3.3.11

Leif Davidsen til kamp mod ebøger

Hvis nogen stadig undrer sig over at Danmark er et uland hvad angår digitalisering af bøger og markedet for ebøger, behøver man blot at læse Leif Davidsens bredside. Leif Davidsen tilhører en af de meget få velbeslåede og succesrige danske forfattere som kan leve af sin virksomhed, salget af sine bøger, bibliotekspenge og meget andet. Og til lykke med det! Han får også fordrejet Pernille Drosts udtalelser til uigenkendelighed sin egen fordel:

Drost vil nå sit drømmemål: et bibliotek uden bøger, men med masser af computere, musik, borgerservice, udlejning af musikinstrumenter og glade multimedieansatte, der spiller og leger med kunderne
Davidsens artikel kan ses som et usympatisk propagandaindslag for hans egne særinteresser, bl.a. ved at bruge et ældgammelt journalistisk trick: At lægge andre synspunkter i munden, som de ikke har, og dernæst selv argumentere imod dette.
Men manden har stor indflydelse i den danske forlagsverden. Og hans synspunkter deles formentlig af mange her. Derfor er hans synspunkter gode at kende. Det giver et indtryk af hvorfor det står så skralt til. En og anden kunne komme på den tanke at Leif Davidsen måske alligevel skulle være blevet inspireret af betonkommunisterne i det hedengangne Sovjetunionen.

19.2.11

Gotisk skrift - intet problem!

Mange af bibliotekernes lånere løber skrigende bort når de skal læse bøger med krøllebogstaver, fraktur, gotisk skrift. Kært barn har mange navne.


Men det er der nu råd for. Og igen er løsningen Google Books. Jeg har på Internetsøgning beskæftiget mig indgående med dette Danmarks suverænt største digitaliserede bogbibliotek. Hvis du er så heldig at bogen kan findes på Google Books, kan du bare klikke på funktionen "Almindelig tekst". Voila, nu har du teksten i moderne og læselige skrifttyper.
Enkelt. Praktisk. Godt.

11.2.11

NQ- Din Netværkskvotient



Jacob Bøtter fra Wemind har skrevet en bog om sociale medier og involvering/aktivering af dine brugere

Han præsenterer 55 konkrete forslag til, hvordan du kan involvere kunder og kolleger med sociale medier. Nu er hele indholdet tilgængeligt på http://nq.dk/cc


En af de tjenester som Jacob omtaler er Yammer.com . Det er en slags Twitter, som man holder indenfor sit firma mellem ansatte med samme mailadresse, fx ...roskilde.dk

I Roskilde har vi brugt den i et par år nu, og det fungerer som et sted man kan lave en hurtig brainstorm og orientere om hvad der foregår i virksomheden. Man kan lave grupper - åbne og lukkede, polls osv. Kan fint bruges, hvis ens Intranet - som her i Roskilde - mest er envejskommunikation.

Læs også artiklen Halvandet år med Yammer på kontoret

10.2.11

Kunst på internettet

Statens Museum for kunst har nu åbent 24/7: Det er gået på nettet. Her kan du ikke alene finde onlineudgaver af deres billeder, men også se hvilke dele af billedet der er kommentarer på, så du kan lære lidt kunsthistorie ved siden af. Og du kan også se røntgenfotografier af maleriet, også kommenteret, så du eventuelt kan følge med i hvordan maleriet blev til.
Men ikke kun i Danmark er det blevet nemmere. Googles Street View-teknologi er nu blevet anvendt til et Artproject, hvor du kan gå på fx Rijksmuseum i Amsterdam og se Rembrandts Nattevagten. Du kan lidt andre ting på Google Artproject. Her er ikke så mange informationer, men andre muligheder for at navigere rundt på billedet.


Bagdelen er selvfølgelig at du ikke kan blive "set" gå på kunstmuseum, så andre kan se at du er interesseret i kunst.

