Blogger-børn klarer sig bedre.
Flix (internet avis, hvor artiklerne skrives af læsererne) fortæller, at engelske skolebørn helt ned til 7 års alderen blogger på livet løs. "Børnene elsker det, og blog-eleverne klarer sig bedre og er mere motiverede end ikke-bloggende elever, påstår deres lærere."
En Flix-læser har været med i et projekt på Eltang skole, hvor børnene brugte både en virtuel beboet verden, weblogs og wikis. Projektet på Eltang relaterer sig til Lars Qvortrup "... Formaterne er sammensat med henblik på understøttelse og udvikling af de refleksive kompetencer, som Lars Qvortrup (Det lærende samfund) definerer som kompetenceprofilen for et hyperkomplekst samfund ..."
Flix: Blogger-børn klarer sig bedre (historien stammer fra BBC)
2.7.05
29.6.05
Lyt til p1 udsendelser, når det passer dig.
Så er DR klar med podcast fra 16 programmer på p1. Som du kan lytte til når og hvor, det passer dig - på computeren eller på en mp3-afspiller.
DR har produceret en vejledningsside, så det er lige til at gå til - jeg har uden besvær hentet et par udsendelser.
P.S. Podcast er ikke for modem-opkoblinger: Koplevs Krydsfelt fra 23.6. fylder 40,2 MB.
dr.dk/podcast
Skrevet af
Anonym
kl.
21:59
0
kommentarer
28.6.05
Hans Christian Andersen - igen, igen.
Denne gang er det en stor udstilling med tilhørende online udstilling på British Library. Udstillingen løber frem til oktober og ledsages af arrangementer.
Følgende bemærkning er det ikke helt sikkert, at H.C. ville sige god for: "Hans Christian Andersen has been made possible by Hans Christian Andersen 2005, the Kingdom of Denmark and the Bikuben Foundation".
British Library: Hans Christian Andersen
Skrevet af
Anonym
kl.
22:59
0
kommentarer
27.6.05
Trådløs adgang til internettet.
Også på Silkeborg Bibliotek kan man få internet-adgang med egen bærbar fra biblioteket. Bibliotekets ansvar for uhensigtsmæssig brug af det trådløse - og dermed bibliotekets ip-adresse - klares i Silkeborg ved, at man låner (som ethvert andet biblioteksmateriale) et kort med brugernavn og adgangskode til netværket.
Lyder som en sikker (for biblioteket), men lidt besværlig løsning (for brugerne). Den kan desværre ikke kopieres i biblioteker, der besøges af mange turister og udenlandske studerende (som vil skulle indmeldes som lånere i biblioteket).
Silkeborg Bibliotek: Hotspot og trådløs internetadgang
I Openwifi.dk kan man finde nogle af de biblioteker, der tilbyder trådløs adgang
Skrevet af
Anonym
kl.
23:49
3
kommentarer
Google Scholar.
Som tidligere omtalt (19.5.) har bl.a. Danmarks Pædagogiske Bibliotek via SFX gjort søgning i licensdatabaserne muligt via Google Scholar. KB og AUB (og måske flere andre) tilbyder samme service.
Et praktisk eksempel:
Gå først i Scolar Preferences, skriv dpb i feltet 'institutional access' og klik 'save'.
Søg derefter på higher education research
Resultatlisten viser en del forskellige typer - de interessante i denne sammenhæng er dem, der er mærket , 'Tjek SFX på DPB'. Også brugere, der ikke er registreret på DPB kan bestille artiklen på et øjeblik ved at først at klikke på linket 'Tjek SFX på DPB' og derefter på 'Request document via Fjernlånet på DPB' (50 kr. for eksterne lånere).
Skrevet af
Anonym
kl.
22:36
0
kommentarer
26.6.05
Websites vurderes i et splitsekund.
Ny forskning, som har brugt websites som forskningsobjekt, viser at en æstetisk vurdering af et website afgøres på ufattelig kort tid. Endnu mere forbavsende er det, at forsøgspersonerne som regel ikke ændrer mening om et website efter en grundigere vurdering.
Chokerende kort tid til at vinde brugerne for vores websites.
Forskningen omtales i Politiken søndag den 26. - artiklen kan findes via Infomedia.
Gitte Lindgaard fra Human Oriented Technology Lab, Carleton University står bag forsøget.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:10
0
kommentarer
Hurtig genvej til virksomhedsoplysninger.
Copenhagen Business Schools Center for Virksomhedshistorie har udviklet en database, som hurtigt og præcist giver et overblik over de 115 største danske virksomheders udvikling de sidste 30 år.
Hvilket dansk firma var det største i 1987 - målt i ansatte (ISS) eller målt i udbytte (A.P. Møller)? Hvornår opnåede Vestas at blive mellem de 100 største firmaer (1998)?
Mapping Corporate Denmark
Skrevet af
Anonym
kl.
20:36
0
kommentarer
22.6.05
Er bibliotekarer early adopters (sommerens mest selvfede indlæg)?
Hvis vi er (og jeg er mest tilbøjelige til at mene ja), hvad skyldes det så??
Malin Cantwell fra Biblioteksrelateret har i et interview til Dagens Nyheter udtalt:
"- Bibliotekarier tillbringar en stor del av sin tid med att hitta information åt användare. Internet och framförallt webben är ett viktigt arbetsredskap för bibliotekarier, vilket gör att de ofta är så kallade early adopters."
Men er det hele forklaringen? Jeg ved det ikke, men vil gerne høre fra jer læsere, og ikke kun om at skrive og læse blogs, hvad med andre nye teknologier? Brug kommentarfunktionen.
Biblioteksrelateret: Varför har bibliotekarier börjat blogga?
Skrevet af
Anonym
kl.
23:16
2
kommentarer
MP3 lydbøger mellem Vänern og Vättern.
Skövde indvier i dag en 'nedladdningsstation' på biblioteket, hvor brugere kan hente lydbøger og sprogkurser i MP3-format. I følge pressemeddelelsen på bibliotekets hjemmeside behøver man hverken lånerkort eller legitimation (hmm, det står der altså) for at kunne tanke MP3-afspilleren eller memory-stick'en op med lydbøger.
Hvilke bøger, det mere præcist drejer sig om, må man vist til Skövde for at checke.
Skövde Stadsbibliotek: Invigning av nedladdningsstation...
Skrevet af
Anonym
kl.
10:52
0
kommentarer
Politiets døgnrapport som rss.
Imponerende, lovens lange arm kan andet end at lægge i benlås! De er oppe på det teknologiske beat.
Og så alligevel ikke - rss-feedet viser sig at være strikket sammen af en studerende, Jonas Voss, fra ITU.
[via Monitoring Dalager]
Læs om alverdens ulovligheder:
Politiets døgnrapporter
Rss-feed
Skrevet af
Anonym
kl.
00:01
0
kommentarer
21.6.05
Webstatistik og rss-feeds.
I e-klumme gør Esben Fjord opmærksom på, at flere og flere biblioteker får rss-feeds, som læses i rss-readers eller syndikeret på andre websider.
I samme åndedrag er biblioteksstyrelsen i gang med at udvikle et statistikværktøj, der helt traditionelt skal opgøre bl.a. unikke besøgende og sidevisninger for bibliotekers og netbibliotekers hjemmesider.
Men når læsning/visning af vores tekster, billeder osv. i højere og højere grad foregår et andet sted end der, hvor de er publiceret (og tro mig, det vil ske), så er der noget, der ikke længere hænger sammen.
Unægteligt kedeligt, hvis et værktøj (som i sidste ende betyder noget for tildeling af økonomiske ressourcer) kommer til at trække skævt.
Ja, ok, hørt før i den analoge verden (udlån, besøgstal), men alligevel.
e-klumme: Flere teknologi-trends
Skrevet af
Anonym
kl.
23:30
2
kommentarer
19.6.05
Søgeresultater fra licensdatabaser ... i Google (og Yahoo).
Gale Thomson har indgået aftale med Google om søgning i deres databaser og viderestilling til et antal testbiblioteker, der abonnerer på de pågældende databaser. Yahoo Subscription bygger på samme ide, men søger i andre databaser - læs Eriks Høys blogpost den 16. juni.
I en artikel i Businessweek kan man læse en nærmere beskrivelse af Google/Gale projektet, men da Google først lige er begyndt at indeksere databaserne, kan det vare noget inden der dukker søgeresultater op.
I KKB har vi licens med fjernadgang på tre databaser fra Gale Thomson: Biography Resource Center, Contemporary Authors og Science Resource Center.
Businessweek Online: Library Materials Given to Search Engines
Skrevet af
Anonym
kl.
20:47
0
kommentarer
15.6.05
Bogmarkedet nr. 11 som e-bog.
Dette tidsskrift - uundværligt for bogbranche, biblioteker og så'n - udkommer normalt kun i papirform og i meget begrænset form på www.bogmarkedet.dk.
