Folkebibliotekernes overlevelseskamp

Læs kronikken i Berlingske :

http://www.berlingske.dk/article/20090410/kronikker/704100072/

Til eftertanke. Hvor hurtigt kommer udviklingen til at gå? Tænk på den overvældende succes med netlydbøgerne. Det er måske lige begyndelsen til en ketchupeffekt, hvor de fysiske materialer kommer til at fylde langt mindre meget hurtigt.

" Logikken er her, at i en virtuel bogverden – ’bibliotek overalt’ - er den kommunale mellemkomst, herunder biblioteksbygninger, uden mening. De hygiejnebegrundede kommunale badeanstalter havde deres tid indtil midten af det 20. århundrede, hvor alle efterhånden havde fået eget bad.
Hvordan undgår vi en parallel på folkebiblioteksområdet? "

Har bibliotekarer X-factor ?

spørger Jens Brogaard fra VidenDanmark.
Kommenter selv på bloggen : http://www.videndanmark.dk/BLOG.289.0.html.
Han pointe er, at bibliotekarerne synes fraværende i den digitale debat om videndeling.
Han spø'r : Er stilheden i bibliotekerne blevet en erhvervsskade?

Megatrend : Accelleration

Ses nu også tydeligt i forlagsbranchen, hvor bøger i slipstrømmen af "sager" i nyhedsmedierne vælter ud i hidtil uset tempo. Som regel er kvaliteten derefter.

Fra Berlingske Nyhedsmagasin :
"Alt i alt en stabel tykke og tynde bøger, der er skrevet på tre måneder, fra startskuddet lød i begyndelsen af december 2008" og "Man tror næsten ikke, det er muligt, men selv efter seks bøger og 1500 sider om personen og svindelnumrene er Stein Bagger fortsat en gåde"

Samme trend behandles i NY Times:
"For now the quick-turnaround books represent only about 5 percent of all titles, said Kathryn Popoff, vice president for the trade division at Borders Books. But she added that there were more now than ever before, in part, “because of the news cycle.”

Hvad gør det ved bogvalget? Køb og smid væk..

Læs mere:
Stein Bagger-sagen : Dansen om Guldkalven
You’ve Read the Headlines. Now, Quick, Read the Book

Outreach

I Politiken mandag omtales museernes forsøg på at nå deres ikke-brugere. Det er en diskussion vi også har i bibliotekerne, men vi har svært ved at udmønte noget, der virker i praksis.

Som der siges i artiklen:
"Som demokratiske institutioner er museerne forpligtet til at levere folkelig oplysning for alle, men de har en tendens til groft sagt at ramme et snævert segment af kulturforbrugende kvinder over 35 og enkelte distingverede herrer over 60."

Udskift selv "museerne" med bibliotekerne.

via Infomedia

Hjælp til brugerinddragelse: Brug Brugerne eller Slip brugerne løs

Min side på Borger.dk

Borger.dk er ved at udvikle sig med et ganske godt web 2.0 instrument. Med en digital signatur har siden nu også forsøgt at lave en fælles indgang til alle de services det offentlige tilbyder: Min Side. Jeg må indrømme at min digitale signatur udløb fordi jeg ikke længere orkede at have de mange undersider til de offentlige insitutioner liggende. Og også fordi digital signatur har gjort det vanskeligt for Firefox-brugere.
Så nu skulle det altså være muligt at så samlet Skat, SU, bolig (ejendomsvurdering), CPR, sundhed og andet med ét login.
Med udsigterne til kun at skulle logge på et sted, har jeg dog nu igen bestilt en digital signatur og ser nu frem til mere overskuelighed. Så mangler jeg bare at de kommunale instanser også kommer med her. Det har dog vist desværre lange udsigter, eftersom deres edbsystemer ikke er tilvirket internettet.

European Library

The European Library er lidt af et projekt at gå i gang med. Der er en del gode ressourcer at hente. Overskuelighed er ikke just kendetegnende for siden. Men alligevel bør i hvert fald fagfolk browse udvalget igennem og gøre sig fortrolig med materialerne der. Derudover er der også søgefunktioner, udstillinger og web 2.0 værktøjer.
De stammer fra 38 europæiske national biblioteker. Og omfatter over 330 samlinger. Brugervejledningerne findes på 22 europæiske sprog.

