikel af denne Rasmus Nielsen i Historisk Tidsskrift. Ligeledes gav en søgning i Google BooksRasmus Nielsen og Darwin ret hurtigt bogen Natur og Aand. Bidrag til en med physiken stemmende naturphilosophie. Denne kan så verificeres i Bibliotek.dk.
Af en eller anden grund kunne jeg den dag ikke slå den op i Danbib/Gui på vores bibliotekssystem. Det virker sikkert i dag igen. Men jeg ville hellere skrive dette lille illustrative indlæg. Mange veje fører til rom. Men der er nogle veje hvor der er temmelig meget vejarbejde for tiden.

11.5.09

Gamle nyheder - adgang ønskes

Fra Medieblogger:

Hvad er salgsværdien af gamle nyheder. Gør dem hellere tilgængelige på nettet, så de kan bruges af alle og ikke kun gennem Infomedia, som ikke alle har råd til ( Måske netop her findes svaret - de sælges stadig!)

Læs mere her og svaret fra Information, der har det mest åbne arkiv pt.

Medieblogger : Hvornår er trykt information gammel nok...

6.5.09

Nyt fra Refind

Hvis I husker det, er Refind et lille firma der vil prøve at gøre bibliotekssøgesystemer brugervenlige:-) Det bruger ovenikøbet udtrykket: "Revolutionere søgning for biblioteker"
Det skulle ikke være svært at forbedre oplevelsen af at søge Opacs - de er gennemgående ikke særlig lette at gennemskue for brugerne.

Jens Hofman skriver:

"Vores lille showcase bibringer selvfølgelig intet revolutionerende i sig selv - men vi er glade for, at vi meget konkret kan vise, at vi faktisk kan lancere noget, der virker - og at det kan lade sig gøre rimeligt hurtigt. "Release early, release often" er rigtigt svært, når man er ambitiøs og perfektionistisk - men det er en sjov arbejdsform, fordi man ser reelle, fungerende resultater meget tidligt og løbende i processen.
Den proces er nok i sig selv et vigtigt element, hvis vi skal revolutionere søgning for biblioteker.
Lige i øjeblikket har vi dialog med en række biblioteker om udvikling af et søgesystem til dem. Hvis du pusler med udviklingstanker i forbindelse med søgning, vil vi meget gerne snakke med dig.
Prøv den lille showcase på http://refind.dk/showcase/ og tøv ikke med at tage kontakt til os".

14.4.09

Folkebibliotekernes overlevelseskamp

Læs kronikken i Berlingske :

http://www.berlingske.dk/article/20090410/kronikker/704100072/

Til eftertanke. Hvor hurtigt kommer udviklingen til at gå? Tænk på den overvældende succes med netlydbøgerne. Det er måske lige begyndelsen til en ketchupeffekt, hvor de fysiske materialer kommer til at fylde langt mindre meget hurtigt.

" Logikken er her, at i en virtuel bogverden – ’bibliotek overalt’ - er den kommunale mellemkomst, herunder biblioteksbygninger, uden mening. De hygiejnebegrundede kommunale badeanstalter havde deres tid indtil midten af det 20. århundrede, hvor alle efterhånden havde fået eget bad.
Hvordan undgår vi en parallel på folkebiblioteksområdet? "

3.4.09

Har bibliotekarer X-factor ?

spørger Jens Brogaard fra VidenDanmark.
Kommenter selv på bloggen : http://www.videndanmark.dk/BLOG.289.0.html.
Han pointe er, at bibliotekarerne synes fraværende i den digitale debat om videndeling.
Han spø'r : Er stilheden i bibliotekerne blevet en erhvervsskade?

2.4.09

Megatrend : Accelleration

Ses nu også tydeligt i forlagsbranchen, hvor bøger i slipstrømmen af "sager" i nyhedsmedierne vælter ud i hidtil uset tempo. Som regel er kvaliteten derefter.

Fra Berlingske Nyhedsmagasin :
"Alt i alt en stabel tykke og tynde bøger, der er skrevet på tre måneder, fra startskuddet lød i begyndelsen af december 2008" og "Man tror næsten ikke, det er muligt, men selv efter seks bøger og 1500 sider om personen og svindelnumrene er Stein Bagger fortsat en gåde"

Samme trend behandles i NY Times:
"For now the quick-turnaround books represent only about 5 percent of all titles, said Kathryn Popoff, vice president for the trade division at Borders Books. But she added that there were more now than ever before, in part, “because of the news cycle.”

Hvad gør det ved bogvalget? Køb og smid væk..

Læs mere:
Stein Bagger-sagen : Dansen om Guldkalven
You’ve Read the Headlines. Now, Quick, Read the Book

24.3.09

Outreach

I Politiken mandag omtales museernes forsøg på at nå deres ikke-brugere. Det er en diskussion vi også har i bibliotekerne, men vi har svært ved at udmønte noget, der virker i praksis.