Meeen... nr. 11 kan kvit og frit hentes som e-bog. I samme nummer kan man læse en udmærket artikel om DanskMedieDesign, der klargør og sælger e-bøger for forlagsbranchen.
Så hvis du ikke har prøvet at læse en DRM-sikret e-bog før, så er chancen der lige nu!
Hent e-bogen på DanskMedieDesigns salgsside Daktyl
Skrevet af
Anonym
kl.
23:40
1 kommentarer
e-lydbøger på New York Public Library.
Mere end 750 e-lydbøger er nu til udlån for New York-lånere. Antallet af titler er helt ok. Leverandøren er Overdrive, som også leverer e-bøger til amerikanske biblioteker - desværre på analoge vilkår: biblioteket køber et antal eksemplarer af en e-bog eller e-lydbog, når de er udlånt, så er det bare at line op i reserveringskøen.
Men rigtigt positivt ser det ud til, at man med e-lydbøgerne både kan brænde en cd, overføre til en mp3-afspiller eller lytte på sin computer.
NYPL: eAudio is here
Skrevet af
Anonym
kl.
21:27
0
kommentarer
14.6.05
Biblioteksstyrelsen holder orienteringsmøder om puljerne:
- to orienteringsmøder om Udviklingspuljen for folke- og skolebiblioteker og Overbygningspuljen. Møderne retter sig mod biblioteksledere, projekt- og økonomiansvarlige.
Møde i København tirsdag den 27. september
Møde i Vejle torsdag den 29. september
Læs om program, betingelser og tilmelding
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
15:57
0
kommentarer
11.6.05
Cory Doctorow: indhold i et jerngreb.
Forfatter, blogger, aktivist (og sikkert meget mere) Cory Doctorow talte for 3. gang på Reboot. Hans oplæg var en demonstration af, hvor ødelæggende copyright, DRM (digital rights management) og at binde indhold til særligt hardware eller software, er for et demokratisk samfund, udvikling og meget andet.
Ikke mindst var hans pointe, at det at lægge begrænsninger på indhold også kan gøre det sværere at tjene penge. Som eksempel brugte han store europæiske databaser, som ejes af f.eks. telefonselskaber i modsætning til store amerikanske baser, som ikke kan ejes - hvem har vundet? Google, Internet Archive osv., alle beliggende i USA i modsætning til de europæiske.
Oplægget var stopfyldt med eksempler på, at vi betaler mere for at få lov til mindre med det indhold, vi har købt. Cory Doctorow anbefaler, at vi skal "stop thinking, we're underdogs!" - og om ikke andet være aktive i protester, f.eks. via FSF Europe.
Cory Doctorow er aktiv på bloggen BoingBoing
og en af de drivende kræfter i EFF.org
Skrevet af
Anonym
kl.
09:31
0
kommentarer
10.6.05
Kort med informationer.
Robert Scoble, evangelist (ja, sådan er hans stillingsbetegnelse) hos Microsoft nævnte i sin oplæg på Reboot en korttjeneste fra Schweiz, som er "really cool". Find f.eks. restauranter i Lausanne eller kirker i Bern - hurtigt, nemt, overskueligt.
En oplagt fornyelse af biblioteksvejviseren på bibliotek.dk??
[map.search.ch]
Skrevet af
Anonym
kl.
23:02
1 kommentarer
Reboot om sociale og demokratiske teknologier.
Den første dag på Reboot7-konferencen var præget af fællesskabs-teknologier: blogs, wikis, flickr, del.ici.us, technorati. Oplægsholderne gav mange forskellige eksempler på demokratisk brug af blogs osv. - fra tsunami-hjælp til wikipedia.
Med den slags værdier i fokus burde bibliotekerne ligge lunt i svinget: vi står for de samme værdier.
Reboot 7
Skrevet af
Anonym
kl.
11:58
1 kommentarer
7.6.05
Det feminiserede bibliotek.
Ok, så fik vi den. For mit vedkommende på samme dag, som aviser og andre medier taler om, at pigerne får bedre karakterer i hele uddannelsessektoren.
Men ellers stammer det fra et referat af et møde 18. maj i Biblioteksrådet, hvor et af punkterne var Niels Ole Pors' undersøgelse af de studerendes biblioteksbenyttelse. Referatet fungerer som det resumé, som selve undersøgelsen mangler.
Af referatet fremgår bl.a. "Specielt er folkebibliotekerne ringere vurderet af studerende inden for naturvidenskab og teknik i forhold til studerende på de humanistiske uddannelser". Samtidig havde mødedeltagerne bidt mærke i at "både denne undersøgelse og "Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004", der netop er udkommet, viser at kvinderne er de flittigste biblioteksbrugere".
Referat af møde i Biblioteksrådet.
Niels Ole Pors' undersøgelse.
Danskernes kultur- og fritidsaktiviteter 2004
Skrevet af
Anonym
kl.
21:20
0
kommentarer
Det' for børn(enes skyld) - Wikipedia for børn - og nyt topdomæne xxx.
Topdomænet skal beskytte børn og andre mod "unwanted or inappropriate content". Det er organisationen ICANN der er på banen med forslag til nye topdomæner. Denne er et tilbud til " The online adult-entertainment industry" om at holde sig til sider med domænet xxx.
Erik Høys kommentar: "bare børn ikke finder ud af at bruge kommandoen: site:. Intentionen er formodentlig at lette filtreringen, som jo er lovpligtig på offentlige pc'ere som børn har adgang til i USA.
Internetsøgning om xxx.
Icanns pressemeddelelse
Wikipedia for og af børn
Fin ide - desværre kunne jeg ikke tjekke sitet dd.
Esben og Thor har skrevet om det - så tjek evt. op på selve sitet senere.
Wiki Børn
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
12:08
0
kommentarer
6.6.05
Volltextsuche Online - tyske forlag går til modangreb.
Google Print og Amazons Search Inside the Book får måske ikke samme gennemslagskraft på det tyske område. I hvert fald ikke, hvis det lykkes for en gruppe forlæggere i den tyske bogbranche-organisation Börsenverein at få Volltextsuche Online på benene.
Hvis alt går efter planen, er der allerede fra efteråret starten på en søgbar database, som bl.a. tager udgangspunkt i allerede eksisterende materiale i forlagenes databaser. Baggrunden for initiativet er en forståelse for at, "if they don't do this today, they may no longer exist in some years."
Ingen omtale af bibliotekernes rolle i digital distribution, men derimod en ide om, at man via Volltectsuche Online også kan downloade en bog for en kort periode! Det ligner et lån (mod betaling). Så tyske biblioteker skal også udvise en forståelse for, at "if they don't do this today, they may no longer exist in some years."
New York Times: German Publishers Plan Challenge to Google Print (kræver gratis login)
Skrevet af
Anonym
kl.
22:34
0
kommentarer
HCA-arrangementer er slet ikke interessante...
...siger 43% af danskerne, og andre 43% siger, at de kun er lidt interessante! Sølle 14% erklærer sig klart interesserede i HCA-arrangementer.
Ikke alene er det et ordentligt hug til HCA-fonden, men også til os i bibliotekerne, som har brugt meget krudt på arrangementer/udstillinger osv. i anledning af årets fødselar.
Læs mere i Politiken
Skrevet af
Anonym
kl.
22:18
0
kommentarer
Litterært kort over Manhattan.
"Find hvor litterære personer levede, arbejdede, legede, drak, spadserede og så på ænder". Resultatet er interessant, specielt for New Yorkere, og forbilledligt enkelt og lækkert bygget op. En ide lige til at kopiere for et bibliotek med litterære personer i byen (og med links til egen katalog eller bibliotek.dk).
[via mymarkup.net]
New York Times Book Review: A Literary Map of Manhattan
Skrevet af
Anonym
kl.
22:02
0
kommentarer
4.6.05
Story surfer.
Første konkrete resultat af projektet "Det interaktive børnebibliotek" skulle være up and running på hovedbiblioteket i Århus.
I Story Surfer vælger børnene bøger ved at træde på felter i gulvet:
"Søgningen er gjort visuel og fysisk, hvor børnene skal bruge kroppen til at søge med. Knapper langs kanten på et stort gulv indeholder emneord, der kan søges på, og søgninger vises med bøgernes forsider. Ved at bevæge sig rundt på gulvet og bruge kroppen finder børnene de spændende bøger, og de vælger de mest interessante.
Når de træder på bogen på gulvet, sendes denne op til et bord, der er bygget sammen med gulvet. Her er det muligt at arbejde videre med de bøger, der er valgt, f.eks. læse noget om handlingen, se hvad andre der lånte denne bog også lånte."
Det lyder skægt - mon ikke ÅKB kunne streame en liden video til os i de fjerne hjørner af landet?
ÅKB: Fremtidens interaktive børnebibliotek
Skrevet af
Anonym
kl.