Enkle løsninger på komplicerede søgninger

Biblioteksdatabaserne er rygraden i bibliotekernes virke. Og de er i disse år hårdt trængt af Google. Uanset hvad vi måtte finde på for at holde på "kunderne", arrangementer, badutsping eller eressourcer, så vil biblioteksdatabaserne indtil den totale digitalisering af bogbestanden også være bibliotekernes et og alt.
Alligevel henlever de fleste biblioteksbaser, inklusive bibliotek.dk en periode med panisk stagnation. Jo, der bliver da taget visse initiativer til at gøre dem til slagfærdige alternativer til Google. Men for nylig har jeg opdaget at fx den gensidige vekselvirkning mellem Bibliotek.dk og Google Bogsøgning ikke længere er der. Google Bogsøgning slår nu ikke længere op i Bibliotek.dk, ligesom der heller ej længere linkes fra en post i Bibliotek.dk til online-udgaver af samme, fx i Google Bogsøgning.
Det er trist. I det hele taget sker der meget lidt på produktionsudviklingssiden af biblioteksbaserne. Derfor er det måske nyttigt at følge med i BibPode fra Oslo. De eksperimenterer med forskellige forbedringer. Sidst med et meget enkelt koncept over for problemet med store søgninger. Se problemet når du indskænker til bøger og søger på Klaus Rifbjerg i Bibliotek.dk. Søgningen giver 581 poster. Dette er ikke godt nok. Hvis lånere er ude efter at se hvad Klaus Rifbjerg har skrevet, så får de også en masse støj, faktisk er hovedparten af posterne støj.
I en artikel på BibPodes weblog redegør de for deres lille eksperiment. En lille søgemaskine baseret på RDF gør det muligt meget hurtigt at få lister over et stort forfatterskab (eksemplet er Hamsun). Jeg ved ikke om der i Danmark eksperimenteres med noget sådant på DBC. Men i det hele taget savner jeg denne form for innovative tanker på biblioteksbaserne. Tanker der bliver til noget i praksis, og som er rettet mod at gøre dem til slagkraftige alternativer til en mastodont som Google.

31.1.11

I England kæmper de for bibliotekerne



Den nye engelske koalitionsregering tager hårdt fat i blandt bibliotekernes budgetter:
Det ligner et blodbad!
Danmarks Biblioteker skrev i oktober sidste år :
Nogle af de specifikke forslag omfatter Hertfordshire, et amt tæt på London med landdistrikter og byområder, med nedskæringer på 1/3 af de nuværende bibliotekers åbningstid for at undgå lukninger. West Sussex, et amt med landdistrikter og kystområder, står til at miste stillinger samt nedgradering af en række andre. .....

Oldham i det nordvestlige England vil miste 25% af sine midler til offentlige biblioteker i løbet af de næste fem år og omplacering af betjeningssteder samt øget brug af frivillige.
Phil Bradley har været meget aktiv i "Save our Libraries" kampagnen og har blandt andet stillet omformede ww2 plakater til rådighed. Se dem her på Flickr
Save our libraries - kampagnesite

26.1.11

Google Books

Jeg har brugt et par dage til at prøve at finde ud af hvor mange bøger i fuldtekst og eksempelvisning der egentligt findes i Google Books. Og der findes meget mere, end en formodet allround søgning viser. Hvis du fx i den avancerede søgning afgrænser til dansk sprog og søger på et ord der garanteret forekommer i alle de bøger (fx "og") får du omkring 600 titler.
Min jagt har imidlertid vist at der findes meget mere. Jeg har ikke rigtigt kunnet finde ud af hvorfor. Muligvis fordi Google prioriterer hurtighed over grundighed. Den søger derfor kun på et par sider. Eller også er der forskelligt indhold i de ca. 40 datacentre som skulle være komplette kopier af Google. Jeg ved det ikke. Men hvis du gerne vil se hvad der er, så kig på Internetsøgning, i højremenuen. eller prøv at kigge på mine offentlige biblioteker over fuldtekstbøger og delvis tilgængelige eksempekvisning.
Tallene er pt 641 for den første kategori og 741 for den anden. Altså 2½ gange så meget som jeg troede der var. Og jeg finder stadig nye! Generelt er de fuldt tilgængelige bøger fra 1800-tallet. Mens de delvis tilgængelige er ganske nye. 20-30 år gamle. Nogle ganske få år gamle.

19.1.11

Forbudt for børn?