Som der siges i artiklen:
"Som demokratiske institutioner er museerne forpligtet til at levere folkelig oplysning for alle, men de har en tendens til groft sagt at ramme et snævert segment af kulturforbrugende kvinder over 35 og enkelte distingverede herrer over 60."

Udskift selv "museerne" med bibliotekerne.

via Infomedia

Hjælp til brugerinddragelse: Brug Brugerne eller Slip brugerne løs

6.3.09

Min side på Borger.dk

Borger.dk er ved at udvikle sig med et ganske godt web 2.0 instrument. Med en digital signatur har siden nu også forsøgt at lave en fælles indgang til alle de services det offentlige tilbyder: Min Side. Jeg må indrømme at min digitale signatur udløb fordi jeg ikke længere orkede at have de mange undersider til de offentlige insitutioner liggende. Og også fordi digital signatur har gjort det vanskeligt for Firefox-brugere.
Så nu skulle det altså være muligt at så samlet Skat, SU, bolig (ejendomsvurdering), CPR, sundhed og andet med ét login.
Med udsigterne til kun at skulle logge på et sted, har jeg dog nu igen bestilt en digital signatur og ser nu frem til mere overskuelighed. Så mangler jeg bare at de kommunale instanser også kommer med her. Det har dog vist desværre lange udsigter, eftersom deres edbsystemer ikke er tilvirket internettet.

3.3.09

European Library

The European Library er lidt af et projekt at gå i gang med. Der er en del gode ressourcer at hente. Overskuelighed er ikke just kendetegnende for siden. Men alligevel bør i hvert fald fagfolk browse udvalget igennem og gøre sig fortrolig med materialerne der. Derudover er der også søgefunktioner, udstillinger og web 2.0 værktøjer.
De stammer fra 38 europæiske national biblioteker. Og omfatter over 330 samlinger. Brugervejledningerne findes på 22 europæiske sprog.

20.2.09

Grand Prix Bibliotek i Norge

Den norske avis Dagbladet har pt. en afstemning om hvilket bibliotek i Norge der er det bedste. Samtidig har de en artikelserie med interviews, beretninger osv. fra landets biblioteker. Til dato kan jeg se hele 10 artikler, og det er altså ikke smånotitser, men stort opsatte artikler med billede osv.
Det er stort set alle sammen lovprisninger af bibliotekerne. Og det er jo slet ikke så tosset. Jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst har set sådanne artikler. Skriverierne sidste år om Københavns Hovedbibliotek falder i bedste fald under beskrivelsen 'omtale er bedre end slet ingen omtale'. (Find artiklerne med søgningen: "københavns hovedbibliotek" site:politiken.dk. Jeps, der fik I også lidt søgeteknik)
Nu mangler vi bare at der også kommer en tv-serie, i lighed med de talrige serier om advokater, politi eller hospitalsansatte.
(Tip fra en norsk Facebook-bekendt)

19.2.09

Silkeborg Bibliotek

Jeg gider kun søge ét sted…” siger brugerne ifølge en pressemeddelelse fra Silkeborg Bibliotek. Og det er der nok megen sandhed (såvel som fornuft) i. Det er også hensigten bag Silkeborg Bibliotekernes nye søgesystem. Det bygger på , der forventer at kunne finde deres informationer med et knips med fingrene bl.a. Summa. Og det giver ikke bare bøger, men også henvisninger til fx Litteratursiden.dk og netmusik.dk. Med flere på vej.
Jeg synes der ligger mange gode ideer i søgesystemet. Også dette med at bibliotekarer med viden om eller særlig interesse for et emne optræder. Mange af ideerne er allerede fungerende fx i Google og andre store søgemaskiner, lige som der er taget ved lære af de sociale tjenester. Og af opdelinger som fx Exalead.
Der bliver flere og flere 'lavthængende produkter' at efterligne i bibliotekerne, og man kan undre sig over at der egentlig ikke sker så forfærdeligt meget. Om Silkeborgs tiltag er noget andre biblioteker kan bruge, kan diskuteres. Jeg prøver pt at lave nogle sammenlignende søgninger i Silkeborg og København for at se hvordan ideerne vil opføre sig i store systemer.
Et problem kan være mængderne. Mens søgninger på cubakrisen i Silkeborg giver et nogenlunde fint overblik, vil en tilsvarende søgning i København hurtigt blive meget omfattende søgeresultater. Men det sidste er først på bedding. Måske skriver jeg en mere uddybende sammenligning på Internetsøgning.