22:46
0
kommentarer
3.6.05
Webservices - at "genbruge" indhold
Der er mange aktiviteter i gang omkring genbrug/syndikering og muligheder for udbud af webservices i biblioteksverdenen. Biblioteksstyrelsen har lavet et notat om mulighederne for at udbyde relevante webservices i Bibliotek.dk. Netbibliotekerne arbejder med RSS-feeds, som bilbliotekerne kan præsentere på deres egne sider. Projektet "Netbiblioteket" har udviklet webservices, der beriger søgeresultarerne i biblioteksbasen.
Men! det er et vanskeligt emne at sætte sig ind i som "almindelig" bibliotekar. Hvad er forskellen mellem RSS-feeds og Webservices, fx.
Så hvem laver en kort, forståelig og anvendelig beskrivelse af de muligheder der findes? Hvis den allerede er skrevet, så skriv meget gerne en kommentar til dette indlæg.
Esben om Netbibliotekernes RSS-feeds
BS's notat om webservices.
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
08:56
2
kommentarer
2.6.05
Mere om weblogs.
Esben Fjord har lagt oplæggene fra weblog-temadagen ud på temadagens webside. Så går du med en weblogger i sutskoene, er der hjælp at hente.
Vi bloggere synes selvfølgelig, det ikke alene er helt forfærdeligt interessant, men også uhyre relevant! Sådan er det bare, som de siger på Bornholm.
Weblogs på bibliotekerne i Skandinavien - temadag
Skrevet af
Anonym
kl.
20:25
0
kommentarer
Podcasting.
Vi skrev første gang om podcasting for et par måneder siden. Det går kort sagt ud på at lytte til radioudsendelser eller andre lydproduktioner hvor og når det passer dig, det behøver ikke at foregå på en iPod - brug computeren eller en mp3-afspiller. Senest har jeg lyttet til opvarmningsinterviews med foredragsholdere på reboot-konferencen.
I Danmarks Journalisthøjskoles e-magasin eJour (juni 05) kan du læse fire artikler om podcasting (- hvem finder på et bedre navn!), bl.a. at Danmarks Radio fra uge 25 podcaster flere programmer fra P1.
eJour nr. 45 juni 2005
Skrevet af
Anonym
kl.
19:45
3
kommentarer
1.6.05
Kvindehistorie digitalt
Kvinfo giver nu adgang til online-udgaver af de første kvindepolitiske tidsskrifter: "Kvinden og Samfundet" 1885-1899, "Hvad vi vil" 1888-1894 og "Kvindestemmeretsbladet" 1907-1913. Se også på KVINFOs historiske portal, der udover Tidsskrifter 1885-1920 rummer Dansk Kvindebiografisk Leksikon online, Kvindekilder og årstalslister
Kvinfo's historiske portal
Hvis I nu tænker: Og hvordan skal vi holde styr på det og huske det næste gang vi har en udlånsvagt?
Så kan det alt sammen findes i Bibliotekernes Netguide - søg på Kvinfo
Bibliotekernes Netguide - www.bng.dk (bemærk at "bng" kan bruges)
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
15:26
0
kommentarer
Fra Danbib-listen:
Via Netpunkt kan man nu få adgang til WorldCat og senere ArticleFirst. Alle folkebiblioteker har gratis adgang i 2005. Ønsker man at sende en bestilling til Statsbiblioteket, er der en særlig bestilknap til dette - så SB kan skaffe materialet fra udlandet - eller købe det ønskede materiale. Der kan også sende bestillinger til andre biblioteker.
Information om WorldCat
DBC's elektroniske nyhedsbreve
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
10:14
0
kommentarer
30.5.05
Netbiblioteker II
Juraport har skiftet navn og udseende - indholdet er de samme solide oplysninger om lovtekster, boglige materialer, internetsteder( Selvbetjening og Netværk) om de mest efterspurgte juridiske emner på bibliotekerne.
Bibliotekernes Juraport
Oversigt over emner i Juraport
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
14:34
0
kommentarer
Nyt netbibliotek ser dagens lys:
Rejsebiblioteket er på banen med tilbud om personlige anbefalinger af litteratur om rejsemål. Det primære formål med rejsebiblioteket er at skabe et attraktivt bibliotekstilbud til de rejseglade danskere. Rejselitteraturen udvides med andet end guider - der er også kunst, kultur, aktiv ferie og noget for børn. Netbiblioteket udvikles løbende til at omfatte flere lande. Dansk Rejsebureauforening er sparringspartner.
Rejsebiblioteket
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
10:56
0
kommentarer
29.5.05
Forlag protesterer mod Googles digitaliseringsprojekt.
Copyright, copyriot, copyleft - brændt og ukært barn har mange navne. De gamle ophavsrettigheder stemmer på ingen måde overens med den digitale virkeligehed. Kampen om produktionsmidlerne er afløst af kampen om de intellektuelle rettigheder.
Senest protesterer 25 mindre akademiske forlag mod digitaliseringen af værkerne i tre store amerikanske universitetsbiblioteker.
En del af aftalen med bibliotekerne omfattede, at Google skulle finde en ordning med indehaverne af rettighederne. Det har de nok ikke helt haft tid til endnu ....
Yahoo News: Publishers Protest Google Library Project
Skrevet af
Anonym
kl.
01:19
0
kommentarer
Pusterum.
Silkeborg Bibliotek genindfører de bløde stole på biblioteket i kampen mod det "dehybridiserede" bibliotek, et begreb, jeg hørte, direktøren for biblioteksstyrelsen bruge til at betegne det bibliotek, der bliver mere digitalt end fysisk.
Tilbage til Silkeborg: biblioteket har købet en masse eksemplarer af efterspurgte bøger, men et ex. af hver bog kan ikke lånes hjem, men læses i de bløde møbler i Pusterummet. Pusterummet har selvfølgelig sin egen hjemmeside og ... dada, en weblog!
Biblioteksstyrelsens Lån-og-Læs-pulje har sammen med kommunen spyttet i kassen.
Silkeborg Bibliotek: Pusterummet
SB - Pusterummet (weblog)
Skrevet af
Anonym
kl.
00:14
0
kommentarer
28.5.05
Filmport.dk
DBC's filmport kan stadig testes, inden I køber adgang - der er adgang for alle frem til 15. juli.
Her er et par kommentarer, som ikke skal forestille en rigtig anmeldelse af databasen:
- Det forekommer ulogisk, at man på forsiden får et par film under 'film for voksne' og 'film for børn', når der ikke er andre indgange til de to kategorier.
- De alfabetiske lister (emner, titler, instruktører osv.) er tunge at bladre i - dvs. at browsing ikke fungerer optimalt.
- Prøv en søgning på redemption - giver tre resultater, hvor den ene har en kort indholdsbeskrivelse med. De to øvrige har også en beskrivelse, som ikke vises i standardformatet. Det er ikke optimalt.
- Nogle film mangler helt indholdsbeskrivelse, f.eks. Unforgiven (Eastwood) - jamen, så giv os da i det mindste et link til IMDB
- En søgning på 'Stephen King' og 'King, Stephen' i filmatiserede bøger giver 0 hits, mens 'king' duer - hm?
Skrevet af
Anonym
kl.
23:45
0
kommentarer
Kanonkultur...
... skal udtales på moderne dansk, altså med trykket på anden stavelse.
På kanonkultur.dk kan alle bidrage: indtast titel, kunstnernavn, år, navn og begrundelse for hvorfor netop dette værk er kanon.
Hvad siger I til Vejle Boldklub (mange eminente boldkunstnere er udklækket herfra), Tina Turner (6 millioner gode grunde)?
Læs selv og send forslag til en folkelig kanon kultur:
Kanonkultur.dk
[via FunzaFunza]
Skrevet af
Anonym
kl.
22:18
0
kommentarer
26.5.05
Temadag om weblogs.
60 bloggere, blogger-wannabees og almindeligt interesserede deltog i biblioteksskolens temadag om weblogs. Vi fik snakket om genren som sådan, teknik, en bloggers hverdag, forskning på feltet og meget andet.
Mit eget oplæg kan I se her (i form af en weblog): DB - temadag 26.05.05 (læses nedefra og op)
Biblioteksskolen: Weblogs på bibliotekerne i Skandinavien.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:59
4
kommentarer
Bedst på nettet.
Så har de heldige (uheldige?) modtaget mail fra Bedst på Nettet: "Jeres hjemmeside er udtaget til vurdering i Bedst på Nettet 2005".
42 biblioteker er blevet udtaget, fra ÅKB til Tranekær - og hvorfor så lige dem? Tja, det kan en stakkels udenforstående ikke svare på.
BPN giver selv kun en spinkel ledetråd:
"I 2005 udtages ca. 1.100 statslige, regionale og kommunale myndigheder samt portaler til vurdering, nemlig:
- Centrale statslige, regionale og kommunale forvaltningsenheder
- Offentlige portaler
- Hjemmesider fra institutioner, som er omfattet af de statslige effektiviseringsstrategiers Klare mål
- Et tilfældigt valgt udsnit af andre offentlige hjemmesider (15%)"
Mod en mindre investering på 800 kr. kan man tilmelde sin webside til screening.