Grand Prix Bibliotek i Norge

Den norske avis Dagbladet har pt. en afstemning om hvilket bibliotek i Norge der er det bedste. Samtidig har de en artikelserie med interviews, beretninger osv. fra landets biblioteker. Til dato kan jeg se hele 10 artikler, og det er altså ikke smånotitser, men stort opsatte artikler med billede osv.
Det er stort set alle sammen lovprisninger af bibliotekerne. Og det er jo slet ikke så tosset. Jeg kan ikke mindes hvornår jeg sidst har set sådanne artikler. Skriverierne sidste år om Københavns Hovedbibliotek falder i bedste fald under beskrivelsen 'omtale er bedre end slet ingen omtale'. (Find artiklerne med søgningen: "københavns hovedbibliotek" site:politiken.dk. Jeps, der fik I også lidt søgeteknik)
Nu mangler vi bare at der også kommer en tv-serie, i lighed med de talrige serier om advokater, politi eller hospitalsansatte.
(Tip fra en norsk Facebook-bekendt)

Silkeborg Bibliotek

”Jeg gider kun søge ét sted…” siger brugerne ifølge en pressemeddelelse fra Silkeborg Bibliotek. Og det er der nok megen sandhed (såvel som fornuft) i. Det er også hensigten bag Silkeborg Bibliotekernes nye søgesystem. Det bygger på , der forventer at kunne finde deres informationer med et knips med fingrene bl.a. Summa. Og det giver ikke bare bøger, men også henvisninger til fx Litteratursiden.dk og netmusik.dk. Med flere på vej.
Jeg synes der ligger mange gode ideer i søgesystemet. Også dette med at bibliotekarer med viden om eller særlig interesse for et emne optræder. Mange af ideerne er allerede fungerende fx i Google og andre store søgemaskiner, lige som der er taget ved lære af de sociale tjenester. Og af opdelinger som fx Exalead.
Der bliver flere og flere 'lavthængende produkter' at efterligne i bibliotekerne, og man kan undre sig over at der egentlig ikke sker så forfærdeligt meget. Om Silkeborgs tiltag er noget andre biblioteker kan bruge, kan diskuteres. Jeg prøver pt at lave nogle sammenlignende søgninger i Silkeborg og København for at se hvordan ideerne vil opføre sig i store systemer.
Et problem kan være mængderne. Mens søgninger på cubakrisen i Silkeborg giver et nogenlunde fint overblik, vil en tilsvarende søgning i København hurtigt blive meget omfattende søgeresultater. Men det sidste er først på bedding. Måske skriver jeg en mere uddybende sammenligning på Internetsøgning.

Refind

Hvad du ved om internettet i morgen, var forældet i går. Og hvad der er fikst og opfindsomt i dag, vil syne af forældet old-teknologi i morgen. Det behøver man vist ikke være bibliotekslåner for at kunne se ved at sammenligne de meget populære sider fra fx Facebook med bibliotekernes søgebaser.
Om det er meningen at Refind skal rette op på det, ved jeg ikke. Men de påstår at ville "revolutionere søgning for biblioteker". Foreløbig eksisterer det lille firma som en hjemmeside med nogle intentioner om en ny biblioteks-søgegrænseflade som få kan være uenige i: Lave færre og bedre features. Ambitionsniveauet er derimod højt, biblioteksbrugerne skal ikke bare være tilfredse, men begejstrede!
Indtil videre må vi vente med at få armene op: Tilmeld dig email og vent på de gyldne tider. Allerede nu lover firmaet dog konsulentbistand hvad angår "teknisk kompetence eller kritisk sparring".
Holdet bag beskriver sig selv som ti "unge og gamle, mænd og kvinder, dataloger, bibliotekarer og en masse fagligheder herimellem".

Sociale medier er kommet for at blive

I følge DR Medieforskning bruge danskerne mere tid på nettet med mails, søgning og portaler som Facebook, Youtube og MSN, end de brugte på "traditionelle" nyhedssider. ( hvis man kan sige det om sider der er under 10 år gamle?:-)
"Fra marts til oktober 2008 er alle danskernes (over 15 år) tidsforbrug på Facebook for eksempel steget med 404 procent, mens tidsforbruget på Youtube og Google i samme periode voksede med henholdsvis 58 og 44 procent. "
Læs mere på DR: Hellere Facebook end nyheder

For nylig sagde een til mig at der bliver foretaget flere søgninger i de sociale medier nu - end på Google? Jeg har ikke kunnet verificere, men det er da interessant. Er der nogen der ved mere?

Efterlysning: Digitalisering

Google Books har rundet indskanning nummer 1,5 mio. Og lagt sammen med de andre indskannede materialer hovedsagelig fra initiativer i USA er der vel nu tale om flere millioner bøger der på denne måde er søgbare på internettet. Søgbare men ikke nødvendigvis tilgængelige i fuldtekst.
Mens Google og andre således har investeret i konkret digitalisering, står det anderledes til i Europa. Her er de mange penge blevet investeret i udredningsarbejde om digitalisering og formidling af digitaliseret materiale. Nogenlunde på samme tid som Googles indskanning startede, i 2006 gik et "udredningsarbejde" i gang i Danmark, som det fremgår af en pressemeddelelse fra Kulturministeriet den 24. november 2006. Herefter blev der så nedsat en arbejdsgruppe, der kom med et forslag senest 1. maj 2007.
For som pressemeddelelsen ganske rigtigt fastslog, så er

Digitalisering (..) en forudsætning for en moderne og tidssvarende bevaring og formidling af vores fælles kulturarv, der medvirker til udvikling af Danmark som et førende videnssamfund.