Samtidig med at Danmarks Radio lukker for børnetv, så har Medierådet offentliggjort sine anbefalinger af film på dvd mv. Det gør det meget nemmere for forældre og biblioteker at udtale sig om en bestemt film er egnet til at blive set af børn og unge.

Søgemaskinen går tilbage til 1997. Men på siden skriver Medierådet at man kan emaile for anbefalinger længere tilbage.
Anbefalingerne er ganske korte og begrundet dels i hvad der vises og dels i hvilke effekter der kan virke afskrækkende på børn i forskellige aldre. Så vidt jeg kan se er det en digitalisering af et gammelt arkiv. Så jeg ved ikke rigtigt om Medierådets holdninger har ændret sig gennem tiderne.
Hvorom alting er. Sender du dit barn i Blockbuster, playtime eller andre filmudlejningssteder, indkøber du film til børnebiblioteket, eller har du fået en kopi af en film uden omslag (så melder du selvfølgelig piratkopien), så behøver du altså ikke længere gå ned i Fone, Expert eller TP for at se hvilke anbefalinger der er.

11.1.11

Den eneste ene gadget du har brug for...

Smartphonen er fremtidens multigadget, skriver Jostein Pedersen:

En normal dag
"Jeg bruger ikke længere mit vækkeur, som begynder at larme klokken 7, i stedet måler app ‘en SleepCycle min søvncyklus og vækker mig, når den mener, at jeg skal stå op. Hvis jeg skal have kogte æg til morgenmad er det ikke æggeuret fra IKEA som tager tid, men Egg timer app ‘en som sørger for det perfekte morgenæg. På vej til arbejdet giver Rejseplanen mig information om, hvornår næste bus kommer og Krak og De Gule Sider app'sne giver mig de telefonnumre og adresser, jeg har behov for.
Mit Canon G10 kamera bliver næsten altid hjemme, da kameraet på iPhonen stort set tager gode nok billeder til bloggen "...

.. læs selv videre på InnovationLabs blog.

One device to rule them all

4.1.11

Værd at tjekke..

Googles Avisarkiv
med utallige indskannede småaviser og enkelte store:
Via Phil Bradley: "For example, they have the Daily Mirror going back to the 1950s and you can just browse or search"

Ny? blog om Digitalisering : Digital Udvikling.
Gode artikler om ebøger og elæsere, og hvilke der duer til bibliotekernes ebogstilbud.

Hvad laver man på biblioteke
t

- Gennemsnitstiden er, at man bruger cirka en halv time på biblioteket. Og man bruger det til meget praktiske ting som at låne og aflevere. Men om lørdagen er man der ofte med sin familie, og der bruger man biblioteket på en helt anden måde, siger Valinka Suenson.

Worldcatprojektet :
Der blev ultimo 2008 underskrevet en aftale, som dels giver danske biblioteker adgang til at bruge WorldCat som kilde til genbrugskatalogisering og dels indebærer at den samlede bestand på danske offentlige biblioteker nu er i WorldCat. Her informeres løbende om udviklingen i projektet.

Delicious lukkes måske. Phil Bradley har listet masser af alternative muligheder:

28 delicious alternatives to delicious

"Well, we've all seen the news that the single most insane idea of the year award can go to Yahoo who are apparently going to be closing Delicious. Quite why they're not prepared to ask people to pay for access, or even to offer it to someone like the Library of Congress to take over defeats me, but clearly straightforward thinking isn't their forte else they wouldn't be taking this stupid step in the first place. So, if you want to choose a different bookmarking resource, what options are available to you? The good news is that there's quite a lot."

En mødefé?

Seth Gordon foreslår at man hyrer en mødefe:

Måske vil det minimere mødeomkostninger på længere sigt:

  • Getting precisely the right people invited, but no others.
  • Making the meeting start right on time.
  • ...
  • Ensuring that every meeting has a clearly defined purpose, and accomplishes that purpose, then ends.
  • Welcoming guests appriopately. If you are hosting someone, the fairie makes sure the guest has adequate directions, a place to productively wait etc...
  • Managing the flow of information, including agendas and Powerpoints. This includes eliminating the last minute running around looking for a VGA cable or a monitor that works...
  • Issuing a follow up memo to everyone who attended the meeting, clearly delineating who came and what was decided.