Skrevet af
Anonym
kl.
21:20
0
kommentarer
25.5.05
Børges BLOG.
Danmarks første "executive biblioteks-blogger" har premiere i dag.
Executiven er Børge Sørensen, leder af Københavns Hovedbibliotek, der fra i dag skriver i Børges BLOG.
Abonner på Børges RSS-feed, nyhedsbrevet eller læs online her
Børges BLOG
Skrevet af
Anonym
kl.
19:29
0
kommentarer
23.5.05
Babykanon
Pampers Babykanon
Øv, øv, øv. Det burde have været bibliotekernes babykanon!
Pampers kom altså før os med en kanon for de 0-5 årige i samarbejde med Sesam, Borge, Carlsen og Politikens Forlag.
Babykanonen "...handler i modsætning til andre kanoner ikke om kulturarv, men om nem adgang til at finde bøger målrettet småbørn".
Pampers babykanon
Skrevet af
Anonym
kl.
19:05
0
kommentarer
Så kommer Yahoo Danmark tilbage
Så kommer Yahoo Danmark tilbage.
Yahoo.dk blev lukket i januar 2004. Det danske netmarked udvikler sig i positiv retning og Yahoo ser nye muligheder i bl.a. markedet for nethandel (Politiken)
Erik Høy har en gennemgang af de pt. eksisterende søgemuligheder og tilbud på Yahoo Danmark. Blandt andre gode features er, at der kan søges på danske nyheder. Læs selv videre i "Internetsøgning". Brug lejligheden til at se nærmere på de andre indlæg i Erik Høy's blog. De er altid relevante.
http://dk.yahoo.com/
Læs artikel i Politiken
Erik Høys indlæg i Internetsøgning ( feed)
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
10:47
0
kommentarer
22.5.05
Smart - parat - svar
Smart-parat-svar.
Landets kommende 6. klasser skal i gang med at quizze i disciplinen læsning. Som en del af Læselyst kampagnen lancerer Gentofte bibliotek Smart-Parat-Svar-quizzen som en landsdækkende turnering blandt de tilmeldte 6. klasser (som lige nu er små pus i 5. klasse).
Turneringen afsluttes i november og der er et weekend ophold for hele den vindende klasse på spil.
Så det er nu bibliotekerne skal melde sig som quiz-værter. Mere information på
Smart-Parat-Svar
Skrevet af
Anonym
kl.
22:53
0
kommentarer
20.5.05
Prisbelønnet svensk OPAC (Online Public Access Catalogue).
Hvordan forbedrer vi publikumskatalogen? Lerum Bibliotek, nånstans i broderlandet, har arbejdet med lokale tilpasninger af Book-IT, sådan at man f.eks. kan se den fysiske placering af bogen på biblioteket.
Ved første øjekast ligner det en standardudgave af Book-IT, men prøv at bruge venstremenu-punkterne 'bibliotekets utbud' , 'biblioteksGUIDE' og 'Se var boken står'.
Linket 'årets bedste OPAC' giver flere informationer om, hvor Lerums katalog adskiller sig fra hylde-produktet. Prisen uddeles af Axiell, som producerer Book-IT.
Lerums katalog
Skrevet af
Anonym
kl.
22:10
1 kommentarer
19.5.05
Fra edderkopper til sommerfugle
Webstedet Danske-Dyr.dk gentager sidste års jagtsucces efteråret 2005 - Den store sommerfuglejagt løber fra d. 15. august til udgangen af efterårsferien. Formålet er at skabe et udbredelseskort, der viser, hvor de nævnte arter findes i Danmark. Siden med sommerfugle er gratis at komme ind på, men ellers opfordres sommerfuglejægerne også til at gå på bibliotekerne og indberette deres fund.
Læs mere om sommerfuglejagten
www.danske-dyr.dk
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
16:04
0
kommentarer
Google Scholar's søgeresultater gjort tilgængelige.
DPB (Danmarks Pædagogiske Bibliotek) har koblet Google Scholar's søgeresultater til deres SFX-løsning. Hvis Google har tilstrækkelig information til at danne en open URL, hvilket desværre langt fra er hver gang, kommer der et link til SFX'en som enten hedder "Fuldtekst på DPB" eller "Tjek SFX på DPB".
Det virker pr. automatik på hele campus, og hjemmefra for de studerende og underviserne, hvis de vælger DPB som deres institution i Googles ’preferences’ , skriver Ane H. Jensen fra DPB.
Få mere at vide hos: ahje@dpu.dk eller jens@dpu.dk
Læs hvordan på DPB's hjemmeside
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
15:46
0
kommentarer
18.5.05
The long tail.
Begrebet blev introduceret af Chris Anderson i et nummer af Wired sidste efterår. Den digitale underholdningsindustri (musik, bøger, film) tjener penge på hundens lange hale. Hits, bestsellers og Oscarvindere udgør hundens hoved, mens de produkter, der ikke er særligt populære eller mainstream, udgør hundens hale.
Pointen er altså, at f.eks. et iTunes-salg af en gammel sang indbringer ligeså meget som et salg af det nyeste hit. Fordi de digitale opbevaringsomkostninger er meget mindre end i en fysisk pladeforretning, er det muligt at have en meget lang hale af ikke-hits. Kundekredsen i en digital biks er potentielt hele verden og under alle omstændigheder mange gange større end den fysiske butik, og der er derfor også kunder til det mest nørdede produkt. Underholdningsindustriens "biologiske diversitet" bliver altså meget større.
Set med biblioteksbriller er magasinerne vores lange hale, og jo mere af magasinerne, der er digitaliseret, jo mindre behov for kassation: "it just sits harmlessly on some server", som Chris Anderson skriver.
Der er tre gode råd til industrien, som i hvert fald er en tanke værd også for os:
Rule 1: Make everything available (der røg materialevalget!)
Rule 2: Cut the price in half. Now lower it (også for biblioteker, tak)
Rule 3: Help me find it (formidling og genfinding, bibliotekariske kerneydelser)
Wired 12.10: The Long Tail
Skrevet af
Anonym
kl.
22:24
0
kommentarer
17.5.05
Priskrig på musik.
iTunes debuterede i DK for et par uger siden med priser på 8 kr. pr. nummer. Det har straks fået en priskrig til at bryde ud. I dag koster et nummer 7,75 hos Bilka og 8 kr. hos Føtex (indhold fra Phonofile, som IKKE leverer til iTunes).
Samtidig har DKUA (De Kreatives Uafhængige Andelsselskab) ingået aftale med iTunes om levering af mellem 5 og 7.000 danske numre.
Både priskrigen og DKUA's storstilede entre på markedet burde være en fordel for forbrugerne. Sagt i al fredsommelighed kan vi vel forvente, at priskrigen også bliver en fordel for Bibliotekernes Netmusik?
Computerworld: Danske Musikere får hul igennem til iTunes
Skrevet af
Anonym
kl.
22:26
0
kommentarer
En landsby i Rusland.
Harddisken på P1 har ledt med lys og lygte efter bare en enkelt lille bitte dansk digital lydbog, som pendlere, opvaskere, rengøringsfanatikere og mange andre kunne fornøje sig med. Nix, zero, nada. Søren Vittrup fra Audioteket fortæller dog om et projekt, som KKB, Audioteket og Hörbuch pusler med.
Men hvis du vil have tiden til at flyve, mens du luger i haven, kan du købe masser af engelske lydbøger på audible.com, men det kræver tid og tålmodighed at registrere, hente download manager, checke om din mp3-spiller kan håndtere DRM sikringen osv.
Harddisken: Hvor er de danske lydbøger til download
Harddisken: Lydbøger til download hos Audible.com
Skrevet af
Anonym
kl.
20:54
0
kommentarer
Opsang til bibliotekernes OPAC's.
Der har i et stykke tid kørt en debat i amerikanske biblioteksweblogs om kvaliteten og brugervenligheden af bibliotekernes søgesystemer. Der sammenlignes (naturligvis) med Amazon, Google og Yahoo! En er ikke uinteressant problemstilling for danske leverandører og brugere af bibliotekssystemerne. Behøver jeg at skrive, at sammenligningerne ikke falder ud til bibliotekssystemernes fordel?
Fra et nyere indlæg i Library Journal :
"We ask our vendors to tweak this or that to make our lives easier, while the users are left to founder on an interface that only a librarian could love".
Roy Tennant : Lipstick on a Pig, LJ :
En opsummering kan findes på librarian.net:Usability in OPACs
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
15:07
0
kommentarer
13.5.05
Dicklit og chicklit.
Chicklit - det ved man hvad er, men dicklit?? Nej, nej, nej, det er ikke Dickens i nutidig udgave, men derimod chicklit for mænd omkring de 30, f.eks. 'Fodboldfeber'.