Jeps, det er nemlig rigtigt. Og for at understrege alvoren i hvor vigtigt det hele var, skrev Biblioteksstyrelsen i 2006, at

Digitalisering, online adgang og bevaring af den fælles digitale kulturarv i Europa er højt på den europæiske dagsorden.

Resultatet er bl.a. Europeana, som læserne selv må bedømme. Projekter er blevet planlagt og er under 'modning', som det hedder inden for fagsproget. Men har den høje placering på den europæiske dagorden, udredningsarbejdet, rapport, timer og penge indtil videre resulteret i noget konkret som vi kan tage i hånden, og i en størrelsesorden der er til at tage og føle på?
Jeg lader spørgsmålet stå åbent for kommentarer.
Der er to andre grunde til at der ikke er sket noget. Den ene er ophavsretslovene. I bl.a. Danmark er det umuligt at digitalisere bøger uden ophavets tilladelse. Det kan altså ikke lade sig gøre blot at gøre dem søgbare. Den anden er at amerikanske firmaer som bl.a. Google stiller som betingelse at de får rettighederne til materialet.
De to sidste ting kunne lovgivningsmæssigt ændres. Men mig bekendt er der ikke blot antydningen af at det vil ske. På bundlinjen står at indskanningskværnen Google maler videre mod indskannet bog nummer 2 million, mens 'udredningskværne' og 'projektmodningskværne' maler løs på at dræne papirmøllerne i Europa.

Indskanning på amerikansk

Et af verdens største biblioteker, Library of Congress har besluttet at indskannet bog nummer 25.000 skal være "The Heroic Life of Abraham Lincoln: The Great Emancipator". Biblioteket har fået 2 mio dollars fra en fond til et indskanningsprogram.
Det er fortrinsvis titler hvor der kun eksisterer ganske få kopier generelt i hele verden. Det betyder altså at man ikke længere behøver at rejse til Washington for at se bibliotekets sjældne kopier.
Rent praktisk foregår indskanningen i toholdsskift fra 10 skanningsstationer. På denne måde kan de indskanne 1.000 værker om ugen. Herefter kan de findes på Internet Archive. Læs mere i bibliotekets pressemeddelelse.

Nye på nettet - seniorer!

Ny PEW rapport om amerikanernes brug af nettet - om stigning i ældres brug af internettet:

The biggest increase in internet use since 2005 can be seen in the 70-75 year-old age group.
While just over one-fourth (26%) of 70-75 year olds were online in 2005, 45% of that age group
is currently online.

Desuden store stigninger i deltagelse i sociale grupperinger, fx Facebook o.a.
Genrations online in 2009
Pew Internet Org.

Mere fokus på IT-undervisning i skolen

Når snakken falder på IT-analfabeter, tænker mange af os sikkert først og fremmest på den ældre generation. Men de unge halter også bagefter, og det vil Socialdemokraternes IT-ordfører, Ole Hækkerup, gerne lave om på ved at indføre IT-undervisning i skolen. Over halvdelen af dansklærerne bruger fx aldrig hjemmesider i deres undervisning, og endnu færre bruger blogs, wikis og fildelingstjenester.

"Det er fint nok, at de unge kan spille m.m. men der er mange andre ting, nettet skal bruges til som borger i et samfund. Derfor skal de unge lære at bruge it og det skal være en større del af undervisningen.”

Omvendt mener han også, at det offentlige skal være bedre til at bruge internettets muligheder, så besøget på en offentlig hjemmeside også kan få et element af leg og at gå opdagelse.

Overlev med Outlook

Microsofts produkter, specielt Outlook, er en af mine yndlingsaversioner. Min kommune, København, har for årtier tilbage solgt sin sjæl til disse middelmådige og dyre produkter. Inden for de legale rammer har jeg forsøgt at minimere ulemperne ved Microsoft Office, fx ved at bruge Open Office og Google Dokumenter. Men der grænser for hvor langt kommunen tillader at gå, specielt hvad angår Outlook er pegefingeren hurtigt oppe.
Så er det rart når lidelsesfæller giver gode råd til hvordan man lever med de 10 væsentligste ulemper. Meget kan du som ansat i en større virksomhed ikke gøre noget ved, men måske anbefale systemadministratorerne at lave.
Et af de gode trick er at kigge mappen Store e-mails efter og slette dem. De er ordnet i tre forskellige størrrelseskategorier. Jeg havde forbløffende mange liggende med feriefotoer som behjertede kolleger i tidernes løb har sendt.
Der er også nogle link til forskellige applikationer, bl.a. til det evindelige problem med talrige vedhæftede filer.
Jeg kan heller aldrig finde gamle emails når jeg skal bruge det. Jeg troede at det var mig der var dum. Men den er altså nævnt! Så jeg er ikke den eneste.
Der står også hvordan du får erstattet Outlook med Gmail. Og det er nok mit allerstørste ønske overhovedet. Men det kræver godkendelse fra "systemet". Så det er drømmerier. End ikke en omdirigering af posten er tilladt. Funktionen er sat ud af kraft.
Link
Itbusiness.