Det lyder som sød musik. De fleste organisationer kunne med fordel se på hvordan deres møder forløber, og med små ændringer få rigtig meget ud af det.

Man kunne fx starte med at udnævne en af deltagerne som "mødefé"?? Med ovenstående opgaver.

Læs mere om møder:

Seth Gordon

Kommunikationsforum : Manual til bedre møder

Ib Ravn : Bedre møder gennem facilitering

17.12.10

Studerende (igen) 2 rapporter

Danske unges medieforbrug :
TV 2 har sammen med analysebureauet PeopleGroup lavet en kvalitativ antropologisk undersøgelse af medie(for)bruget hos unge danskere mellem 16 og 19 år. Sjovt nok blev resultatet at Unge foretrækker stadig fjernsynet.
Læs hele undersøgelsen : http://issuu.com/insidepeople/docs/insidepeoplegenerationz
Via CBSbloggen

Jakob Nielsen har kortlagt studerendes adfærd.
Jens Hofman refererer :
"Højrelevant stof for forskningsbiblioteker og for den sags skyld folkebiblioteker. Hovedkonklusioner:
Studerende er ikke overmennesker i at bruge teknologi. De foretrækker som de fleste andre brugere at anvende velkendte og konventionelle navigationsformer
Studerende er kraftigt disponerede for at søge. Så snart der er et problem i den almindelige navigation, er deres strategi at begynde at søge "........"

Læs Jakob Nielsen http://www.useit.com/alertbox/students.html

23.11.10

Værd at tjekke

Cloud computing
Bliv klogere: Sådan fungerer cloud computing af Kim Stensdal
“Ligesom strøm i dag leveres gennem et stik i væggen, er hele idéen med cloud computing, at it skal kunne leveres over internettet som en service.”(Via CBS bloggen )

Worldometers
Real time world statistics. This is a great little site. You can see figures for the current world population, birth this year, births today, death this year, yesterday, and net population growth for today. not only that there are figures for government and economics, Society and media, the environment, food, water, energy, and health. if you're doing basic quick reference work this webpage is an absolute must.(via Phil Bradley, som også påstår at "The Phone Call is dead!)

Bibzoom flopper -
Der er for få brugere - tilbuddet er ikke bredt nok. Læs mere på Dr.dk og politiken.dk

Facebook
Hvorfor er jeres kundeservice ikke på facebook? spørger Trina-Maria ( Hovedet på Bloggen)
Se fx nærmere på Telmores facebookside. Kan bibliotekerne ikke kommunikere med borgerne via Facebook?

10.11.10

Det digitale liv

Rapporten " Digital Life" skulle være den mest omfattende undersøgelse af brugen af digitale medier over hele verden.

50.000 interviews med brugere i 46 lande.
Stigningen i social networking og brug af digitale kilder er voldsom.

"Core data from the study is being made publically available on http://www.discoverdigitallife.com/. The report reveals rapid increases in digital engagement and social networking in fast developing marketing such as Latin America, the Middle East and China.
According to the study, digital sources are the number one media channel for people who have online access, with 60% of online users accessing the internet daily, compared to 54% for TV, 36% for radio, and 32% for newspapers"

28.10.10

Værd at tjekke

Links:

Megalitt.dk -
lørdag d. 6. november mellem kl. 13 - 15 på Hovedbiblioteket i Krystalgade - og er en hyldest til al den gode danske litteratur skabt af forfattere, der har fået litteraturstøtte gennem årene.

Scitopia :
"De vigtigste resultater af 150 års forskning inden for teknik og naturvidenskab kan findes i den fælles søgetjeneste Scitopia oprettet af førende videnskabelige selskaber i USA"
http://www.scitopia.org/scitopia/


Radioklassikere på nettet:
DR har lagt 750 radioprogrammer og - klip frit tilgængelige på nettet.
http://dr.dk/bonanza

27.10.10

Internet Librarian International 2010

Den ene af denne weblogs forfattere var 14. til 15. oktober til Internet Librarian International i London. Dette er en årlig konference hvor der er et halvt hundrede oplæg fra kolleger rundt omkring i verden. Oplæg som ofte kan være til inspiration for den danske andedam.
Jeg er ved at efterbearbejde alle indtryk (og forsinket af en lille uges sygdom). Nogle indlæg er allerede skrevet, andre er under udarbejdelse. Du kan se dem ved at følge et link med en søgning på ILI 2010. Det er ikke egentlige referater, men forsøg på at fremstille de tanker jeg fik, enten under oplæggene eller efterfølgende.
God fornøjelse.