Læs mere på:
Litteratursiden.dk (maj måneds tema)
Skrevet af
Anonym
kl.
21:08
0
kommentarer
Nye muligheder på Bibliotekernes Netmusik (som nu også kan nåes på www.netmusik.dk).
I går var dagen, hvor netmusikken blev relanceret med mini-koncerter i Århus, Odense og København. (Den i Kbh. gik rigtigt fint - Sanne Salomonsen fik hele hovedbiblioteket til at synge med på 'Den, jeg elsker...' Efter sigende håndterede hun også en af de mere originale stamkunder med bravour).
Samtidig er der kommet flere nye funktioner på websiden, bl.a. den meget efterspurgte playliste (som ikke fungerer ordentligt endnu) og 'andre, der har lånt...'Man kan også nu browse i kunsternernavne.
Prøv selv forbedringerne på
Bibliotekernes Netmusik
Statsbiblioteket: Pressemeddelelse
Skrevet af
Anonym
kl.
20:39
0
kommentarer
Er det farligt?
Ny delportal på forbrug.dk der leverer baggrundsmateriale og information. Her samles risikomeldinger om farlige produkter, fødevarer, miljø- og sundhedsforhold. Siden laves i samarbejde med Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.
Du kan finde:
Løbende aktuelle risikomeldinger fra myndighederne
Emnebaseret liste med baggrundsviden på risikoområder
Temaer på aktuelle risikoområder
Der er også et alfabetisk emneregister.
Er det farligt?
Forbrug.dk
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
13:21
0
kommentarer
11.5.05
Europæisk digitalisering.
Den 27. april omtalte vi et initiativ, som det franske nationalbibliotek står i spidsen for, og som har til formål at skabe en europæisk modvægt til Googles digitaliserings projekt i 10 mill. bogs klassen. Det kongelige Bibliotek er medunderskriver på en resolution i den anledning.
Erland Kolding Nielsen blev tirsdag interviewet af Computerworld Online, og han mener bl.a. at Googles initiativ er problematisk, fordi der ikke vælges selektivt ud, når der bliver digitaliseret i 'klumper' på baggrund af samlinger.
Jeg er helt uenig: hvis vi skal vende og dreje hver enkelt bog, når vi aldrig nogensinde en volumen, der gør en forskel. Verden består af overvældende mængder af information, skulle jeg hilse og sige, derfor bliver vi nødt til at lade nogle af de gamle bibliotekariske dyder fare.
Computerworld: Nationalbibliotek i krig mod Google
Læs også i e-klumme om samme
Skrevet af
Anonym
kl.
23:15
0
kommentarer
Encyclopedia of North American Indians
En digital udgave af et værk fra 1996 fra Houghton Mifflin Company
Grundige artikler med litteraturhenvisninger til de enkelte afsnit. Der er beskrivelser af de enkelte stammer( mere end 100) og kort over territorierne.
Fundet via "Librarians Index to the Internet - News this week" en pendent til BNG's nyhedsbrev.
LII New This Week
der fås som mail eller feed
Encyclopedia of North American Indians
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
16:10
0
kommentarer
For quiz-elskere.
Du kan få "The Friday Brain-teaser" from Xrefer som feed.
Denne uges emne er "Guitarister".
Uddrag :
1. Who was lead guitarist with the Beatles?
2. Which English guitarist was a member of the Yardbirds, Cream and Blind Faith, and was called "God" in graffiti in the mid-1960s?
3. Which guitarist stole the show at the Monterey Pop Festival in July 1967, where he set fire to his guitar?
mm.
Den udkommer hver fredag på Peter Scott's Library Blog.
Peter Scott's Library Blog
Feed
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
16:01
0
kommentarer
9.5.05
Et år fyldt med ..'s dage.
Knap har vi overstået befrielsen* og skovens dag (og H.C. hærger stadig), før vi skal til det igen: Historiens dag 2005 søndag den 22. maj.
Masser af arrangementer spredt over hele landet med fokus på børn og deres voksne. Kulturarvsstyrelsen har lavet en sjov arrangementskalender med appel til yngre årgange.
*Apropos befrielsen: se Erik Pedersen fremragende fotos fra besættelsen og befrielsen på Politikens hjemmeside.
KUAS: Historiens dag kræver flash.
Skrevet af
Anonym
kl.
23:14
0
kommentarer
7.5.05
Masser af e-bøger, men stadig på engelsk.
I februar åbnede ÅKB ballet som det første danske folkebibliotek med adgang til ebrary med små 20.000 engelske fagbøger, og nu følger KKB efter. Begge biblioteker giver også adgang hjemmefra.
Titeltallet og aktualiteten (hovedparten er udkommet efter 1999) får frusterede svedperler frem på panden hos os, der arbejder med danske e-bøger. I downlaan.dk findes der lige nu 434 e-bøger - og det er ikke fordi, vi har ligget på den lade side.
Worst case scenario kunne blive at vi har elektronisk adgang til masser af aktuel litteratur på engelsk, men dansk aktuel litteratur stadig kun kan lånes i papirform.
ebrary.com
downlaan.dk
Skrevet af
Anonym
kl.
23:02
0
kommentarer
Hjertebrev.dk: et flersprogligt fristed for unge indvandrere.
Rygraden er brevkassen, hvor unge kan skrive på p.t. syv sprog til redaktøren og spørge om emner som kærlighed, identitet, seksualitet, forældre og andre klassiske brevkasse-emner.
Hjemmesiden indeholder også bl.a. et debatforum, et webmagasin og et artikelarkiv, hvorfra vi stolt citerer: ”Hver gang vi sætter os for at snakke med vores forældre, skal de snakke om problemer. Hele tiden er der problemer! Det bedste, der er sket for mig, er internettet på biblioteket” siger Samara, en 18-årige pige fra Irak, som har boet i Danmark i syv år" (fra artiklen Internettet - et vindue til frihed af Mehmet Ümit Necef).
Hjertebrev.dk
Skrevet af
Anonym
kl.
22:44
0
kommentarer
4.5.05
Esbjerg fejrer 60 året for befrielsen.
Det byhistoriske arkiv, gymnasierne og biblioteket (som leverandør af data) har scannet fire lokale aviser fra nogle måneder omkring befrielsen i 1945.
For at se aviserne skal man registrere sig. Det koster ikke noget (endnu), men skræmmer de fleste væk. Man må ikke gemme pdf-filerne på egen computer og hvis man vil bruge aviserne i anden sammenhæng skal man spørge Esbjerg Byhistoriske Arkiv. Det er tanken senere at opkræve betaling for at finansiere flere scanninger.
Gamle aviser er helt suveræne til tidsbilleder: Helt skævt i forhold til hovedsagen faldt jeg i Vestjyden fra 5. maj over en annonce for afhentning af selvdøde dyr "saavel store som smaa afhentes dagligt i hele vort Opland uden Udgift for Ejeren". Sæbeproduktion?
Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Avisarkiv.dk
Skrevet af
Anonym
kl.
21:14
0
kommentarer
3.5.05
Hvordan søgning på nettet ændrer vores tilværelse
En betalt annonce der dukker op når der søges på "Seattle Wedding Cake" - redder en iværksætters firma fra lukning. Henvendelserne blev firedoblet efter annoncen i Google.
Søgemaskinerne influerer vores hverdag og bruges til det hele - formuleret således af Danny Sullivan ( Search Engine Watch) :
"Originally, we turned to them just to locate stuff on the Web. We continue to do that, but they're going through a metamorphosis into being our trusted guide to everything."
Søgning er på andenpladsen ( efter email) i det vi bruger nettet til. Og de søgninger vi kan foretage i dag er kun begyndelsen. Der arbejdes intenst på at gøre det lettere at finde det, vi leder efter. Og det er ikke med undervisning i informationskompetencer og søgning på nettet, som vi måske kunne ønske fra et bibliotekssynspunkt - det er i søgemaskinernes algoritmer og ny teknologi udviklingen sker.
"Search is just beginning"!
Læs artiklen i Seattle Times
Search Engine Watch
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
13:00
0
kommentarer
Nyt i Bibliotek.dk
Der er direkte links til Bibliotekernes Netmusik.
- bedre tilgængelighed for blinde og svagtseende. Bl.a. er det nu lettere at bruge bibliotek.dk med tekstlæser.
- tilbud om at fast biblioteksvalg også "automatisk" vises som favoritbibliotek.
Og hvis I stadigvæk ikke har fået afprøvet favoritbiblioteksfunktionen - så er det et rigtig godt tilbud til vores lånere ( jf. tidligere indførsel i bloggen: Kender du funktionen "Favoritbiblioteker" i Bibliotek.dk )
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
11:24
0
kommentarer
2.5.05
Bibliotekernes Netmusik.
Det går langt fra som forventet med brugen af Bibliotekernes Netmusik, rapporterer Politiken i dag til den undrende offentlighed. Vi har jo - desværre - vidst det længe i bibliotekerne.