Fra information til viden - brug for kompetencer

Så er bibliotekarerne dømt ude!
Bent Schou fra VidenDanmark skriver :
Tilsvarende er det interessant at se, hvordan bibliotekerne og bibliotekarerne kæmper for at finde deres plads i vidensamfundet.

"Vi er vel enige om, at bibliotekets dage er talte - som central for informationslagring og -søgning (måske ikke som kulturelt samlingspunkt). Selv om servicen på biblioteket oftest er gratis - vælger de fleste af os selv at finde den information, vi har brug for"

Her er plads til forbedring. Har vi noget (nok) at byde ind med. Er det et område vi satser nok på?Har I nogen bud på det.? ( Erik har nogle bud i indlægget nedenfor - lavthængende frugter)

Kommentér evt også på VidenDanmarks blog

Bibliotekarer i "info-alderen"

Kristeligt Dagblad skriver den 20. januar om den nye bibliotekarrolle og uddannelsen på Syddansk Universitet. Den gamle opfattelse af den bebrillede kvindelige bibliotekar på 50+ med knold i nakken er på vej ud. Og det skulle den ifølge artiklen bl.a. være som følge af den nye uddannelse.
Hvis den bliver til noget, kommer den nye uddannelse til at hedde ”Bibliotekskundskab og videnskommunikation”. Ideen kommer såmænd fra bibliotekslederne selv, og bakkes op af Pernille Drost. De har alle efterlyst en mere tidssvarende uddannelse.
Personligt er det min opfattelse at bibliotekerne, og dermed også bibliotekarerne, hænger bagefter med at inddrage de nye kommunikations- og informationsmedier i bibliotekerne. I stedet for at være godstogsvogn, kunne bibliotekarerne sætte sig på lokomotivførersædet og føre an i navigeringen gennem informations'junglen' og bl.a. gøre det via de nye kommunikationsformer.
Om en ny uddannelse så skulle kunne råde bod på det, er jeg da så stærkt i tvivl om. Jeg kan ikke umiddelbart se at mere uddannelse er nødvendig. Bibliotekarerne kan faktisk bare selv gå i gang: Der ligger masser af opgaver og venter. De fleste ganske lige til, lavthængende frugter om man vil. Lige fra at indskanne bogbestanden til at tage de mange sociale kommunikationskanaler meget mere til sig.

Fordobling i salg af netmusik

I 2008 blev salget af musik på nettet fordoblet i forhold til 2007. Samtidig er salget af musik på cd faldet med næsten en fjerdedel, mens vinylpladerne har fået en renæssance med en stigning på 63%, hvilket bl.a. skyldes vinylpladens lydkvalitet. Her kan mp3-filer under ingen omstændigheder være med.

Salget af musik på nettet står i dag for en femtedel af det samlede musiksalg. Derudover bliver der også hentet en del gratis musik både lovligt og ulovligt. I Digital Music Report anslår man, at der i 2008 blev udvekslet mere end 40 mia. ulovligt kopierede musikfiler, hvilket svarer til ca. 95% af det samlede digitale musikforbrug.

Læs også: Vinyl Gets Its Groove Back

Jubii lukker konti

Ifølge Jubii's weblog vil alle Jubii konti blive lukket pr 15. februar. Alle konti vil blive lukket og oplysningerne slettet. Webloggen opfordrer også kontihavere til at gemme deres dokumenter og overføre dem til andre emailtjenester.
Jubii blev i slutningen af sidste år købt af direktøren Peter Lundsgaard og nogle danske investorer efter at det i nogle gav underskud for firmaet Lycos. Han siger i artiklen at det nye Jubii vil væreoppe at køre i marts i år.

Internettet overhaler aviserne som nyhedskilde

En undersøgelse foretaget af Pew viser, at flere bruger Internettet som nyhedskilde frem for de traditionelle aviser. 40% af de adspurgte bruger Internettet mod 35%, der bruger aviserne som deres primære kilde til nyheder.

Til gengæld er fjernsynet stadig suverænt i spidsen med 70%, men dets andel falder stille og roligt. Blandt folk under 30 år har Internettet faktisk halet voldsomt ind på fjernsynet - på lidt over et år er Internettets andel steget fra 34% til 59%.