22.10.10

Fra silo til fællesskab

Artiklen i Kristeligt dagblad fokuserer på bibliotekets rolle bl. a som medspiller i lokalsamfundet og som møde- og læringssted

" For øjeblikket er der alt for megen energi fastholdt i at vedligeholde nogle bogsamlinger , der hver eneste dag bliver mere og mere uaktuelle. Den energi skal frigøres og overføres til mere direkte aktiviteter rettet mod brugerne af bibliotekerne. Bibliotekarerne skal ikke mere betragte samlingen i biblioteket som hovedsøjlen i deres virke. De skal betragte brugerne af biblioteket som centrum i alt deres arbejde"

Læs Kronikken : Michael Linde Larsen : Fra bovlamme bogsamlinger til meningsfyldte fællesskaber

18.10.10

Virtuelle databrønde

Databrønde er en af de måder som bibliotekerne kan udvikle for at konkurrere med søgemaskinerne vad angår internettet. Ikke så sært at det er temaet på en konference tirsdag den 8. februar. Et endeligt program foreligger endnu ikke, men du kan følge med på hjemmesiden

Så vidt jeg kan se, er konferencen ment som at samle nogle nøglepersoner så de kan blive opmærksomme på problematikken. Men det er kun en gæt.

6.10.10

Nyt fra browser-krigen

På det seneste har Internet Explorer tiltrukket sig uheldig omtale. At Microsoft indirekte har indrømmet at Hotmail læst via Internet Explorer skaber problemer og - igen indirekte - har måttet anbefale at bruge Firefox eller Google Chrome, er ikke den eneste alvorlige sag. Senest har Microsoft måttet lukke 17.000 Hotmail-konti i Danmark pga. sikkerhedsproblemer.
De nyeste tal for brugen af browsere taler heller ikke i Explorers favør. Ifølge Comon, er andelen af brugere nu faldet til under 50% på verdensplan. Det er især markedets mest solide og mest uafhængige browser, Firefox der har taget markedsandele, med 31,5 %. Men Chrome har til gengæld haft den største stigning, fra under 4% til knap 12%.
Mens Explorers nedtur i Europa er større end gennemsnittet er faldet dog mindre i Danmark og USA. Personligt er jeg ret ligeglad med hvilken browser folk foretrækker at anvende. Men jeg skal dog ikke undlade at gøre opmærksom på at mine egne erfaringer dels derhjemme og dels hvad jeg ser på biblioteket er, at brugen af Explorer skaber lang, langt langt større vanskeligheder, end brugen af Firefox, og for den sags skyld også Chrome.
Er det svært at vænne sig til at bruge en anden browser? Overhovedet ikke. De ligner efterhånden hinanden så meget at du knap nok lægger mærke til det. Hvis du foretrækker en browser der er mest uafhængig af økonomiske interesser, og samtidig efterlever internationale standarder, så er Firefox lige for.
Og der er ingen grund til at tro din lokale (Microsoft) supports bedyringer om at det skulle skabe problemer at bruge Firefox, eller for den sags skyld andre browsere. Det bygger enten på uvidenhed, bevidst manipulation eller mangel på gode forklaringer.

Ugens links

StatusTinget:
Hvad siger politikerne lige nu? - Politikernes aktivitet på Twitter og facebook. DR har samlet en side. Der er også en søgefunktion

Favorittsitat
- interaktiv design på Oslo CentralstationI Norge kan man dele sit favoritcitat med alle rejsende på Oslo Centralstation, En del af Leseåret 2010.

Lydbøger på engelsk - formidling af digitalt materiale : North Carolina Digital Library - additional ebooks

Folketingets Kulturudvalg afholder onsdag den 27. oktober 2010 kl. 9-12.30 en høring om folkebiblioteks området. Høringen foregår i Landstingssalen på Christiansborg og er åben for alle.


Bibliotek.dk indgår i E-dag3 kampagnen med fokus på adgang til digitale medier