Det var vist Spies, der sagde at dårlig reklame er bedre end ingen reklame. Jeg håber, han havde ret (men jeg tvivler).
Politiken: Udlån af bibliotek-netmusik går fortsat trægt
Skrevet af
Anonym
kl.
18:57
1 kommentarer
Mød forfatteren.
Hver gang man ser et eller andet spændende nyt tiltag, når det gælder formidling af skønlitteratur på internettet, så er det engelsk.
Ideen bag Meet the Author|Bringing Books to Life er lige ud ad landevejen: en kort filmet introduktion på højst et par minutter, hvor forfatteren selv fortæller om en af sine bøger. Som regel med charme og masser af glimt i øjet.
OK, sitet kunne have haft glæde af en bibliotekar, søgning er primitiv, og der er selvfølgelig heller ikke links til et eller flere bibliotekers kataloger, eftersom Meet the Author lever af at sælge filmklippene til boghandlere og lignende.
Men absolut et besøg værd. Bagefter kan man igen igen spørge sig selv, hvorfor det lige er, at den danske bogbranche er så uinspireret (og bagstræberisk)?
Meet the Author|Bringing Books to Life
Skrevet af
Anonym
kl.
18:25
0
kommentarer
Tal med din PC - (Politiken)
Politiken omtaler det gratis program til talegenkendelse: Indtal.dk - der giver mulighed for at give simple kommandoer til sin pc. Fx "Gå til link".Man skal være bevægelseshæmmet for ifølge licensbetingelserne at have ret til det nye program
Det er udviklet af Afdeling for Kommunikationsteknologi på Aalborg Universitet, Specialskolen for Voksne, Vendsyssel, Teknologicentret for Handicappede i Nordjyllands Amt og firmaet Efaktum.
Husk at alle den slags hjælpemidler vil være at finde på E17 - portalen, der retter sig mod alle grupper, der har svært ved at læse en trykt tekst. Se under "Målgruppe info" - der er et afsnit der handler om hjælpemidler.
www.indtal.dk
Læs i Politiken
E17
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
08:18
0
kommentarer
Gæt hvad der blev googlet!
Tidsfordriv: Guess-the-google
Ud fra en række billeder fra Google Images går spillet ud på at gætte de(t) ord der blev søgt på. Det er ikke så let, som det lyder. Prøv det selv på:
Guess-the google
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
08:06
0
kommentarer
30.4.05
Skråstreg skole.
Danmarks Radio lancerede i januar afløseren for DRIL, der nu, ret fikst, hedder /skole. Sitet indeholder i øjeblikket 10832 (ti tusind otte hundrede og to og tredive, hva'be'har) medieklip fra DRs udsendelser af varierende længde op til 5 min.
Skoler kan for en meget rimelig pris abonnere på adgang til /skole. Biblioteker kan ikke.
Efter sigende skulle en søstertjeneste /gymnasium være på vej. Så hvornår kommer /bibliotek? En oplagt hjælp til vores opgaveskrivende lånere.
dr.dk/skole
Skrevet af
Anonym
kl.
23:31
0
kommentarer
Silkeborgs historie i ny internet-udgave.
Vi kender dem på travet, Silkeborg-folkene. Denne gang genudgiver biblioteket bogen "Silkeborg 1846-1996 : historie, natur, kultur" fra 1995 i en nybearbejdet udgave på internettet.
Internetudgaven er tilpasset mediet i passende korte skærmbilleder og fungerer fint p.gr.a. de mange fotos og andre billeder.
Så hvis du altid har brændt efter at vide, hvilken behandling man modtog på en kurbadeanstalt (f.eks. skotsk cirkeldouche) eller hvad følgerne af et nonneangreb er, så klik ind på:
Silkeborg 1846-1996. Historie - natur - kultur
Skrevet af
Anonym
kl.
00:04
0
kommentarer
28.4.05
Status på udviklingen af Bibliotek.dk
Der arbejdes med en ny brugergrænseflade - Netbibliotekernes placering "er der dialog med FKBN om"
Bibliotek.dk's poster i Google er stadig under arbejde.
Automatisk fjernlån undersøges og der arbejdes med tilgængeligheden på siden.
Læs selv mere på BSs side
IT-faggruppen - holder gå hjem-møde på DBC d. 17 maj om udviklingen af Bibliotek.dk
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
12:04
0
kommentarer
27.4.05
19 europæiske nationalbiblioteker opruster.
For at imødegå den angloficering, som særligt Frankrig frygter vil opstå efter Googles store digitaliseringsprojekt, har 19 nationalbiblioteker i Europa udsendt en udtalelse:
"The leaders of the undersigned national libraries wish to support the initiative of Europe's leaders aimed at a large and organized digitization of the works belonging to our continent's heritage. Such a move needs a tight coordination of national ambitions at EU level to decide on the selection of works." (Det er ikke lykkedes at finde noget om udtalelsen på et andet sprog, så det...)
Blandt underskriverne er både de danske, svenske og finske nationalbiblioteker (men ingenting på deres websider). Chirac vil tage sagen op på EU kulturministermødet i næste uge.
Deutche Welle: European Libraries Fight Google-ization
Opdatering 30.4.: En artikel i International Herald Tribune gør opmærksom på, at mange af de værker, som Google vil digitalisere, oprindelige er skrevet på andre sprog end engelsk. Forfatteren, Pierre Buhler, mener at man bør være forsigtig med duplikering og dermed unødvendigt ressourcespild.
Meanwhile: No Google, please, we're French (International Herald Tribune)
Skrevet af
Anonym
kl.
23:00
0
kommentarer
26.4.05
Forbryderisk naive og hemmeligt oprørske bibliotekarer.
"These dangerously naïve or clandestinely seditious librarians are beyond foolish. They potentially jeopardize the lives of American citizens". Denne svada afleveres i en artikel om arabiske terroristers brug af amerikanske biblioteker. ALA og mange, mange bibliotekarer gør hvad de kan for at beskytte brugernes ret til et privatliv - også når det gælder bibliotekslån og computerbrug på biblioteker.
Det er nøjagtig den aktivitet, som artiklens forfatter Deroy Murdock udråber til landsskadelig virksomhed, og han mere end antyder, at biblioteker har en andel i 9/11.
Det er nærmest som at høre Søren Krarup udtale sig om kvindelige regenter.
Check this out: Libraries should be a key target of the Patriot Act.
Skrevet af
Anonym
kl.
19:44
0
kommentarer
Google er som Wal-mart?!
En tankevækkende sammenligning mellem detailshandelskæden Wal-Mart og søgemaskinen Google. Vi elsker allesammen historien om de to (fattige?) studerende der opfandt Google. Det første indtryk vi fik var, at det var "alternativt" i forhold til de andre søgemaskiner - reklamefri og næsten et filantropisk foretagende. Det er svært at ændre opfattelsen og følge med i firmaets udvikling til "Google, the virtual world's most profitable search seller". (Vi elsker selvfølgelig stadigvæk at bruge Google, men den kritiske sans bliver skærpet)
Læs selv mere i Wired News
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
12:44
0
kommentarer
24.4.05
Engelsk fælleskatalog for blinde, svagtseende osv.
Revealweb indeholder 100.000 ressourcer for brugere, der ikke kan læse en almindelig trykt tekst, altså en søstertjeneste til E17.
Materialerne findes i flere forskellige formater: braille, braille music, moon, daisy, books on tape, magna print og mange andre fra over 100 forskellige organisationer, biblioteker, forlag og andre.
I modsætning til E17 ser der ikke ud til at være e-bøger i Revealweb.
Revealweb
Skrevet af
Anonym
kl.
20:00
0
kommentarer
21.4.05
Digitale noder fra SheetMusicNow.
Foreløbig 35 biblioteker giver sine brugere adgang til printede noder fra SheetMusicNow, der indeholder "the world's largest catalog of classical and jazz sheet music" - digitalt forstås. Men brugerne skal hen på biblioteket og spørge bibliotekaren.
Tilbuddet fik i 2004 delvis støtte fra udviklingspuljen, og nu kan afrapporteringen læses på styrelsens hjemmeside. Men ikke en dyt om de konkrete forbrugstal, som i hvert fald i KKB har været skuffende.
Til gengæld er der forjættende fremtidsplaner - adgang hjemmefra og allerede fra dette forår! "Der er et stort ønske om at lånere skal kunne downloade og udskrive noder hjemmefra via det lokale bibliotek. IT personale fra Gentofte Bibliotek er fremkommet med løsningsforslag. Statsbiblioteket har foreslået konkrete løsninger og et samarbejde med Statsbiblioteket er igangsat. Den endelige løsning vil blive introduceret i foråret 2005."
Det vil helt sikkert rykke på brugen af de digitale noder.
Afrapportering: SheetMusicNow.com (SMN) - digitale noder (Biblioteksstyrelsens hjemmeside)
SheetMusicNow
Skrevet af
Anonym
kl.