11.2.09

Refind

Hvad du ved om internettet i morgen, var forældet i går. Og hvad der er fikst og opfindsomt i dag, vil syne af forældet old-teknologi i morgen. Det behøver man vist ikke være bibliotekslåner for at kunne se ved at sammenligne de meget populære sider fra fx Facebook med bibliotekernes søgebaser.
Om det er meningen at Refind skal rette op på det, ved jeg ikke. Men de påstår at ville "revolutionere søgning for biblioteker". Foreløbig eksisterer det lille firma som en hjemmeside med nogle intentioner om en ny biblioteks-søgegrænseflade som få kan være uenige i: Lave færre og bedre features. Ambitionsniveauet er derimod højt, biblioteksbrugerne skal ikke bare være tilfredse, men begejstrede!
Indtil videre må vi vente med at få armene op: Tilmeld dig email og vent på de gyldne tider. Allerede nu lover firmaet dog konsulentbistand hvad angår "teknisk kompetence eller kritisk sparring".
Holdet bag beskriver sig selv som ti "unge og gamle, mænd og kvinder, dataloger, bibliotekarer og en masse fagligheder herimellem".

Sociale medier er kommet for at blive

I følge DR Medieforskning bruge danskerne mere tid på nettet med mails, søgning og portaler som Facebook, Youtube og MSN, end de brugte på "traditionelle" nyhedssider. ( hvis man kan sige det om sider der er under 10 år gamle?:-)
"Fra marts til oktober 2008 er alle danskernes (over 15 år) tidsforbrug på Facebook for eksempel steget med 404 procent, mens tidsforbruget på Youtube og Google i samme periode voksede med henholdsvis 58 og 44 procent. "
Læs mere på DR: Hellere Facebook end nyheder

For nylig sagde een til mig at der bliver foretaget flere søgninger i de sociale medier nu - end på Google? Jeg har ikke kunnet verificere, men det er da interessant. Er der nogen der ved mere?

6.2.09

Efterlysning: Digitalisering

Google Books har rundet indskanning nummer 1,5 mio. Og lagt sammen med de andre indskannede materialer hovedsagelig fra initiativer i USA er der vel nu tale om flere millioner bøger der på denne måde er søgbare på internettet. Søgbare men ikke nødvendigvis tilgængelige i fuldtekst.
Mens Google og andre således har investeret i konkret digitalisering, står det anderledes til i Europa. Her er de mange penge blevet investeret i udredningsarbejde om digitalisering og formidling af digitaliseret materiale. Nogenlunde på samme tid som Googles indskanning startede, i 2006 gik et "udredningsarbejde" i gang i Danmark, som det fremgår af en pressemeddelelse fra Kulturministeriet den 24. november 2006. Herefter blev der så nedsat en arbejdsgruppe, der kom med et forslag senest 1. maj 2007.
For som pressemeddelelsen ganske rigtigt fastslog, så er

Digitalisering (..) en forudsætning for en moderne og tidssvarende bevaring og formidling af vores fælles kulturarv, der medvirker til udvikling af Danmark som et førende videnssamfund.

Jeps, det er nemlig rigtigt. Og for at understrege alvoren i hvor vigtigt det hele var, skrev Biblioteksstyrelsen i 2006, at
Digitalisering, online adgang og bevaring af den fælles digitale kulturarv i Europa er højt på den europæiske dagsorden.

Resultatet er bl.a. Europeana, som læserne selv må bedømme. Projekter er blevet planlagt og er under 'modning', som det hedder inden for fagsproget. Men har den høje placering på den europæiske dagorden, udredningsarbejdet, rapport, timer og penge indtil videre resulteret i noget konkret som vi kan tage i hånden, og i en størrelsesorden der er til at tage og føle på?
Jeg lader spørgsmålet stå åbent for kommentarer.
Der er to andre grunde til at der ikke er sket noget. Den ene er ophavsretslovene. I bl.a. Danmark er det umuligt at digitalisere bøger uden ophavets tilladelse. Det kan altså ikke lade sig gøre blot at gøre dem søgbare. Den anden er at amerikanske firmaer som bl.a. Google stiller som betingelse at de får rettighederne til materialet.
De to sidste ting kunne lovgivningsmæssigt ændres. Men mig bekendt er der ikke blot antydningen af at det vil ske. På bundlinjen står at indskanningskværnen Google maler videre mod indskannet bog nummer 2 million, mens 'udredningskværne' og 'projektmodningskværne' maler løs på at dræne papirmøllerne i Europa.

2.2.09

Indskanning på amerikansk

Et af verdens største biblioteker, Library of Congress har besluttet at indskannet bog nummer 25.000 skal være "The Heroic Life of Abraham Lincoln: The Great Emancipator". Biblioteket har fået 2 mio dollars fra en fond til et indskanningsprogram.
Det er fortrinsvis titler hvor der kun eksisterer ganske få kopier generelt i hele verden. Det betyder altså at man ikke længere behøver at rejse til Washington for at se bibliotekets sjældne kopier.
Rent praktisk foregår indskanningen i toholdsskift fra 10 skanningsstationer. På denne måde kan de indskanne 1.000 værker om ugen. Herefter kan de findes på Internet Archive. Læs mere i bibliotekets pressemeddelelse.