22:39
0
kommentarer
20.4.05
Brugerne i centrum.
I dag giver to dybt kommercielle firmaer mere magt til brugerne:
Google søsætter Google Video Upload Programme: brugere inviteres til at uploade deres egne videoer. Både videoer, der kan ses gratis af slutbrugere og betalingsvideoer er velkomne, men materialet ses efter i sømmene inden det lægges ud (bad luck, porno-branche!). Det er en forudsætning at uploaderen ejer alle rettigheder.
Microsoft inviterer alle og enhver til at sende ændringer til Encarta. MS har dog ansat nogle mennesker (bibliotekarer forhåbentlig!) til at vurdere de indsendte forslag.
Google video Upload Programme
CNN: Encarta lets everyone be an editor
Encarta
Skrevet af
Anonym
kl.
22:35
0
kommentarer
19.4.05
Googles digitaliseringsprogram.
Artiklen "The Infinite Library" i MIT TechnologyReview.com gennemgår både praktiske aspekter og fremtidige biblioteksscenarier efter Googles storstilede digitaliseringsprogram.
Hvert af de deltagende biblioteker får en kopi af de scannede tekster, men hvad de må bruge dem til, er stadig ikke afklaret. Det materiale, der ikke længere er omfattet af ophavsret, vil blive stillet til rådighed for alle, mens resten muligvis kun gøres tilgængelig for forskere og studerende. Googles egen intention er at lade deres brugere se et uddrag af bogen med det relevante søgeord highlighted.
TechnologyReview.com: The Infinite Library
Skrevet af
Anonym
kl.
21:47
0
kommentarer
BugMeNot.com
- er en service til de af os der er for utålmodige til at logge sig på diverse nyhedstjenester - der hvor der kræves registrering, men hvor det er gratis bagefter, fx NY times.
Det er simpelthen færdige logins til alverdens hjemmesider.
Som de selv skriver:
Why not just register?
- It's a breach of privacy.
- Sites don't have a great track record with the whole spam thing.
- It's contrary to the fundamental spirit of the net. Just ask Google.
- It's pointless due to the significant percentage of users who enter fake demographic details anyway.
- It's a waste of time.
- It's annoying as hell.
- Imagine if every site required registration to access content.
BugMeNot
BugMeNot - faq
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
18:08
0
kommentarer
18.4.05
Sømløse brugerrettigheder.
Biblioteker i Århus Amt har udarbejdet en rapport om integrerede brugerrettigheder, altså hvilke hindringer er der for at brugere uden videre kan låne og bruge ressourcer fra både folke- og forskningsbiblioteker? Mange brugere (særligt i de store byer) shopper rundt mellem begge bibliotekstyper.
Der er, ikke overraskende, mange hindringer, og de fleste af dem har at gøre med kroner, ører og overlevelse.
Læs mere på ÅKBs hjemmeside.
Rapporten i pdf (ledelsesresume side 4)
Skrevet af
Anonym
kl.
21:08
0
kommentarer
17.4.05
Vurdering af sundhedsnetsteder.
Lægemiddelstyrelsen har oprettet en websted, der hjælper brugerne med at vurdere vrimlen af sundhedsnetsteder (hvis man bruger Bibliotekernes Netguide er det ikke selvfølgelig ikke nødvendigt!).
På Medicininfo kan man også checke hvilke typer af medicin man må købe i udlandet. F.eks. må man som dansker slet ikke købe medicin i USA .... HØRTE I LIGE DET, ALLE I MEDICIN-SPAMMERE?? Jeg må slet ikke købe jeres elendige valium og viagra.
Medicininfo.dk
Skrevet af
Anonym
kl.
20:35
0
kommentarer
16.4.05
YaGoohoo!gle
Søgeside der søger i begge de kendte søgemaskiner og viser resultaterne ved siden af hinanden. Det er et enkeltmandsprojekt, så måske det ikke holder. Han laver en blog ved siden af.
Prøv selv:
YaGoohoo!gle
YaGoohoo!gle - blog
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
13:00
0
kommentarer
14.4.05
Mere Wikipedia
Hvis man ønsker sig Wikipedia belyst fra et mere fagligt synspunkt, er der en artikel i "Referencen" nr. 1, 2005 s. 19 - 20. : Sune Hundebøll: Wikipedia: den frie encyklopædi
Artiklen er desværre ikke online tilgængelig endnu.
Den danske Wikipedia startede den 1. februar 2002, den 13. april 2005 er der 24027 artikler i den danske del af encyklopædien.
Wikipedia
Wikipedia - sådan kan du skrive med
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
08:58
0
kommentarer
13.4.05
Kan man stole på wikipedia?
Et opslagsværk, der skrives af frivillige, som måske - måske ikke kender emnet, hvor troværdigt er det egentlig?
Temmeligt troværdigt, for korrekturlæsning er indbygget i konceptet, så hvis en skribent skriver noget ævl, går der ikke lang tid, før nogen har ændret indførslen.
Henrik Føhns (tidligere journalist på Harddisken) har skrevet en fin artikel i Samvirke om det folkelige opslagsværk.
Samvirke: Verdens største leksikon
Skrevet af
Anonym
kl.
22:29
0
kommentarer
Test af internetsikkerhed.
Forbrug.dk har testet 24 sikkerhedsprogrammer. Den overordnede konklusion er, at der ikke er nogen sammenhæng mellem pris og kvalitet.
Det er muligt at klare sig uden at belaste bankkontoen, hvis man kan leve med to forskellige programmer - et antivirus og en firewall - og kan finde sig i, at det foregår på engelsk.
I øvrigt scorer Microsofts firewall (XP, servicepack 2) den absolut laveste score.
Forbrug.dk: Internetsikkerhed
Skrevet af
Anonym
kl.
20:39
0
kommentarer
Nyt musikmagasin fra musikbibliotek.dk.
Magasinet ligger selvfølgelig online, men kan også downloades i pdf-format til behagelig læsning i omgivelser efter eget valg.
Musik.mag kommer hvert kvartal og dette første nummer handler om online musik, køb - salg - pirater - teknik - og meget andet.
Husk også at reklamere for det nye magasin på jeres hjemmeside.
Musikbibliotek.dk: musig.mag
Skrevet af
Anonym
kl.
19:26
0
kommentarer
10.4.05
Anden danske film-tjenste via internet.
SF Anytime (svensk tjeneste med danske filial) var den første på det danske marked, og nu følger Nordisk Film og TV2 efter med Sputnik Film.
Hos Sputnik kan film-elskere leje omkring 150 film, med et fint udvalg af danske film, (Brødre, Små ulykker, Skagerrak, Arven, Lykkevej og mange andre). Prisen ligger på mellem 20 og 45 kr. og filmen er til rådighed i 24 timer.
Jeg har på min 2 MB forbindelse testhentet et par af de gratis "bag om"-film, og det er ikke heeelt godt, men kan da ses. Sputnik selv oplyser, at en 1 MB forbindelse skulle være tilstrækkelig. Hmmmm.
Sputnik.dk
Skrevet af
Anonym
kl.
22:20
0
kommentarer
Virtuelle og fysiske besøg.
Toronto havde i 2003 som det største bibliotekssystem i Nordamerika 16.6 mill. besøgende i de fysiske biblioteker (beretning 2003 - pdf). Bibliotekernes fælles hjemmeside havde i 2004 næsten 20. mill. besøgende (nyhedsbrev marts 05 - pdf). Nu kan man jo aldrig helt vide, hvordan besøg på hjemmesiden opgøres, men alt tyder på, at hjemmesiden er Torontos suverænt mest besøgte "afdeling".
Toronto Public Library
Skrevet af
Anonym
kl.
21:21
0
kommentarer
Gratis kortroman til download.
Hvad gør en forfatterspire med fornemmelse for internettet? Udgiver sin roman på internettet selvfølgelig! Et af de bedre eksempler er "13 dage" af Patrick Damsted (der ser ud til at være producer på TV2 i sit civile liv - prøv at google ham).
Kortromanen på små 100 sider handler om 13 dage i HPs liv, hurtigt læst og i øvrigt godt skrevet.
Romanen er udgivet under Creative Commons Licensen (den variant, hvor der er ok at kopiere, distribuere og vise, men ingen kommerciel udnyttelse og ingen forandringer af det oprindelige værk).
13dage
Creative Commons
Skrevet af
Anonym
kl.
18:07
0
kommentarer
7.4.05
Fra læser til læser.
Hvordan erstatter man den fysiske græsning på et biblioteket eller i en boghandel, når flere og flere foretrækker at bestille litteratur via internet og afhente det bestilte i løbet af en splitsekund (afhængig af køen på biblioteket)?
StoryCode.com er et nyt engelsk bud: find en bog, du kan lide, klik på 'recommendations' og få tyve anbefalinger, som bygger på the StoryCode Match, "our unique analysis of the “DNA” of stories". Naturligvis kan man tilmelde sig og selv storycode sin yndlingsbog/bøger.
Storycode.com
Skrevet af
Anonym
kl.
21:57
0
kommentarer
Oversigt over "Kid's Search Engines"
Oversigten indeholder søgemuligheder, oversigter over filtre og hvad de enkelte søgetjenester gør for at give muligheder for "sikre søgninger" hvor der filtreres sider fra efter diverse kriterier. Der er henvisninger til flere artikler om emnet.
SearchEngineWatch: Kids Search Engines
Husk dotbot - der sker noget hele tiden for børn
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
10:24
0
kommentarer
6.4.05
Et klassisk referencespørgsmål:
Hvordan virker koens 4 maver - kan løses via databasen "Danske Dyr". Den er også god til mange andre spm. Det er en betalingsbase, mange biblioteker og skoler har adgang.
Fra deres nyhedsbrev:
NY TEGNEFILM: SE KOENS MANGE MAVER!
Nu har du mulighed for at se direkte ind i koens mange maver.
Græsset, som koen æder, skal igennem vommen, netmaven,
bladmaven og løben, før resterne kommer ud som en kokasse.
Koen er en drøvtygger....
Målgruppe: bh.kl. - 9. kl.
Som pendent findes "Verdens Dyr" - Gæsteabbonnement kan oprettes.
www.danskedyr.dk
www.verdensdyr.dk
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
15:15
0
kommentarer
Vertikale søgemuligheder vinder frem
Eller : søgemaskiner, der specialiserer sig i enkelte områder for at gøre søgning på nettet mere overskuelig.
De store søgemaskiner har fx Images, Local, News, Scholar. Mindre, nye søgemaskiner specialiserer sig på andre måder. Looksmart har introduceret : Teenja.com for teenagere, 24HourScholar for studerende og ejer Findarticles.com. Answers.com er specielt lagt an på referencespørgsmål. A9 ( fra Amazon) har lavet en hel del forskellige, fx direkte søgning i NY Times, Pubmed,Wikipedia mm.
Læs artiklen i SFGate
A9 (More Columns)
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
14:44
0
kommentarer
5.4.05
Svensk Referencetjeneste er åbnet på nettet - eRef.se
Der er flere indgange :
Spørg bibliotekaren, der er for alle.
Bemandet åbningstid: mandag-torsdag kl. 10-18 og fredag kl. 10-16 og
"Jourhavende Bibliotekarie" for studenter og ansatte ved Undervisningsinstitutioner.
Bemandet åbningstid : mandag til fredag 17.00-21.00 samt lørdag og søndag 13.00-17.00
eref.se
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
13:09
Ansøgninger til Overbygningspuljen ( Fra BSs nyhedsbrev )
Den 15. marts 2005 var der ansøgningsfrist til Overbygningspuljen for 2005. Der i alt indkommet 10 ansøgninger. Overbygningspuljen er på kr. 1.576.287 og der i alt ansøgt for kr. 4.050.339,00.
Se mere på BS's side
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
12:57
0
kommentarer
30.3.05
H.C. Andersen
Bibliotekernes Netguide har lavet deres første Tema-side. Og det er selvfølgelig om H. C. Andersen. Glimrende oversigt med kategorier som: Jubilæumssider og Arrangementer, HCA på engelsk, Lyd og Billeder og selvfølgelig værkerne.
På Silkeborg Bibliotek er HCA anskuet fra den lokalhistoriske vinkel på siden "H.C. Andersen og Silkeborg" Selv Andersen har blandet sig i striden om Danmarks højeste punkt:
"Vi står i øvrigt her på en højde, som af egnens beboere anses for langt højere end Himmelbjerget, og dog kaldes det af disse ikke det højeste punkt i landet; som dette nævnes de fjernere liggende "baunshøie", hvor i hedenold baunet tændtes, hvor det lyste i Skipper Clemens tid og i vore dage, da fjenden kom under oprørskrigen.
Bibliotekernes Netguide : Tema H.C. Andersen
H.C. Andersen og Silkeborg
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
23:44
0
kommentarer
Weird reference questions
Til lidt afveksling fra jeres egne låneres mærkelige spørgsmål kan I kigge her på en stille vagt (hvis de findes mere:-)
fx:
Patron: I am looking for a globe of the earth. Ref: We have a table-top model over here. Patron: No, that's not good enough. Don't you have a life size? Ref (after a short pause): Yes, but it's in use right now!
Weird Reference Questions
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
23:23
29.3.05
Findarticles.com - nye funktioner
Hvis I ikke allerede kender Findarticles, så se lige på den. Der er adgang til gratis fuldtekst artikler på nettet. Nu inkluderes også betalbare artikler - der kan søges på enten eller. Der er enmekategorier og mulighed for datoafgrænsning og søgning i enkelte publikationer.
Findarticles ejes af Looksmart. Der forekommer sponsorerede links midt i søgeresultaterne
Findarticles.com
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
12:56
0
kommentarer
21.3.05
Læs romaner på din mobiltelefon
Det er allerede et hit i Japan - så det ligger ikke langt borte. Mobiltelefon-romaner stilles til rådighed på mobiltelefon websider. Der ligger klassikere, bestsellere - nogle har et leksikon liggende på mobilen hvis det skulle blive nødvendigt.
Læs hele historien på Msnbc News
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
12:49
1 kommentarer
17.3.05
Smølfe update.
"Hvor blå er vi" hedder månedens hotteste sang, som kan smølfes ned kvit og frit fra DR's hjemmeside. 150.000 gange på 14 dage.
Denne gammelsmølf har lyttet: Den er sjov!
DR: P3 satire - Hvor blå er vi
Skrevet af
Anonym
kl.
23:08
0
kommentarer
EUs grundlov.
Om ½ år skal vi til det igen: afstemning om EU traktaten. "... at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd ....respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne ...." og mange andre pæne ord kan læses i den traktat, vi skal stemme om.
EU Info Point på KKBs hovedbibliotek har samlet pro et contra om traktaten (andre biblioteker er velkomne til at genbruge tekst og links).
EU Info Point: Traktat om en forfatning for Europa
Skrevet af
Anonym
kl.
13:16
0
kommentarer
15.3.05
Årets bedste blog.
For femte gang uddeles Bloggies - priser for de bedste weblogs i 30 kategorier.
Årets bedste blog (the category for the best weblog overall) gik til Boing Boing, som skrives af bl.a. forfatteren Cory Doctorow.
Bloggies >> Fifth Annual Weblog Awards
Boing Boing
Skrevet af
Anonym
kl.
22:53
0
kommentarer
Mere om podcasting - "lydblogs"
Forleden skrev jeg, at jeg ikke havde fundet nogen bibliotekspodcasts - endnu. 'Endnu' viste sig at være meget kortvarigt.
OPAL (Online Programming for All Libraries) caster nu udvalgte lektioner om forskellige biblioteksrelevante emner. Mens jeg skriver dette lytter jeg til Tom Peters' foredrag: Introduction to Google Searching.
Og havde jeg nu ejet en bærbar mp3 afspiller kunne jeg have udnyttet cykelturen fra Amager til Indre By.
Om et par år ser vi måske podcasting af bibliotekets forfatteraftener?
Opal Podcasting
Skrevet af
Anonym
kl.
22:06
0
kommentarer
"Det spørgeorienterede bibliotek?..
Det belgiske bibliotek Middelkerke, har gjort radikalt op med "gammeldags" opstillinger af materialerne. I stedet for at lære og tilpasse brugerne til et i bund og grund "videnskabeligt" system ( I Belgien hedder DK5 : Zizo) - har man i Middelkerke opfundet sit eget logiske opstillingssystem. Man har taget udgangspunkt i brugernes spørgsmål. Er spørgsmålet fx "Bilkøb", så findes alle aspekter af emnet på samme hylde - tests,fakta, lovstof og lister over forhandlere og priser. Hvis emnet er "Døden" - samles aspekterne fra arvelov til sorgarbejde og begravelsesprocedurer på samme hylde. Og vel at mærke gennemført på alle områder - ikke kun de oplagte, som mange biblioteker forsøger sig med. Til emnegrupperne er tilknyttet computere, således at internettet og databaser nemt bliver bragt sammen med det aktuelle emne.
Der arbejdes med 5 teser(Kort)
1. En fråga ställs alltid i ett sammanhang. 2. Folk har samma frågor överallt. Antalet frågeställningar är begränsat. 3. Folkbiblioteket är inte de enda som har svaren. Att kunna hänvisa vidare till korrekt instans är lika viktigt.4. Ett bra informationsarbete startar med att formulera frågan. 5. Alla typer av informationstjänster ska tas med i beräkningen av sammanhangsskapande.
Læs artikel i Biblioteksbladet 2005:1: Det frågeorienterede biblioteket i Middelkerke.
Skrevet af
Susanne Kierkegaard
kl.
18:17
0
kommentarer